Påklædning, krop og familie: Kvindelige politikere måles på andet end faglighed i online-fora
Analyse af 10 millioner indlæg på Reddit afslører, at stereotype forestillinger om kvindelige politikere lever i bedste velgående.
Til venstre ses Helle Thorning Schmidt og til højre ses Mette Frederiksen, henholdsvis Danmarks første og anden kvindelige statsminister

'Gucci-Helle' og 'Mor-Mette' blev henholdsvis Danmarks første og anden kvindelige statsminister lidet flatterende kaldt. Især på det store internetforum Reddit trives forudindtagede holdninger om køn, hvad angår politikere. (Foto: t.v. Monika Flueckiger/CC-BY-NC-SA 2.0; t.h. News Øresund - Johan Wessman/CC BY 3.0)

'Gucci-Helle' og 'Mor-Mette' blev henholdsvis Danmarks første og anden kvindelige statsminister lidet flatterende kaldt. Især på det store internetforum Reddit trives forudindtagede holdninger om køn, hvad angår politikere. (Foto: t.v. Monika Flueckiger/CC-BY-NC-SA 2.0; t.h. News Øresund - Johan Wessman/CC BY 3.0)

»Hvordan passer du så dine børn?« er et spørgsmål, de fleste kvindelige politikere har fået.

Embedsmænd har kaldt nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) for »hysterisk«, og Frederiksen har i sin regeringsperiode også fået kritik for at være »magtfuldkommen« - en kritik, hun selv mener, skyldes hendes køn.

Det er heller ikke længe siden, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) krop, alder og udseende blev diskuteret vidt og bredt på sociale medier på grund af hendes kjolevalg til dronningens 50-årsregentjubilæum.

Valg 2022: Kønne, unge kvinder og husmoragtigt snusfornuft

Kønsbias og skævt fokus på udseende hos kvindelige politikere finder også sted under den nuværende valgkamp.

Mandag 24. oktober kom journalist på Information, Lasse Ellegaard i modvind, da han anklagede Enhedslisten for at være »lige lovlig kynisk i det konsekvente valg af kønne unge kvinder som udadvendt ansigt«.

Den udlægning opponerede Enhedslistens Pernille Skipper kraftigt imod på Facebook.

SF's forperson Pia Olsen Dyhr fik også en kommentar med på vejen af Ellegaard, blot med omvendt fortegn:

»Det er så ikke lige SF’s problem, da få politikere udstråler mere husmoragtig snusfornuft end Pia Olsen Dyhr«.

Lasse Ellegaard har efterfølgende undskyldt for sine kommentarer.

Der er talrige eksempler på, at kvindelige politikere oplever kønsbias (forudindtagede holdninger relateret til en persons køn). Hvordan vi omtaler politikerne er dog særligt problematisk på sociale medier, hvor folk kan gemme sig bag en skærm.

Indtil videre har der dog ikke været særligt mange studier, der er gået i dybden med, hvordan køn påvirker den måde, politikere bliver omtalt på de sociale medier.

10 millioner kommentarer er blevet analyseret

Vi er dykket ned i onlineforummet Reddit, og med hjælp fra statistiske algoritmer har vi analyseret flere end 10 millioner kommentarer om mandlige og kvindelige politikere.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE, og ikke overraskende fandt vi en gennemgående kønsbias imod kvindelige politikere, og den kommer til udtryk på mange forskellige niveauer.

For at kunne gennemføre et stort kvantitativt studie af kønsbias blandt politikere indsamlede vi 10 millioner kommentarer på Reddit i samtaler om mandlige og kvindelige politikere. Så analyserede vi fem forskellige måder, hvorpå kønsbias kan komme til udtryk i sproget:

Hvad er kønsbias?

Kønsbias betyder, at stereotype opfattelser af mænd og kvinder former den måde, vi vurderer begge køn på.

  • Bias i opmærksomed/interesse.
  • Kombinatorisk bias.
  • Bias i omtale og adressering.
  • Følelsesmæssig bias.
  • Bias i ordvalg.

Herunder gennemgås resultaterne for vores analyse af hvert niveau.

’Smølfine-princippet’ gælder også i politik

Bias i opmærksomhed handler om, at når man tager antallet af mandlige og kvindelige politikere i betragtning, er der så lige stor interesse for dem?

Det målte vi blandt andet ved at se på andelen af mandelige og kvindelige politikere, der findes i samtalerne. Vi fandt, at der er lige stor interesse for politikere af begge køn.

Smølfine-princippet

 

Smølfine er den eneste kvindelige smølf, og hun blev skabt af den onde Gagamel for at skabe splid blandt de andre smølfer, så Gagamel kunne fange dem.

Smølfine er i øvrigt også den eneste smølf, der ikke har en funktion – hun er ikke musiske smølf, stærke smølf, kloge-smølf. Hun er kvinde-smølf.

Smølfine-princippet beskriver derfor tendensen til at have en stor gruppe af mandlige aktører i centrum og én kvindelig aktør i relation til de mandlige hovedroller.

Men selvom mandlige og kvindelige politikere modtager lige meget opmærksomhed, spiller de kvindelige politikere en anden rolle end de mandlige. Det kunne vi måle ved at se på kombinatorisk bias.

