Tristhed, selvbebrejdelse eller en konstant tilstand af at være følelsesløs.
Dette er nogle af de følelser, man kan opleve, hvis man har en depression, der er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark.
Men hvordan opstår depressioner? Det undersøger Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, i nyeste episode.
I podcasten medvirker Poul Videbech, der forsker i depression, og spørger man ham, er der især tre miljøfaktorer, der påvirker folk i retning af en depression:
- Early Lifetime Stress – Belastninger under ens opvæst. For eksempel at ens forældre ikke har holdt af en eller man er blevet udsat for vanrøgt.
- Langvarig stress – En bred definition, der både kan dække over arbejdsrelateret stress, men det kan også være den stress, som ligger i, at man selv eller en pårørende er syg. Før en langvarig stress øger risikoen for at udvikle depression, skal den stå på i en periode på over et halvt år.
- Fysisk/kemisk reaktion – Fysiske eller kemiske ting i kroppen så som tobaksrygning, alkohol- eller stofmisbrug kan medvirke til depression.
Videbech fortæller, at det overordnet er omkring 40 procent af depressionstilfælde, der kobles til gener, mens 60 procent kobles til ens miljø.
En hård opvækst hærder ikke
Man kunne måske tro, at et barn med en slem opvækst bliver mere hærdet, men det er langt fra sandheden, forklarer Poul Videbech, der er professor, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning:
»Når man kommer ud af et forløb med belastende oplevelser under opvæksten, stiger mængden af stresshormoner voldsomt i kroppen. En af stresshormonerne – kortisol – påvirker i høj grad hjernens udvikling i retning af, at man bliver mere følsom overfor stress senere i livet.«
\ Fakta om depression
En undersøgelse viser, at cirka 8 procent af den voksne befolkning i løbet af et år har symptomer på en depression.
Det svarer til cirka 300.000 voksne danskere her og nu.
Dobbelt så mange kvinder som mænd får en depression. Men en svær depression er lige udbredt blandt de to køn.
I løbet af livet får mellem 17 til 18 procent af danskerne en depression.
Det svarer til knap hver femte dansker. Men mange, som har en depression, søger ikke hjælp hos deres læge og kommer derfor ikke i behandling.
Kilde: Psykiatrifonden
I et nyt studie har forskere fundet et sammenfald mellem det at have følt sig uelsket i teenageårene og en øget risiko for depression senere i livet.
Det stemmer godt overens med den øvrige forskning, mener Poul Videbech, selvom han påpeger enkelte metodeproblemer ved studiet.
Men Videbech tilføjer, at man fra andre forsøg ved, at voksne, der har været udsat for belastende oplevelser i barndommen, reagerer voldsommere på den samme stressbelastning som andre mennesker, der ikke har været udsat for early lifetime stress.
Det skal dog understreges, at en dårlig barndom ikke er ensbetydende med, at man nødvendigvis vil udvikle en depression senere i livet.
Per Hove Thomsen, der er klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitet og forsker i børne- og ungdomspsykiatri, fortæller, at børn er vidt forskellige,og vil reagere forskelligt på negative begivenheder i barndommen, at og nogle er mere sårbare overfor miljømæssige påvirkninger end andre.
Stress over længere tid
Stresshormonet kortisol er usundt for kroppen og hjernen, og det kan være særligt skadeligt, hvis man har et forhøjet niveau af hormonet i kroppen over en længere periode på et halvt til et helt år.
Når vi mennesker bliver meget stressede, forsøger hjernen at kompensere for det ved at øge aktiviteten i det, man kalder serotoninsystemet, som har en beroligende effekt på os, og som vil modarbejde følelsen af angst og stress.
\ 'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
»Det virker også godt i et stykke tid, men på et tidspunkt bliver systemet udmattet og stopper med at virke. Og så er det, at der kommer en egentlig depressionstilstand. Og når man først er i en depressionstilstand og den har bidt sig fast, har den tendens til at være der i lang tid,« siger Poul Videbech.
Kemisk katalysator
Tobak, alkohol og stoffer kan ikke alene gøre en deprimeret, men det kan være en signifikant bidragsyder.
Hvis vi tager tobaksrygning som et eksempel, har nikotin en effekt, som umiddelbart virker stimulerende, men som på sigt kan øge risikoen for depression.
En anden ting er røgen fra tobakken, der indeholder 4-500 forskellige stoffer, hvor nogle af dem er meget skadelige på vores blodkar i kroppen.
»Vi ved, at tobaksrygning kan beskadige de små pulsårer i hjernen, og det kan medføre, at der kommer bittesmå områder i hjernen, som ikke får nok blod, og som så begynder at skrante. Hvis det er bestemte områder i hjernen, så har det betydning for vores stemningsleje, og så kan man udvikle depression,« forklarer Poul Videbech.
Hvis du vil læse mere om depression, kan du læse mere i Poul Videbechs bog 'Hvad er depression? – Bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse'.
Du kan høre meget mere til Poul Videbechs forskning i i denne uges afsnit af hjernepodcasten Brainstorm.
Du kan finde podcasten øverst i artiklen – eller på Spotify, Apple Podcasts eller der, hvor du ellers lytter til dine podcasts.
