Lige i hælene på den amerikanske vestkysts mest intense varmebølge i moderne historie følger den største skovbrandskatastrofe i nyere tid.
Samtidig, omtrent 300 kilometer øst fra brandene, blev et temperaturfald på over 30 grader målt i løbet af bare 18 timer i de amerikanske stater Wyoming og Colorado. De blev akkompagneret af et ekstremt sjældent sensommersnefald på op til hele 60 centimeter.
Det er ikke et tilfælde. Det ekstreme vejr skyldes klimaforandringerne.
De dystopiske vejrfænomener, der er sket på samme tid, er præcis det, som forskere har advaret om i årtier.
Mens ekstreme vejrforhold er en helt normal del af en naturlig cyklus, er den nuværende stigning i deres voldsomhed og frekvens evidens for en acceleration af klimaforandringerne, siger forskerne.
Nogle har været undervurderede af klimaforskernes computermodeller, der ellers skulle forudsige fremtidens vejr.
»Det her er endnu et eksempel på, at usikkerhed ikke er vores ven,« siger Michael Mann, der er en anerkendt professor i atmosfærisk videnskab ved Penn State University.
»Efterhånden som vi lærer mere, finder vi ud af, at mange klimaforandringer, inklusiv de ekstreme vejrbegivenheder, sker oftere og i større størrelsesforhold end vores modeller har forudset.«
En ulykke kommer sjældent alene
Onsdag offentliggjorde det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) sin seneste klimastatusrapport.
Den konkluderer, at USA i løbet af august måned var ramt af fire forskellige katastrofer, der hver har kostet over en milliard i genopbygningsomkostninger: To orkaner, kæmpe skovbrande og ekstraordinære storme i det midtvestlige USA.
En enkelt af katastroferne er stor nok til at udtømme katastroferessourcerne – den situation befinder brandmændene ved vestkysten sig i nu.
Men landet blev to gange denne sommer ramt af samtidige katastrofer, hvoraf nogle var i en størrelsesorden, som ikke tidligere har været registreret i moderne tid.
Det er et koncept, som forskerne kalder for ’compound events’ – sammensatte hændelser – og det er nødvendigt at medregne sandsynligheden for sådanne sammenfaldende begivenheder for at estimere risikoen, ressourcemængderne og den rette respons på katastroferne.
De mange plager
I midten af august blev vesten ramt af en lang varmebølge, og i løbet af den varme periode ramte Death Valley i Californien hele 53 grader.
De brandfarlige forhold, der blev forårsaget af varmen sammen med et sjældent tordenvejr, skabte den første omgang større skovbrande i Californien i denne sæson, hvilket eskalerede til tre af de fire største brande i statens historie.
På samme tid forårsagede en voldsom storm skade for milliarder af dollars i Iowa og Illinois, og orkanen Laura pløjede ind i Louisianas kyst som en kategori 4 med en vindstyrke på 241 km/t og en stormflod på 4,8 meter.
Bare små tre uger senere skete det igen.
I weekenden omkring 7. september oplevede Californien en varmebølge, der var endnu mere intens end den foregående.
Her nåede dele af staten op på 49,4 grader på steder, hvor der aldrig hidtil var målt så høj en temperatur.
Som man kunne have forudset, tog flammerne hårdt fat på grund af den voldsomme tørke og hede, og de gik amok, da en djævelsk, tidlig koldfront medførte en vind, der fik flammerne til at sprede sig.
I staten Washington blev 133.000 hektar brændt af sidste mandag (areal større end Lolland, red.). Det er mere end summen af brændt træ fra de sidste 12 skovbrandssæsoner.
930.000 hektar er brændt indtil videre i Californien i år (areal større end Sjælland, red.), hvilket også er en grum rekord. Det er tre gange mere end normalt for et helt års skovafbrændinger. Sæsonen måles fra juli til november og er altså langt fra slut endnu.
Utvivlsomt et resultat af klimaforandringer
Hvis det kun havde været denne skovbrandssæson, der havde været så ekstrem, kunne man påstå, at brandenes voldsomhed var et rent tilfælde.
Men forskere siger, det er en del af en accelererende tendens. Det tydeliggøres af den indsamlede data, og det er den brede opfattelse i det videnskabelige samfund, at det er sådan, de ekstreme vejrforhold skal tolkes.
»Der er meget lidt tvivl om, at dét, vi kan iagttage, er en acceleration af brandtilfældene i det vestlige USA – både i tilfælde af afbrændte områder, antal store brande, væksten i dem og selvfølgelig den direkte og indirekte konsekvens for befolkningen,« forklarer klimaprofessor John Abatzoglou fra University of California, Merced.
Accelerationen har været dramatisk. Brandsæsonen er nu to til tre måneder længere, end den var for bare nogle årtier siden over store dele af det vestlige USA. Siden 1970'erne har Californien oplevet en femdobling i det areal, der hvert år antændes og en ottedobling i sommerskovbrandenes omfang.
Mindst 17 af Californiens 20 største skovbrande har fundet sted siden 2000.
Uheld og andre menneskeskabte forandringer
Abatzoglou gør det klart, at der er mange andre faktorer – ikke bare klimaforandringer – der er medskyldige i eskaleringen i brandaktiviteten.
De inkluderer en øget beboelse i områder, hvor antændelsesfaren er relativt stor og en tradition for at holde brande nede i lavtliggende skovområder, der nu er tilgroede med træer og buske.
»Vi kan fokusere på vores uheld med lynnedslagene omkring San Francisco eller den store andel af tåbelige, menneskelige handlinger, som forårsagede store skovbrande, men det er sammenfaldet mellem langsigtede og kortsigtede miljøfaktorer, der har medvirket til de 'gunstige' forhold for denne sæson af skovbrande i 2020,« siger forskeren.
Med andre ord, selvom klimaforandringerne ikke direkte medfører skovbrandene, er det dem, der sætter scenen for, at forholdene for brandene, som tilfældet har været med den amerikanske sommer og efterår i 2020. Her har varmebølgerne været mere intense og brandene voldsommere.
Temperaturrekord
Denne sommer har været ekstrem varm og tør i Vesten. Ifølge NOAA's rapport har staterne Arizona, Californien, Colorado, Nevada, New Mexico og Utah hver haft den varmeste august måned nogensinde målt.
Forskning har afdækket, at varmebølgerne nu er større, mere intense og varer længere end for bare årtier siden.
Specielt i Californien er ekstreme varmegrader – som dem, der er registreret i løbet af de seneste uger – nu mellem 1,7 til 2,2 grader varmere på grund af klimaforandringerne.
I 2080 fandt det samme studie, at varmebølgerne vil være endnu 1,7 til 2,8 grader varmere.
Denne uges NOAA-rapport konkluderer også, at de samme områder i det vestlige USA har oplevet den hidtil tørreste august, der er målt.
Varme og tørke er brandfarligt
Dette kortsigtede varme- og tørkemønster skyldes naturlige cyklusser i vejret og har fra sæson til sæson den største effekt på mængden af nedbrændt areal, fordi den afgør, hvor tørre skovene vil være.
»For de vestlige skove i USA finder vi, at klimamæssige forhold har medført en brandfarlig udtørrethed, og den kan forklare tre fjerdedele af brandenes varighed – hvilket understreger, at klimaforandringer i høj grad medfører en øget risiko for voldsomme skovbrande, hvis somrene er varme og tørre, mens kolde og våde somre til gengæld forhindrer skovbrande,« siger Abatzoglou.
Men over længere sigt har menneskeskabte klimaforandringer gradvis udtørret atmosfæren og det brændbare materiale.
»De observerede ændringer i antændeligheden sammen med antallet af dage med en høj fare for brand er steget markant i det vestlige USA over det sidste halve århundrede,« siger Abatzoglou.
Siden 1970'erne er de varme perioder i det vestlige USA steget i temperatur med 1,1 til 1,7 grader.
Den ekstra varme har forøget fordampningen af fugt fra jordens overflade.