Denne type bias handler om, at når kvindelige politikere nævnes, nævnes de så i sammenhæng med andre kvinder? Eller som symbolske kvinder i et rum med mænd?

Her målte vi efter ’smølfine-princippet’, det vil sige, efter sandsynligheden for at kvinderne oftere findes som perifere personer i et netværk, der ellers består at mænd, og hvor mænd er hovedrollerne.

Vi fandt ud af, at smølfine-princippet også gælder for politikere, når de omtales på Reddit.

’Fru statsminister’ eller ’hysterisk pigebarn’?

Den tredje type bias, vi undersøgte, handler om forskelle i, hvor meget respekt kvindelige politikere får via de titler, der bruges til at adressere dem.

Eksempelvis er ’fru statsminister’ mere respektfuldt end ’Mette’ eller ’mor-Mette’.

Vores hovedresultater viser, at kvindelige politikere ofte bliver navngivet ved deres fornavne og beskrives i forhold til deres krop, tøj eller familie.

Som da den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt fik øgenavnet ’gucci-Helle’ med reference til hendes valg af håndtasker.

I modsætning hertil bliver mandlige politikere ofte navngivet ved deres efternavne og beskrives oftere end kvindelige politikere i forhold til deres profession.

En figur, der viser hvor ofte henholdsvis kvindelige og mandlige politikere kaldes ved efternavn, fornavn, fulde navn eller noget andet.

Andelen af kommentarer, der anvender en af de fire navne-kategorier for en politiker fordelt på køn. Kategorien ’andet’ henviser til alle andre navne, såsom pseudonymer, kælenavne, og stavefejl. (Grafik: Sara Marjanovic, Karolina Stańczak, Isabelle Augenstein. Quantifying Gender Biases Towards Politicians on Reddit. PLoS ONE, October 2022)

Kommentarer om kvinder indeholder færre ord om magt

Det er dog ikke kun i de titler, vi bruger om politikere, at kønsbias tydeligt kommer til udtryk. På Reddit taler brugerne også langt oftere om kvindelige politikeres udseende og krop end om de mandliges.

Det viste vores analyse af den fjerde type bias, hvor vi undersøgte, om folk i deres kommentarer udtrykker lige følelser og magtniveauer i de valgte ord om mandlige og kvindelige politikere.

Her talte vi, hvor mange positive (for eksempel ’suveræn’, ’gudinde’) i forhold til negative (for eksempel ’dum’, ’inkompetent’) og neutrale ord (’republikaner’, ’brunette’) der bruges til at beskrive henholdsvis mandlige og kvindelige politikere. 

Blandt de hyppige ord, der bliver brugt til at beskrive kvindelige politikere, er ´buksedragt’, ’matriark’ og ’facelift’, mens det for mandlige politikere er ’hersker’, ’idiot’ eller ’formand’.

Vi så, at mandlige politikere bliver omtalt pænere end deres kvindelige kollegaer, og kommentarerne indeholder flere magtord.

Fokuserer på kvindernes krop og tøj frem for faglige kompetencer

Den sidste type bias, vi undersøgte, handlede om, hvilke kategorier af ord folk brugte til at beskrive, at mandlige og kvindelige politikere er forskellige.

Vi foretog en grammatisk analyse af sætningerne for at finde de ord, der bruges til at referere til specifikke politikere. Så målte vi forskellen mellem ord, der bruges til at referere til mandelige og kvindelige politikere.

Vi analyserede også ord inden for kategorierne ’familie’, ’profession’, ’påklædning’, ’krop’, ’attribut’, ’label’ og ’andet’.

Her henviser familie-kategorien eksempelvis til et ord, der handler om politikerens familieliv, såsom ’mor’, ’kæreste’ eller ’gravid’. Det kan også være ord, der beskriver politikerens mangel inden for kategorien, eksempelvis ’barnløs’.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Her fandt vi, at kvindelige politikere ofte bliver omtalt med hensyn til deres familie, krop eller påklædning, mens mandelige politikere oftere omtales med hensyn til deres profession.

Kønsbias – kun et problem på Reddit?

I vores studie fokuserede vi på at analysere kønsbias mod politikere på det sociale netværk Reddit og fandt overvælgende evidens for, at der findes flere forskellige former af kønsbias mod kvindelige politikere.

Nu kunne man spørge, om kønsbias kun er udbredt på sociale medier såsom Reddit. Der er dog mange andre studier, der peger på, at kønsbias findes i andre former for tekst.

For eksempel har vi tidligere undersøgt kønsbias i bøger og i sprogmodeller, der for eksempel bruges af søgemaskiner, hvor analyserne viste lignende tendenser.

Eksempelvis at positive og neutrale tillægsord om kroppen og udseendet forekommer cirka dobbelt så ofte i beskrivelser af kvinder end i beskrivelser af mænd i bøger.

Vi så også, at sprogmodeller oftere forslår ord, der beskriver familiemæssig eller ægteskabelig status, såsom ’skilsmisse’, ’ugift’, ’gravid’ eller ’mor’ for kvindelige politikere end for mænd.

På grund af det lille antal af andre køn, analyserede vi kun kvinder og mænd. I fremtidig forskning vil vi derfor gerne undersøge andre former af bias, herunder forholdet mellem forskellige former af bias.

For eksempel findes der også bias mod politikere på grund af deres race eller sociale bagrund, som vi gerne vil undersøge.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk