Klar til klimadiskussioner omkring julebordet? Følg Greta Thunbergs eksempel

Skovbrande hærger rundt omkring på kloden, og røgen indhyller byerne, så klimaforandringerne tegner sig til at blive ét af hovedemnerne omkring middagsbordet denne jul.

Det er en diskussion, som let kan gå hen og blive en temmelig anspændt affære, hvis familiens medlemmer har forskelligt syn på sagen.

Måske er alle ikke lige overbeviste om, hvor slemt det står til, eller hvor påtrængende nødvendigt det er, at vi handler.

Måske er der ligefrem medlemmer i familien, som benægter, at klimaforandringerne finder sted.

Når jeg underviser i kunsten at argumentere - som er afgørende for kritisk tænkning - fortæller jeg de studerende om konceptet ‘point at issue' - groft oversat 'sagens kerne'.

Altså dét, som diskussionen handler om, og som bør være fokus for en fornuftig diskussion.

Greta Thunberg holder sig til emnet

Men når vi diskuterer følelsesladede og kontroversielle emner som klimaforandringerne, kan ‘point at issue’ - stridspunktet - let gå tabt - og hvad gør vi så?

Vi kan lære meget af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som er en sand mester i at holde sig til emnet.

Greta Thunbergs skolestrejke foran det svenske folketing startede en global bevægelse.

For nylig var Greta Thunberg i Madrid i forbindelse med FN's klimamøde COP25, hvor hun på typisk rationel maner fortalte fremmødte journalister, at ‘demonstrationerne ikke har opnået noget’, fordi den globale udledning stadig stiger.

LÆS OGSÅ: »Vores hus brænder«: Derfor får Greta Thunberg højrefløjen op i det røde felt

Et konsekvent, urokkeligt budskab

Greta Thunbergs offentlige udtalelser kommunikerer konsekvent visse nøglepunkter:

• Kloden bliver stadig varmere, vi har skylden, og det er os, som skal løse problemet
• Det er fint med håb, men håb er meningsløst uden handling
• Vores økonomiske bekymringer er irrelevante i lyset af de sammenstyrtende økosystemer
• Hvis vi ikke udbedrer skaden, vil fremtidige generationer huske os for svigtet

LÆS OGSÅ: Nature: Greta Thunberg er blandt videnskabens mest betydningsfulde personer i 2019

Greta Thunberg lader sig ikke slå af kurs

Hver gang Greta Thunberg taler, sætter hun sit budskab og disse emner i rampelyset.

Retoriske stråmandsargumenter, personangreb, nedladenhed eller økonomiske teorier slår hende ikke ud af kurs.

I en TED-talk i marts sætter Greta Thunberg utvetydigt skovlen under et forsøg på at lægge ansvaret for handling på hendes skuldre.

»Nogle mennesker siger, at jeg bør studere og blive klimaforsker, så jeg kan 'løse klimakrisen'. Men klimakrisen er allerede blevet løst. Vi har allerede alle fakta og løsninger.«

Læg mærke til, at ansvaret er blevet placeret der, hvor det hører til: Hos dem, der magtbeføjelse til at gøre noget ved det nu.

Greta Thunberg lader sig heller ikke distrahere af nedladende bemærkninger. I september fik det amerikanske senat svar på tiltale, da hun blev rost for sin entusiasme:

»Holde venligst jeres ros for jer selv. Vi vil ikke have den. Lad være med at invitere os hertil blot for at fortælle os, hvor inspirerende vi er, uden egentlig at gøre noget ved det, for det fører ikke til noget.

LÆS OGSÅ: Derfor skal vi passe på med at tale om, at vi har '12 år tilbage inden klimakaos'

Aspergers er en 'superkraft'

Påstanden om, at hun hellere vil være i skole end på barrikaderne, afføder følgende svar:

»Hvorfor skal et ungt menneske tvinges til at studere for fremtiden, når ingen gør nok for at redde fremtiden? Hvad er meningen med at lære fakta, når de mest afgørende fakta præsenteret af de bedste forskere bliver ignoreret af politikerne?«

Greta Thunberg er diagnosticeret med Aspergers. Hun har selv kaldt sin Aspergers for sin superkraft, som 'uden tvivl har hjulpet hende med at holde fokus'.

Forskning har fundet, at personer med Aspergers har en større evne til at fokusere på visse opgaver - især identifikation af information af afgørende betydning.

LÆS OGSÅ: Misogyni, vrede og de ord, visse mænd bruger til at beskrive Greta Thunberg

Hold jer til emnet - også rundt om middagsbordet

Selv om vi måske ikke alle har Greta Thunbergs naturtalent for at holde sig til emnet, kan vi alligevel overføre hendes teknik til vores samtaler med familie og venner.

Lad os sige, at jeg diskuterer vedvarende elektricitet med sur, gammel onkel. Jeg argumenterer for, at vi bør omstille til vind- og solenergi, fordi det genererer mindre CO₂ end forbrændingen af fossile brændstoffer.

Min onkel svarer måske, at jeg ikke bør bruge energi overhovedet. Han siger måske noget i retning af '… så hold op med at køre i bil’ eller '… lad være med at tænde for tv'et'.

Men det er en respons, som ikke adresserer sagens kerne, nemlig, at vedvarende energi generer mindre CO₂ end fossile brændstoffer.

I stedet belyser den, at al brug af energi har konsekvenser, og det handler ikke så meget om at bruge energi, men om hvordan energien bliver genereret.

LÆS OGSÅ: Her er de mulige forklaringer på de unges klimaoprør

Sikrer diskussionens integritet

Et klassisk stråmandsargument-angreb bevæger sig typisk væk fra sagens kerne; argumentet bliver repræsenteret forkert, og så argumenterer man ellers løs fra denne vinkel.

Det er afgørende for kritisk tænkning at kunne holde sig til emnet i løbet af diskussionen, hvilket kan være med til at sikre, at debatten er både civiliseret og produktiv.

Det kan gøres ved at:

• Sikre, at alle ved, hvad sagens kerne er
• Få samtalen tilbage på sporet, hvis den bliver afsporet - eller i det mindste erkende, at vi nu taler om noget helt andet
• Udfordre fordrejelser og forkerte eller vildledende fremstillinger

Det sikrer diskussionens integritet og afværger, at det ender som en udveksling af ideologiske fornærmelser.

LÆS OGSÅ: Hvorfor tror nogle mennesker stadig ikke på, at klimaforandringerne finder sted?

Afhandling hjælper dig til at forstå klimabenægteres påstande

Hvis du har brug for mere hjælp, har jeg og mine kolleger udarbejdet en afhandling (på engelsk, red.), der kan hjælpe dig med at analysere rationaliteten i klimabenægternes påstande.

Afhandlingen kan også hjælpe dig med at finde ind til sagens kerne - og med at holde snuden i dens spor.

Det er værd at udvikle denne færdighed i forbindelse med diskussioner med familie og venner. I den malstrøm af ideologi, der omgiver klimaforandringerne i denne 'post-thruth' verden, er det afgørende, at vi holder rationelt fokus.

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere er ikke dumme, de har bare andre værdier

Peter Ellerton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?

LÆS OGSÅ: Klimadebatten har delt sig i tre forskellige debatter

LÆS OGSÅ: Gavner Greta Thunberg formidlingen af videnskab?