3.000 danskere dør hvert år af hospitalsinfektioner – bedre håndhygiejne kan redde mange af dem

Corona-pandemien har lært os vigtigheden af god håndhygiejne. Desværre er dem, der burde være allerbedst til det, endnu ikke gode nok.

Ifølge statsrevisorernes rapport levede de ansatte på de danske hospitaler således ikke op til retningslinjerne for håndhygiejne i 54 procent af kontroller.

Undersøgelser viser, at hele 7-10 procent af patienter får en infektion under indlæggelse på de danske hospitaler. På landets plejehjem har syv procent af alle beboere mindst én infektion på en tilfældigt udvalgt dag.

Det koster liv. Mindst 3.000 personer dør af infektioner på hospitaler hvert år. De direkte omkostninger for samfundet løbet op i mindst én milliard kroner om året.

På plejehjemmene er der formentlig flere, der dør af infektioner, men det er aldrig blevet undersøgt til bunds – og det forbliver dermed et mørketal.

Håndhygiejne er et af de vigtigste principper for at bekæmpe disse infektioner. Men det kan være svært at huske eller nå i en travl hverdag.

Derfor igangsatte vi – undertegnede, forskere og klinikere fra Sygehus Lillebælt – et forskningsprojekt for at forbedre håndhygiejnen blandt hospitalets medarbejdere og måle effekten af håndhygiejnen på antallet af blodforgiftninger erhvervet på hospitalet.

Vi valgte netop at undersøge blodforgiftninger, fordi de repræsenterer en vigtig gruppe af hospitalsinfektioner, som myndighederne følger tæt.

Jeg er læge, forskningsleder og medejer i en virksomhed, sani nudge, der leverer den type digitale håndhygiejne-løsninger til hospitaler og plejehjem, som vi anvendte på Sygehus Lillebælt til at måle håndhygiejne-niveauet.

Resultaterne fra forskningsprojektet er fagfællebedømt og optaget i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Journal of Hospital Infection.

Åbenhed og samtale førte til bedre håndhygiejne

Ovennævnte statsrevisorer fandt håndhygiejne-niveauet på landets hospitaler »foruroligende« og »forbundet med øget risiko for hospitalsinfektioner.«

Med det som udgangspunkt forsøgte vi i vores forskningsprojekt at forbedre håndhygiejnen blandt 99 af de ansatte på Kolding Sygehus, der er en afdeling af Sygehus Lillebælt.

Vi valgte et medicinsk sengeafsnit med mange nyresyge og immunsvækkede patienter - et sted på hospitalet, hvor håndhygiejnen er særlig vigtig.

Vi brugte anonyme sensorer til at måle håndhygiejnen blandt medarbejderne. Hvordan det system præcis fungerer, har jeg beskrevet mere indgående i Forskerzonen-artiklen: ’Forsker: Ny teknologi kan potentielt mindske risikoen for smittespredning på hospitaler’.

I vores data kunne vi se, at medarbejderne ofte glemte at rengøre deres hænder med håndsprit. Særligt før kontakten med patienterne.

Ved at vise medarbejderne disse resultater, gøre dem synlige, skabe transparens, tale om dem og sætte klare mål, lykkedes det at hæve håndhygiejnen markant.

Sygeplejerskerne og lægerne mere end fordoblede deres håndhygiejne-niveau.

Det betyder helt konkret, at man nu husker at afspritte sine hænder før og efter kontakt med en patient, før man tager medicin, og efter man har været i et skyllerum med affald.

Blot en enkelt blodforgiftning på et år

Under projektet kunne hygiejnenøglepersonerne på afdelingen løbende se personalets håndhygiejne-resultater på en online platform, hvor data fra håndhygiejne-systemet automatisk blev analyseret.

Det blev herved tydeligt, hvor der var behov for yderligere fokus, og hvor personalet allerede klarede det godt.

Det blev hjulpet på vej af at lave målrettede indsatser med klart fokus og løbende opfølgning.

Hygiejnenøglepersonerne arrangerede personalemøder med fokus på en åben dialog om udfordringer og barrierer i dagligdagen for at kunne udføre håndhygiejne.

Forbedringen af medarbejdernes håndhygiejne førte til et markant fald i afdelingens blodforgiftninger.

Fra at have 20-30 tilfælde blandt patienterne på afdelingen, var der nu kun én på et helt år. Det er en væsentlig forbedring i patientsikkerheden.

Har corona påvirket resultaterne?

Du tænker måske, at pandemien i sig selv skabte forbedringen? Men vi undersøgte faktisk håndhygiejnen i starten af (februar 2020) og under pandemien (frem til februar 2021).

Interessant var det, at vi ikke så en stigning i håndhygiejnen under pandemiens første bølge, men først da vi introducerede de målrettede indsatser i juli 2020 (første lockdown fandt som bekendt sted allerede den 13. marts).

En forudgående tro på, at man gør det rigtige i de kliniske situationer kombineret med øget pres og travlhed, flere arbejdsopgaver, øget handskeforbrug og selvbeskyttelse kan være årsag til dette – og understøtter, hvad man har fundet i andre internationale studier.

Du tænker måske også, at faldet i blodforgiftninger på hospitalet skyldes pandemiens øgede fokus på hygiejne og rengøring? Noget tyder på det modsatte.

En nylig opgørelse fra USA viser, at der under pandemien har været en stigning i antallet af hospitalsinfektioner – og i særdeleshed blodforgiftninger på hospitalet forårsaget af katetre, hvor man har observeret en stigning på 46 og 47 procent for de sidste to kvartaler af 2020 sammenlignet med de samme kvartaler i 2019.

I det hele taget har der været flere hospitals-infektioner i USA under pandemien.

Færre infektioner er et nationalt mål

Netop antallet af blodforgiftninger på hospitaler følges nøje af både Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL.

Blodforgiftningerne udgør nemlig en af de nationale indikatorer for patientsikkerhed, fordi de er forbundet med høj dødelighed og behandling, der koster.

Antallet af blodforgiftninger har været stigende de seneste år i Danmark, fra 7,7 tilfælde per 10.000 risikodøgn i 2016 til 8,3 tilfælde per 10.000 risikodøgn i 2018 (dette er de seneste tal offentliggjort).

’Risikodøgn’ refererer til antallet af døgn, hvor patienterne potentielt set kunne have pådraget sig en infektion.

Risikodøgn er et mål for den samlede tid, hvor de undersøgte patienter er indlagt og i ’risiko’ for at pådrage sig en hospitalsinfektion.

Derfor er vores forskningsresultater særligt interessante i sundhedsdebatten og diskussionen om, hvordan vi mest effektivt mindsker antallet af hospitalsinfektioner og forbedrer sikkerheden for patienterne.

Interessedeklaration: Marco Bo Hansen er som nævnt læge, forskningsleder og medejer i en virksomhed, sani nudge, der leverer netop den type digitale håndhygiejne-løsninger til hospitaler og plejehjem, som de anvendte på Sygehus Lillebælt til at måle håndhygiejne-niveauet.