Hospitalsinfektioner rammer op mod 100.000 danskere om året – nu har forskere en løsning

De fleste forbinder ordet ’pandemi’ med corona, men der har længe været en anden massiv udfordring på hospitaler verden over, som mange ikke er klar over. En såkaldt skjult pandemi.

Hvis du arbejder i sundhedsvæsenet, kender du til problemet med hospitalsinfektioner, men hos de fleste andre, går den ubemærket hen, medmindre du eller en af dine pårørende har været ramt.

Alligevel er det en af de hyppigste komplikationer i vores sundhedsvæsen, og over en tiårig periode er der blevet udbetalt mere end 784 millioner kroner i erstatning til patienter.

Mellem 60.000 og 100.000 danskere rammes hvert år af infektioner under indlæggelse på hospitalet, og i Europa er det omkring 8,9 millioner personer. Infektionerne er livsfarlige, fordi bakterierne kan gå i blodet (blodforgiftning) og forårsage blodpropper og multiorgansvigt.

I nogle tilfælde ender det med amputationer, mens mildere tilfælde resulterer i operationer, højere medicinforbrug med risiko for bivirkninger og resistensudvikling, længere indlæggelser og hyppige genindlæggelser. Det skaber et pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Sensorer, der måler håndhygiejne, gjorde en signifikant forskel

Problemet har været kendt i mere end 200 år og vil blive værre i takt med den foruroligende udvikling af multiresistente bakterier. Vi er derfor nødt til at tænke radikalt anderledes.

Det gjorde vi i et forskningsprojekt, hvor undertegnede forskere og klinikere fra Sygehus Lillebælt og innovationsvirksomheden Sani Nudge gik sammen om at komme infektionerne til livs. Resultaterne fra forskningsprojektet er fagfællebedømt og netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Journal of Hospital Infection.

Over en toårig periode implementerede vi en sensorløsning i en medicinsk afdeling med patienter med nedsat immunforsvar. Sensorerne målte på personalets håndhygiejne og gennem dataindsigter, feedback og nudging, formåede personalet at løfte hygiejneniveauet signifikant.

Fra i gennemsnit at udføre håndhygiejne i kun hvert tredje tilfælde, opnåede de et konstant højt niveau over 70 procent. Det er noget af det højeste, som er rapporteret i forskningsverden med sådanne sensorløsninger.

Den gode håndhygiejne viste sig også at have vigtige effekter på patientsikkerheden. Antallet af sygehuserhvervede blodforgiftninger blev reduceret markant, og det var særligt antallet af stafylokoktilfælde, som forsvandt. Det hænger sammen med, at denne type bakterie er på huden og kan elimineres med håndvask og håndsprit.

Hvorfor er det vigtigt?

Siden 2013 har regionerne haft fokus på problematikken, hvor man i fællesskab satte et mål om at nedbringe antallet af hospitalserhvervede infektioner med 50 procent inden 2023 svarende til 4,9 tilfælde pr. 10.000 risikodøgn. "Risikodøgn" refererer her til antallet af døgn, hvor patienterne potentielt set kunne have pådraget sig en infektion.

Desværre er ingen af regionerne kommet i mål, når man ser på de offentliggjorte data. I Region Syddanmark var der 7,1 tilfælde pr. 10.000 risikodøgn i projektperioden, men på afdelingen, hvor forskningsprojektet blev gennemført, gik man fra 14 til 4 tilfælde pr. 10.000 risikodøgn.

Det er både under det regionale gennemsnit og lavere end det nationale mål. Vores forskning viser, at det er muligt at nå de nationale mål, men at det kræver nytænkning og prioritering fra regionernes side.

Gevinsterne er store

Forskningsresultaterne betyder, at afdelingen med deres forbedret håndhygiejne forhindrer 9 blodforgiftninger om året. Hvad betyder det i praksis? Blodforgiftninger er forbundet med en høj dødelighed, men er også ressourcekrævende at behandle. I gennemsnit koster hvert tilfælde sygehusene 47.000 kr. og forlænger indlæggelsen med syv dage.

Det øger presset på sygehusene, som i forvejen kæmper for at nedbringe de lange ventelister. Hvis man sætter disse tal i relation til vores forskningsresultater, har afdelingen: Forhindret ni blodforgiftninger, sparet knap 400.000 kr. i behandlingsomkostninger, frigivet to måneders ekstra sengeplads og reduceret udbetaling af patienterstatning med 2,2 millioner kroner (9 x 254.000 kroner i gennemsnit pr. erstatning).

Det er resultater alene opnået på én afdeling. Besparelserne vil være enorme for vores sundhedsvæsen set i større skala, men det kræver, at regionerne og politikerne prioriterer hygiejnen og sætter ressourcer af til den.

Interessedeklaration: Marco Bo Hansen er som nævnt læge, forskningsleder og medejer i en virksomhed, Sani Nudge, der leverer netop den type digitale håndhygiejne-løsninger til hospitaler og plejehjem, som de anvendte på Sygehus Lillebælt til at måle håndhygiejne-niveauet.