Værste i 1.200 år
Selvom atmosfærens luftfugtighed også er steget en smule, er den ikke steget nær så hurtigt som temperaturen. Det har forårsaget en langsigtet 'fugtighedsmangel' og har accelereret hastigheden, hvormed bladløvet tørrer.
Det er ifølge den nye forskning en del af grunden til, at det vestlige USA er havnet i en af de værste megatørkeperioder de sidste 1.200 år.
En nyere studie, som Abatzoglou er medforfatter på, har fundet et direkte link til næsten al stigningen i sommerskovbrandene fra 1972-2018 og den øgede mangel på fugt.
For at illustrere hvor store følgerne er af fugtmanglen lige nu, er fugtniveauet samtidig rekordlavt i det meste af det vestlige USA, mens hidtil uset voldsomme skovbrande brænder udenfor kontrol.
\ Læs mere
Et andet studie udgivet i foråret fandt, at hyppigheden af efterårsdage med skovbrandsforhold, der var ekstreme, var fordoblet siden 1980'erne.
Det var forårsaget af en kombination af mindre nedbør og varmere temperaturer.
En bølgende jetstrøm
Men mange forskere mener, at der er mere på spil end de direkte effekter af opvarmning og tørke. En af disse mekanismer er den indirekte virkning af global opvarmning på den mest betydningsfulde vejr-mager: Jetstrømmen.
Farten og retningen på jetstrømmen – en flod af hurtigt-blæsende luftstrømme i atmosfæren – afgør retningen, intensiteten og farten på de fleste stormsystemer og også hvor koldt eller varmt, vejret er.
Jetstrømmens egenskaber er på ethvert tidspunkt styret af fordelingen af varme og kolde luftmasser, og hvor stor temperaturforskellen er imellem dem.
Fordi Arktis opvarmes tre gange hurtigere end resten af kloden, kan klimaforskerne se, at de menneskeskabte klimaforandringer kaster jetstrømmen ud af kurs.
Men hvordan og i hvilken udstrækning er endnu ikke helt kortlagt.
Fra Arktis til Californien
Nogle klimaforskere mener, at det varmere Arktis sænker jetstrømmens fart på bestemte tidspunkter på året, hvilket resulterer i en mere bølgende jetstrøm.
En bølgende jetstrøm kan katapultere varm luft mod nord ind i Arktis og drive kold luft sydpå.
Det er lige præcis, hvad der skete under de katastrofale oversvømmelser i Midtvesten i 2019 og er også en del af det mønster, vi ser nu med sne i de amerikanske Rocky Mountains.
En bølgende jetstrøm er et ganske normalt og naturligt fænomen, men klimaforandringer giver større udslag i bølgerne, hvilket resulterer i mere ekstreme vejrforhold.
»Jeg tror, det er en tredelt ulykke – hede og tørke forårsaget af klimaforandringerne, og den ekstra ingrediens er den langsommere, mere bølgende jetstrøm,« siger Mann.
Men han siger, at den bølgende jetstrøm ikke er godt beskrevet af de nuværende modeller, hvilket får forskerne til at undervurdere, hvor meget ekstremt vejr, der forstærkes af klimaforandringerne.
Resultatet bliver ifølge Mann, at når forskere skal undersøge grundene til de ekstreme vejrforhold, så bliver de menneskeskabte klimaforandringer undervurderede.
»Når alt kommer til alt, betyder det, at studier i klimaforandringer ikke i tilstrækkelig grad tilskriver fremkomsten af de voldsomme vejrfænomener til de igangværende klimaforandringer,« siger han.
Abatzoglou går så langt som til at sige, at han regner med, at de ekstreme skovbrandssæsoner, som den, vi har set indtil videre i 2020 i fremtiden vil være mere reglen end undtagelsen.
»Selvom graden af den igangværende afbrænding er voldsommere, end det tidligere har været registreret i det vestlige USA, bliver sammenfaldet af ingredienser til sådanne brandsæsoner mere gunstige som konsekvens af klimaforandringer og forvaltningen af landområderne,« siger forskeren.
»Vi bør forvente, tilpasse og forberede os på lignende år i fremtiden.«
