Historiens værste år, 1348: Den Sorte Død kom flyvende med lig dækket af pestbylder
Pesten kostede cirka halvdelen af den europæiske befolkning livet og kom igen og igen og igen de efterfølgende århundreder.
Historiens værste år_Den Sorte Død_Pesten_1348_byldepest

Pesten kom til Europa i slutningen af 1347 og fik i løbet af året 1348 for alvor fat i kontinentet, hvor den spredte sig nordpå med et hesteridts fart. (Foto: Shutterstock)

Pesten kom til Europa i slutningen af 1347 og fik i løbet af året 1348 for alvor fat i kontinentet, hvor den spredte sig nordpå med et hesteridts fart. (Foto: Shutterstock)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live. På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Den berømte og berygtede mongolske hærleder Djengis Khan og hans beredne hærstyrker underlagde sig i løbet af middelalderen store dele af den euroasiatiske kontinentalplade, og de skabte det største imperium, verden endnu har set – Det Mongolske Rige.

Da riget var allerstørst, strakte det sig helt fra Østeuropa til Det Japanske Hav og blev holdt sammen af store mobile rytterhære, som let og effektivt tilbagelagde enorme afstande på de flade stepper.

Det satte gang i handlen langs Silkevejen, men med på rejsen fulgte også en uønsket gæst: Pesten.

En dag gjorde den pludselig sin entré i byen Kaffa – det nuværende Theodosia – på Krimhalvøen i det sydlige Ukraine. Ifølge samtidige kilder kom den rent bogstaveligt flyvende ind over bymurene.

Krimtatarerne, en mongolsk klan, ønskede nemlig større indflydelse på byens anliggender, og i et desperat forsøg på at vende en ulempe til en fordel gav de sig til at indsamle døde kammeraters lig og katapultere dem ind over bymurene til fjenden på den anden side.

Det viste sig at være et stykke effektivt biologisk krigsførelse. Dagene gik, mens det regnede ned over byen med lig dækket af pestbylder.

De døde kroppe hobede sig op, og snart led byen ikke bare af forpestet luft, men også af udrikkeligt vand, mens sygdommen bredte sig med loppebids hast til italienerne.

Længe gik der ikke, før befolkningen bag bymuren blev oversået af store bylder og sorte pletter fra de indre blødninger, blodforgiftningen og det døde væv.

Skrækslagne flygtede indbyggerne ud på deres skibe, lagde fra land, så hurtigt de kunne, og drog med den hast, som reb og sejl kunne holde, hjem i sikkerhed i Italien i selskab med den håndfuld rotter, som var en fast bestanddel af ethvert handelsskib.

Jøder og andre minoriteter brændt på bålet

Sådan kom pesten til Europa i slutningen af 1347 og fik i løbet af året 1348 for alvor fat i kontinentet, hvor den spredte sig nordpå med et hesteridts fart.

Året er nu ikke kun det værste på grund af udbredelsen og de mange døde, men også fordi ingen endnu anede, hvad det var for et onde, der havde ramt dem, eller om de havde en jordisk chance for at overleve.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Det førte til uhyggelige scener. I flere europæiske byer skød man det år skylden på jøder og andre minoritetsgrupper og brændte dem på bålet.

Andre mennesker piskede sig selv og hinanden for at uddrive ondskaben og formilde den straffende Gud eller gik i gang med at afholde overdådige fester og sexorgier, når de nu alligevel skulle dø.

Resultatet var overvældende. Under sin europæiske hærgen i de følgende tre-fire år kostede pesten et sted mellem 30 og 60 procent af kontinentets indbyggere livet. Det svarer til et antal i omegnen af 80 millioner mennesker. Og der slutter historien ikke.

For allerede i foråret 1361 vendte pesten tilbage igen med fornyet styrke, og i de følgende århundreder fulgte pestepidemi på pestepidemi omtrent hvert ottende år.

Ingen af dem dog så altødelæggende som den første af dem. Den Sorte Død.

Læs mere om Den Sorte Død i Jeanette Varberg og Poul Duedahl: ’Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie’, Gads Forlag 2020, s. 99-114.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker