IQ eller intelligenskvotienten er et mål for, hvor godt vi blandt andet klarer at tænke abstrakt og løse komplekse logiske opgaver. Det er færdigheder, som kan komme en person til gode i livet på mange måder.
Nu viser en ny svensk-international undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Association of Sciences, at svenske adoptivbørn klarer sig bedre i en IQ-test, end deres søskende der ikke er blevet bortadopteret.
Biologiske søskende har gennemsnitligt samme IQ-udviklingspotentiale fra fødslen, og derfor er forskellen sandsynligvis et udtryk for en miljøpåvirkning, konkluderer forskerne bag den nye undersøgelse.
»Det er sandsynligt, at adoptivforældre har højere socioøkonomisk status end de biologiske forældre. Derfor har adoptivbørn ofte fået bedre betingelser under opvæksten, og det afspejles så i børnenes IQ,« skriver forskningsansvarlig for den nye undersøgelse, Kristina Sundquist, i en mail til Videnskab.dk. Hun er til daglig professor på Lund Universitet.
Professor Anders Holm er enig i, at forskellen sandsynligvis skyldes miljøets påvirkning, efter at have læst artiklen.
\ Fakta
Forskning har vist, at personlighed er mere afgørende for, hvor godt man klare sig på en højere videregående uddannelse end ens IQ. LÆS MERE: Personlighed påvirker karaktererne mere end intelligens
»Som regel er bortadoption jo noget, folk vælger, fordi de ikke har ressourcer nok til at forsørge det barn, der bortadopteres, og barnet bortadopteres derfor oftest ind i et mere velfungerende miljø,« siger Anders Holm, professor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han forsker selv i social arv.
Biologi spiller stadig en større rolle
Mellem 20 og 40 procent af variationen i intelligensniveauet mellem individer i en befolkning kan forklares med miljø og opvækst, men det efterlader stadigvæk vores biologiske ophav som den største indikator for, hvor højt vi scorer på den IQ-skala, fortæller Anna Vedel, ph.d.-studerende på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.
»Vores IQ er i højere grad arvelig end miljøbestemt. Vi arver et potentiale for at nå et IQ-niveau, og det kan udfoldes i mere eller mindre grad gennem vores opvækst,« siger Anna Vedel. Hun har ikke været med til at lave den nye undersøgelse, men forsker selv i personlighedstræk og intelligens.
Svenskere afleverer IQ hos militæret
I undersøgelsen analyserede forskerholdet fra Lund Universitet, University of Virginia og Virginia Commonwealth University resultaterne fra 436 biologiske svenske brødrepars IQ-test og 2.341 halvbrødres IQ-test, hvor en af dem var vokset op hos adoptivforældre. IQ-testene var blevet lavet i forbindelse med militærsession, og de unge mænd var mellem 18 og 20 år, da de tog testen.
Resultatet viste, at:
- De bortadopterede unge i gennemsnit scorede 4,41 IQ-point højere end deres biologiske søskende i militærets IQ-test. Forskellen er ikke stor, men nok til at være statistisk signifikant.
- De halvsøskende, der var vokset op hos adoptivforældre, scorede 3,18 IQ-point højere, end deres halvsøskende, der blev hos de biologiske forældre.
Det kan være en kamp at komme igennem adoptionsnåleøjet for håbefulde adoptivforældre. Så dem, der går gennem en adoptionsproces, er muligvis også meget ivrige og engagerede forældre. Det kan have en positiv betydning for barnets trivsel og udvikling.
Ph.d.-studerende Anna Vedel
»Resultatet passer godt med forskning af lignende art. Styrken her er, at undersøgelsen er baseret på et bredt udsnit af den svenske befolkning. Socioøkonomisk ligger de biologiske forældre i undersøgesen her tæt på adoptivfamilien. Derfor er forskellen heller ikke større. Hvis undersøgelsen var lavet i USA, var det en meget større forskel på de søskende. Vi ved fra forskning, at jo større et hop i socioøkonomisk status de bortadopterede børn gør, desto større et hop i IQ vil de også gøre,« siger Anna Vedel.
Adoptivforældres engagement kan være forklaringen
Men en del af forskellen i brødrenes IQ kan også meget vel være adoptivforældrenes engagement og ikke nødvendigvis deres socioøkonomiske status, siger Anna Vedel.
»Det kan være en kamp at komme igennem adoptionsnåleøjet for håbefulde adoptivforældre. Så dem, der går gennem en adoptionsproces, er muligvis også meget ivrige og engagerede forældre. Det kan have en positiv betydning for barnets trivsel og udvikling,« siger Anna Vedel.
Den lille IQ-forskel på de to grupper, som forskerne finder, har dog muligvis ikke betydning for de unges fremtid, vurderer Anna Vedel.
»Fire-fem IQ-point gør nok ikke den store forskel på børnenes fremtid. Men man kan sige, at det er et udtryk for, at adoption faktisk kan have positive effekter på børnenes udvikling,« siger Anna Vedel.
