I middelalderen red pesten hen over Europa og dræbte omkring hvert tredje menneske på sin vej.
”Den sorte død” er en ganske forfærdelig sygdom, som den dag i dag koster menneskeliv, hvor den hærger. Derfor er det ikke mærkeligt, at vores læser Lars Petersen frygter de aggressive pest-bakterier fra fortiden.
»Pesten ramte København i 1710-11. For tiden foretages der udgravninger i København, for eksempel af latriner på Kultorvet. Latriner, som sikkert også har været i brug i 1711. Kan arkæologerne støde på pesten? Og kan vi alle blive ramt af den? « skriver han til Spørg Videnskaben.
Arkæologer bliver syge
Et godt spørgsmål, som kunne være rart at få et svar på – også af rene sikkerhedshensyn. Spørg Videnskaben kontakter derfor lektor Mads Host, der er fagleder ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet.
»Uha. Det ligger nok lidt udenfor mit kompetenceområde,« svarer han hurtigt, da han hører spørgsmålet.
\ Fakta
I middelalderen fik pesten navnet ’Den Sorte Død’. Sygdommen førte nemlig tit til blødninger under huden, der størknede og efterlod sorte plamager. Den sidste pestepidemi i Norden rasede i København, Helsingør og dele af Sverige 1710-12
»Men der er faktisk eksempler på, at arkæologer bliver syge af at grave latriner ud. Alt efter udgravningen er det lidt forskelligt, om der er tale om parasitter eller bakterier,« siger Mads Holst.
Sikkerhedsudstyr er nødvendigt
De arkæologer, der i øjeblikket graver ud til metroen i København, tager allerede højde for sygdomstruslen.
»De har ret mange forskrifter i forhold til hygiejnen. De graver med handsker og åndedrætsværn, når de er nede i affaldslagene. Men jeg tør ikke sige noget specielt om risikoen for pest,« siger Mads Holst.
Han foreslår, at Spørg Videnskaben får fat i Statens Serum Institut, hvor forskerne beskæftiger sig med sygdomme – og ikke historiens efterladenskaber.
Mennesker har pest i USA
Robert Skov er overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut. Han ved heller ikke, om udgravningerne i København kan medføre nye pest-smittede.
\ Fakta
Pest forårsages af bakterien Yersinia pestis – også kendt som Y-pestis. Der går 2-10 dage fra, du er blevet smittet, til sygdommen går i udbrud. I dag forekommer sygdommen overvejende i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika samt i det vestlige USA. På verdensplan ses 1.000-3.000 tilfælde årligt, langt overvejende i form af byldepest.
»Min umiddelbare tanke er, at pestbakterien ikke er en sporedannende bakterie. Så jeg tror ikke, at den kan overleve i jorden i 300 år. Men jeg må lige slå det op,« siger Robert Skov og går på jagt efter et svar.
Selvom pesten er mest kendt fra middelalderen, hjemsøger den også vestlige lande i dag. Hvert år bliver 10-15 mennesker i det vestlige USA stadig smittet med pest. Heldigvis er der tale om den mindst dræbende variation af sygdommen, nemlig byldepest.
Der findes tre pest-infektioner
Pest-bakterien, Y-pestis, kan inficere dig på tre forskellige måder:
- Byldepest, som 84 procent af de smittede får. Den form for pest opstår, fordi lopper overfører bakterien, når de suger blod. Ved byldepest hæver lymfeknuderne nær det sted, hvor du er blevet bidt. Når du ikke til lægen med din byldepest, er der 60 procent risiko for, at den dræber dig. Men hvis du hurtigt får medicin, falder risikoen for at dø til under 5 procent.
- Blodforgiftning, som 13 procent af de smittede får. En ud af fire mennesker med byldepest får også blodforgiftning. Det kan føre til, at deres fingre, fødder og arme rådner og falder fra kroppen.
- Lungepest, som 3 procent af de smittede får. Den pestform opstår, hvis man inhalerer bakterien, når en pestsmittet med lungebetændelse hoster. Derefter smitter man utroligt nemt andre. Et af symptomerne på lungepest er, at man hoster skummende blod op. Bliver du smittet, skal du hurtigt i behandling. Lungepest er næsten 100 procent dødelig. Men kommer du under ordentlig lægebehandling inden for 24 timer, er dine chancer for at overleve 50/50.
Pest har ikke tidligere smittet arkæologer
Efter et stykke tid vender Robert Skov fra Statens Serum Institut tilbage med et svar på vores læsers spørgsmål.
»Nu har jeg læst på det og snakket med et par kollegaer. Vi er enige om, at der ikke har været nogen beskrivelser af smitte med pest – selv ikke i tilfælde, hvor man har opgravet pest-kirkegårde,« fortæller Robert Skov.
Pest kan ikke overleve i jorden
\ Fakta
Der findes mange historier om arkæologer, der er blevet ramt af en ’forbandelse’ under deres udgravninger. Blandt andet er de gamle egyptiske gravkamre berygtede for at gøre indtrængende personer dødeligt syge. Men ’forbandelserne’ skyldes efter al sandsynlighed ikke overnaturlige kræfter. Der er snarere tale om, at arkæologerne bliver smittet af sporedannende bakterier, der i århundreder har overlevet i gravene.
Det er ikke så mærkeligt, at arkæologer aldrig har gravet pesten op. Pestbakterien – Y-pestis – spreder sig nemlig ikke med sporer.
Nogle bakterier kan danne sporer. De har en evne til at tørre sig selv ind og på den måde bevare deres genmateriale i en ikke-celle tilstand.
De sporedannede bakterier bliver på den måde mere modstandsdygtige overfor temperaturer, og de kan overleve i århundreder. Først når deres levevilkår igen er gode, gendanner de sig selv.
»Y-pestis er ikke en sporedannende bakterie. Derfor kan den ikke forventes at overleve længe i miljøet,« siger Robert Skov.
Loppen er den lede synder
Pest-bakterien Y-pestis bliver som regel videregivet til mennesker via loppebid. Lopperne kommer typisk fra gnavere – særligt rotter. Men også præriehunde kan være smittet.
Man mener, at vores forfædre kom pesten til livs i Europa, fordi de blev bedre til at sætte syge i karantæne, så de ikke kunne smitte andre.
Vi takker for Robert Skov og Mads Holst for deres hjælp – og sender vores læser Lars Petersen en t-shirt som tak for det gode spørgsmål. Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det trygt til redaktionen@videnskab.dk.
