I en artikel i tidsskriftet Nature Medicine kommer forskere med to opsigtsvækkende konklusioner:
- At neurogenese, som dannelsen af nye neuroner kaldes, fortsætter, til vi er 90 år gamle.
- Hvis denne produktion bliver reduceret, kan det være et tegn på Alzheimers sygdom. Hvis en reduktion observeres, kan man muligvis diagnosticere Alzheimer tidligere end før.
Desuden vil det muligvis blive lettere at se, hvem som er i risikozonen for at få Alzheimer, så patienterne kan starte forskellige øvelser for at øge produktionen af hjerneceller igen, mener forskerne.
Har delt vandene blandt hjerneforskere
Forskningen er den seneste i et felt, som har delt vandene blandt hjerneforskere i flere årtier.
Nogle mener, at vi har det maksimale antal hjerneceller i slutningen af teenageårene, mens andre hævder, at vi producerer nye hjerneceller hele livet.
LÆS OGSÅ: Modstridende resultater: Danner voksne nye hjerneceller eller ej?
For at forsøge at finde svaret, granskede spanske forskere hjernevæv fra donorer både med og uden Alzheimer.
De håndterede vævet ved hjælp af nye metoder for bedre at sikre vævskvaliteten, end man tidligere har været i stand til.
På denne måde trådte nervecellerne tydeligere frem end ved tidligere forsøg.
Håndteringen af vævet er afgørende
María Llorens-Martín er neurolog ved Universidad Autónoma de Madrid.
Sammen med sine forskerkolleger opdagede hun, at samtlige donorhjerner indeholdt nyfødte neuroner, men at antallet falder støt med alderen. Forskerne brugte hjerner fra 13 donorer i alderen 43 til 87 år.
Fra 40-årsalderen frem til 70-årsalderen faldt antallet af nyfødte neuroner i den del af hjernen, som forskerne granskede, fra 40.000 til 30.000 neuroner per kubikmillimeter.
I modsætning til hvad man tidligere har antaget, stoppede produktionen af hjerneceller altså ikke, men blev reduceret.
De nye celler blev skabt i den del af hjernen, som kaldes gyrus dentatus. Det er en del af hippocampus, som spiller en central rolle for læring og hukommelse.
Den gradvise reduktion af nye hjerneceller så ud til at gå hånd i hånd med den kognitive svækkelse, som finder sted i forbindelse med aldring.
Studiet indikerer, at en del af årsagen til, at forskerne har været uenige om, hvorvidt voksne hjernen producerer nye neuroner, er, at håndteringen af hjernevævet er afgørende for at kunne se hjernecellerne.
»I de samme hjerner kan vi se mange umodne neuroner eller ingen umodne neuroner alt afhængig af håndteringen af vævet,« siger María Llorens-Martín til The Guardian.
LÆS OGSÅ: Stik mod tidligere forskning: Teenagere stopper med at danne nye hjerneceller
Dannelsen af hjerneceller aftager
Da forskerne havde studeret det raske hjernevæv, analyserede de 45 afdøde Alzheimer-patienters hjernevæv.
Patienterne var mellem 52 og 97 år gamle, da de døde.
Donorerne med Alzheimer viste også tegn på neurogenese, eller hjernecelledannelse, men ikke så meget som de raske donorhjerner.
Selv i de tidligste stadier af sygdommen havde Alzheimer-hjernerne kun mellem 50 og 75 procent af den mængde neurogenese, som forskerne observerede i raske hjerner.
»Det er meget vigtigt for Alzheimer-forskningen, at antallet af hjerneceller i raske individer altid er højere end antallet i patienter med en Alzheimer-diagnose, uanset alder,« forklarer María Llorens-Martín.
Det indikerer, at der er tale om en uafhængig mekanisme - forskellig fra kropslig aldring - der reducerer dannelsen af hjerneceller.
LÆS OGSÅ: Alzheimer: Alt det vi ved - og ikke ved
Optimal metode
Jørgen Sugar er postdoc ved Kavliinstituttet for neurovidenskab ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, i Trondheim.
Han siger, at fundene er meget interessante.
»Der er mange studier omhandlende celledannelsen, og mange studier omhandlende Alzheimer. Men dette er det første studie, som kobler et fald i antallet af nyfødte celler med udviklingen af Alzheimer,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Han fremhæver vigtigheden af at håndtere hjernevævet korrekt.
»Vi bemærker det i laboratoriet. Det, som nok er det vigtigste, når vi foretager forsøg, er at håndtere vævet rigtigt, frem til at vi lægger det under mikroskopet,« siger han.
Det er afgørende, at vævet fikseres, eller konserveres, hurtigst muligt, hvilket standser enzymatiske processer og bevarer vævets struktur
LÆS OGSÅ: Husk at børste bisser: Endnu et studie kobler parodontose til Alzheimer
Jørgen Sugar fortæller, at der kan gå en rum tid fra patientens død, til at hjernen bliver fikseret.
Almindeligvis anvender man konserveringsmiddelet formaldehyd (formalin) til fikseringen, og fordi forskerne formåede at gøre det hurtigere, opnåede de en bedre vævskvalitet end tidligere.
Forskerne undlod desuden at fryse vævet, hvilket også har forbedret kvaliteten, fortæller Jørgen Sugar.
»Jeg ved meget om dette fra rotte- og museverdnen, men her er processen meget enklere. Vi har mulighed for hurtigt at lægge hjernen i formaldehyd. Med mennesker er det selvsagt anderledes,« siger han.
Jørgen Sugar siger, at forskere har fundet en optimal metode at opbevare og derefter bruge vævet.
På denne måde har de mulighed for at se hjernecellerne klart og tydeligt.
Han siger, at det er grunden til, at de først nu kan påvise produktion og reduktion af hjerneceller.
Fundene er afgørende for fremtiden
»Problemet med Alzheimer er, at sygdommen er i gang, længe før patienter oplever symptomer, og lægen kan stille en diagnose. Og når diagnosen endelig bliver stillet, er det for sent at reparere eller vende udviklingen,« siger han.
Derfor vil forskerne gerne kunne scanne hjernen for at tjekke, om neurogenesen aftager, så de kan påvise, at Alzheimer er under anmarch.
»De rapporterer, at et fald i neurogenesen sker selv i unge patienter med Alzheimer, og at man optimalt set kan bruge det som en tidlig markør. De mener, at det er et af de tidligste tegn på, at en person vil udvikle Alzheimer i fremtiden,« siger Jørgen Sugar.
Forskerne siger dog ingenting om, hvordan hjernescanningen for at påvise Alzheimer skal foregå.
»Jeg kan ikke se, hvordan man skulle være i stand til at gøre det i dag. Vi har endnu ikke en måde, vi kan scanne hjernen for at se, om der dannes nye celler eller ej. Derfor vil disse fund ikke revolutionere diagnosticeringen af Alzheimer i dag, men de er forhåbentlig vigtige i fremtiden, hvis man finder en teknologi, som kan påvise det hos en levende person,« forklarer Jørgen Sugar.
Årsag eller effekt
»Hvis vi kan påvise en reduktion af neurogenesen, vil der helt sikkert også være et ønske om at booste produktionen af nye hjerneceller. Hvordan vi vil gøre det, vides endnu ikke,« siger Jørgen Sugar.
Træning, socialisering og kognitiv stimlering kan have en positiv effekt.
»Hvordan kan vi forstå Alzheimer? Her føler jeg, at artiklen kommer med meget nyt. Jeg har aldrig tænkt på, at neurogenese i denne del af hjernen kan være koblet til begyndende Alzheimer,« siger han.
Jørgen Sugar tilføjer, at det bliver spændende at afdække, om en reduktion af dannelsen af hjerneceller er årsag til en Alzheimer-diagnose, eller om det er effekten af den.
»Det står der ingenting om i artiklen, men det er et spørgsmål, som dukker op,« slutter Jørgen Sugar.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
LÆS OGSÅ: Blodprøve kan gøre det muligt at opdage Alzheimer tidligere
