Hvert år smittes mellem 60.000-100.000 danskere med infektion på hospitalerne. Det gør hospitalsinfektioner til den hyppigste komplikation i sundhedsvæsenet.

Mindst 3.000 danskere dør om året af infektionerne, mens resten skal igennem lange indlæggelser med smerter, ubehag og varige mén. Det betyder også tid væk fra familie og arbejde. 

Særligt hospitaler og plejehjem skal være opmærksomme på at forhindre corona-smitte, fordi der er ældre og syge med svækket immunforsvar.

En af de første corona-smittede danskere var en medarbejder på Aarhus Universitetshospital, som var på arbejde i tre dage, før det blev konstateret.

Hvis medarbejderen husker at udføre håndhygiejne i de rigtige situationer og på den rigtige måde, er risikoen for at smitte patienter og kollegaer dog lille. 

Bedre håndhygiejne via adfærdspsykologi og sensorer

Håndhygiejne er den nemmeste og mest effektive metode til at reducere risikoen for infektioner og smittespredning.

I 2016 startede jeg derfor et stort forskningsprojekt sammen med klinikere på Aarhus Universitetshospital og Bispebjerg Hospital og ingeniører fra DTU. Projektet var støttet af Sundheds- og Ældreministeriet. 

Jeg fungerede som forskningsleder på projektet og vil i denne artikel dele ud af erfaringerne og resultaterne fra projektet. 

Formålet med projektet var anvende den nyeste viden indenfor adfærdspsykologi i kombination med big data til at udvikle et sensorsystem, der kan måle og forbedre håndhygiejnen på landets hospitaler. 

Vi har nu publiceret resultaterne fra projektet i det anerkendte amerikanske tidsskrift American Journal of Infection Control.  

Vi har udviklet et elektronisk system til automatisk at måle på håndhygiejnen. Det er det første i verden, som kan måle håndhygiejnen ved at følge personalets gang rundt i en afdeling. 

Ved hjælp af anonyme sensorer placeret på sæbe- og spritdispensere, patientsenge og ansattes navneskilte registrerer systemet, om man har været i en situation, hvor man skulle udføre håndhygiejne, og om det rent faktisk blev gjort. 

For første gang kan vi nu se de præcise områder på et hospital samt tidspunkt på døgnet, hvor personalet ikke efterlever retningslinjerne.

Forskningsprojektet om bedre håndhygiejne på landets hospitaler resulterede i udviklingen af et sensorsystem, der kan forbedre håndhygiejnen og mindske risikoen for smittespredning på hospitaler. (Foto: Sani nudge) 

Data giver et vigtigt indblik i vores adfærd

Resultaterne fra studiet viste, at de ansatte kun huskede at anvende håndsprit i 30 procent af de tilfælde, hvor det var påkrævet. Det er lavt, men sammenligneligt med andre udenlandske studier. 

Personalet var bedst til at huske at bruge håndsprit om morgenen og dårligst om natten.

Samtidig var håndhygiejnen bedst på personaletoiletter, men dårligst på patientstuer. 

Det er i sig selv interessante resultater, fordi det fortæller os noget om, hvornår på døgnet og hvor på hospitalet, der er stor risiko for smittespredning. 

Særligt på patientstuer er det vigtigt, at man husker at udføre håndhygiejne, fordi man her risikerer enten at smitte en patient, eller bringe bakterier og virusser fra en patient til en anden patient. 

Et andet interessant fund var, at håndhygiejnen for den enkelte ansatte var konsistent over tid. Det betyder, at de personer, der havde det højeste niveau til at starte med, fortsatte med at gøre det godt under hele projektet, hvorimod de dårligste fortsatte med at have et lavt håndhygiejneniveau. 

Det fortæller os, at vi skal gøre en ekstra indsats for at flytte dem, der klarer sig dårligst, hvis vi skal mindske risikoen for smittespredning. 

Personalet fik dobbelt så god håndhygiejne 

Forskningsprojektet viste os også, at det er muligt at ændre adfærd og blive bedre til at huske at bruge håndsprit.

Det skete, ved at der blev afholdt ugentlige møder på afdelingerne, hvor personalet brugte 5-10 minutter på at gennemgå, hvor og hvornår de klarede sig godt, og hvornår de klarede sig mindre godt. 

Det hjalp til at fokusere og konkretisere indsatsen. Derved kunne personalet mere end fordoble deres håndhygiejneniveau.

Særligt på toiletter og medicinrum skete der de største forbedringer. 

Individualiseret feedback gav stor effekt

På et af de to hospitaler, vi undersøgte, forsøgte vi os også med at give hygiejnedata på individniveau.

Nogle af de ansatte fik adgang til egne data og kunne løbende følge egen performance. 

Vi kunne se, at disse personer forbedrede sig endnu mere end resten af kollegaerne, som kun havde adgang til afdelingens data.

Det fortæller os, at vi kan opnå større effekt, når vi individualiserer træning og feedback.  

Vigtige erfaringer at tage med videre 

Projektet giver os vigtig viden og erfaring, som kan tages med videre, når vi skal iværksætte initiativer på hospitaler, som skal forbedre patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingerne. 

Vi kan blandt andet se, at det kræver et konstant fokus med ledelsesopbakning samt en tilbagevende refleksion og dialog om, hvornår man skal udføre håndhygiejne. 

Vi fandt, at korte ugentlige møder var ganske effektive til at forbedre hygiejnen. Derudover kræver det en kultur, hvor det er okay at minde hinanden om at udføre håndhygiejne. 

På baggrund af dette studie er der nu iværksat flere forskningsprojekter, som skal give os yderligere viden på området. 

I disse coronavirus-tider er håndhygiejnen selvfølgelig i markant fokus både på og uden for hospitaler.

Men infektioner på de danske hospitaler var et problem før corona-virussen og vil fortsat være det fremadrettet. 

Man kan kun håbe, at de vaner, vi får med corona-virussen, også fortsætter, når vi har fået den under kontrol. 

Tips til at sikre god håndhygiejne hjemme og på arbejdspladsen

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit – som minimum efter toiletbesøg, host og nys, samt før du spiser. 
2. Host eller nys i en papirserviet eller i dit ærme – ikke i dine hænder
3. Begræns fysisk kontakt: Undgå håndtryk, kindkys og kram
4. Rengør dit skrivebord, computer, mus og telefon minimum 1 gang per dag
5. Bliv hjemme. 
6. Hvis du oplever alvorlige symptomer, eller symptomerne forværres over dage, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten. Du skal ikke møde op uden aftale. Se mere hos Sundhedstyrelsen 'Jeg er blevet syg - hvad skal jeg gøre?'
7. Hold dig orienteret hos Sundhedsstyrelsen og på Videnskab.dk.