Er hospitalsinfektioner et større problem, end vi har troet?

Hvert år pådrager mellem 60.000 og 100.000 danskere sig en infektion, efter de er blevet indlagt på et hospital. Det gør hospitalsinfektioner til den hyppigste komplikation i sundhedsvæsenet.

WHO estimerer, at hospitalsinfektioner hvert år forårsager mindst 37.000 dødsfald i Europa og 99.000 dødsfald i USA, hvilket placerer hospitalsinfektioner på top 5-listen over de hyppigste årsager til dødsfald og koster flere menneskeliv end AIDS, brystkræft og motorkøretøjsulykker tilsammen.

Det er således klart dokumenteret, at hospitalsinfektioner udgør en væsentlig sundhedsmæssig trussel for os. Dertil kommer de økonomiske tab, som hvert år løber op i svimlende 52 milliarder danske kroner i Europa og 42 milliarder danske kroner i USA.

Alene i Danmark vurderes det, at hospitalsinfektioner årligt koster staten mere end én milliard. Her har man tilmed ikke medregnet de samfundsrelaterede omkostninger som sygefravær, genoptræning og invalidering med videre, men udelukkende de direkte omkostninger for hospitalerne forbundet med behandlingen af infektionerne.

Med andre ord er de reelle udgifter markant højere. Det gør det særlig vigtigt at sætte fokus på hospitalsinfektioner, fordi en stor del af disse kan forhindres.

Forbedret håndhygiejne er vejen frem

God håndhygiejne betragtes som den vigtigste, simpleste, billigste og bedst dokumenterede metode til at undgå hospitalsinfektioner. Men det kan være vanskeligt at opretholde god håndhygiejne blandt personalet, patienter og besøgende.

Til dagligt arbejder vi målrettet på at forbedre håndhygiejnen, men det er en udfordrende opgave. Vores erfaring er, at alle ønsker at gøre 'det rigtige' ved at udføre god håndhygiejne, men ikke lykkes med det, fordi det er svært at ændre adfærd og vaner.

Vand og sæbe er ikke nok

På et hospital er det ikke tilstrækkeligt kun at vaske hænder med vand og sæbe efter en uren handling – det vil sige en handling, hvor der er risiko for overførsel af bakterier og vira til personalets eller patienternes hænder. Man skal også spritte hænder af.

Derfor valgte vi over en tre måneders periode at måle, hvor ofte toiletbesøgende på Aarhus Universitetshospital sprittede hænder af efter håndvask.

Resultatet var noget overraskende: Afspritning af hænder blandt personalet og patienterne blev kun udført ved hvert fjerde toiletbesøg.

Andre undersøgelser på Rigshospitalet har ligeledes vist, at cirka 30 procent af personalet og patienterne vasker hænder og cirka 20 procent spritter hænder af efter toiletbesøg. Resultaterne er ikke kun repræsentative for Danmark, men også internationalt.

WHO har gennemgået litteraturen på området og er nået frem til, at hospitalspersonale i gennemsnit kun husker at udføre håndhygiejne i 38,7 procent af tilfældene.

Smitterisikoen er størst, når personalet går fra stue til stue

Det er selvfølgelig ikke godt nok, når vi ved, at den vigtigste enkeltfaktor til afbrydelse af smitteveje er håndhygiejne.

For at få flere til at vaske og spritte hænder, er det vigtigt, at der hele tiden er fokus på området, og at sæbe og sprit er tilgængeligt netop dér, hvor der er brug for det.

Hvis vi virkelig skal reducere antallet af hospitalsinfektioner, er vi nødt til også at forbedre håndhygiejnen ved patientkontakten. Vi ser den helt store smitterisiko, når personalet går fra patientstue til patientstue og glemmer at spritte hænder af. Det bliver en nem måde for bakterierne at komme rundt på.

Derudover er det også vigtigt at vide, at en stor gruppe af patienterne – for eksempel dem med nedsat immunforsvar – også kan smitte sig selv ved manglende håndhygiejne, hvilket understreger vigtigheden af god håndhygiejne.

Hvorfor er det så svært med god håndhygiejne?

I 2002 udviklede Statens Serum Institut interaktivt undervisningsmateriale med navnet 'Værd at vide om håndhygiejne' på baggrund af interviews med klinikerne (fagpersonerne). Klinikerne blev spurgt om, hvad de troede, der var grunden til, at der ikke blev udført håndhygiejne, når det var påkrævet.

De svarede 'Vi ved det godt, men…', og så kom der et bredt udsnit af forklaringer, der var et udtryk for den enkeltes risikovurdering i den specifikke situation.

Når man dykkede nærmere ned i forklaringerne, udsprang de både af manglende viden, men var også udtryk for en personlig holdning til håndhygiejne og prioriteringen af den.

Konklusion på interviewene blev, at for at forbedre håndhygiejne på en hospitalsafdeling, kræver det et konstant fokus med ledelsesopbakning og en daglig refleksion og dialog om, hvornår man udfører håndhygiejne – men også en kultur, hvor det er ok at minde hinanden om det.

Håndhygiejne er vigtigere end nogensinde før

Om 20 år vil antallet af danskere over 70 år stige fra nuværende 650.000 til 1.165.000. Samtidig bruger personer over 70 år i gennemsnit sygehusvæsenets ydelser dobbelt så mange gange sammenlignet med personer i 50'erne.

Det betyder, at flere personer vil være i risiko for hospitalsinfektioner, og flere vil blive behandlet med antibiotika med øget risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakterier til følge. Alene i 2014 har man set en stigning på 30 procent i antallet af multiresistente bakterier og en seksdobling siden 2012.

WHO har udpeget antibiotikaresistente bakterier som en af de største trusler mod menneskeheden frem mod 2050. Allerede i dag dør flere mennesker af antibiotikaresistente bakterier end i trafikken. WHO skønner, at frem mod 2050 vil over 400 millioner mennesker dø af disse bakterier.

Forebyggelse af hospitalsinfektioner kan nedbringe hospitalernes brug af bredspektret antibiotika og derved mindske udviklingen af resistente bakterier og forlænge den årrække, hvor eksisterende antibiotika har effekt.

Derfor ser vi også positivt på, at der i Danmark er en voksende politisk erkendelse af problemet. Vi kan samtidig mærke en øget bevidsthed om hygiejne og interesse for, hvad der egentlig er godt og skidt. For mange almindelige borgere kan der nemlig være langt fra gerne at ville hygiejne til reelt at forstå, hvor man selv kan stoppe smitten.

Der er også en stigende lyst til at sætte arbejdet med hygiejne i system. Både i kommuner, institutioner og virksomheder får flere og flere kigget på årsplaner og udfordringer. Det hjælper kraftigt til at opstille mål og skabe nye samarbejder.

Nyt håndhygiejneprojekt skal hjælpe os videre

Vi har igennem mange år haft tradition for at give information omkring håndhygiejne for eksempel via en pjece og mundtlig forklaring. Vores erfaring er dog, at både skriftlig og mundtlig information omkring håndhygiejne nemt 'forsvinder' i den store mængde af anden information, der gives og modtages på et hospital, og at det derfor bliver mere af navn end af gavn.

Vi skal derfor erkende, at information og påmindelse omkring håndhygiejne kræver nytænkende metoder, hvis vi virkelig vil gøre en forskel.

Derfor er vi også meget begejstret for vores nye håndhygiejneprojekt, som bliver støttet af Sundheds- og Ældreministeriet. Formålet med projektet er at anvende den nyeste viden inden for adfærdspsykologi i kombination med Big Data til at forbedre håndhygiejnen på landets hospitaler – ikke kun efter toiletbesøg, men især ved kontakten mellem personale og patienter.

Samtidig håber vi på at udvikle en løsning, der også kan bruges i kommunerne og i det private, således at håndhygiejnen får størst mulig samfundsmæssig gennemslagskraft. Projektet er i fuld gang, og vi forventer at kunne præsentere resultaterne om et år.