Er du faldet for myten om, at du ’ikke kan tegne’? Gør det alligevel – og høst fordelene
Det kan gøre dig gladere, mere produktiv og bedre på jobbet.
sådan lærer du at tegne alle kan tegne

Nogle mennesker har opbygget forbløffende evner med en blyant og et papir, men det bør ikke afholde andre fra at nyde mange af de mentale fordele, der er ved at praktisere tegning, skriver forsker i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Nogle mennesker har opbygget forbløffende evner med en blyant og et papir, men det bør ikke afholde andre fra at nyde mange af de mentale fordele, der er ved at praktisere tegning, skriver forsker i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

At tegne er et magtfuldt kommunikationsredskab. Det hjælper med at bygge selvforståelse og kan booste det mentale helbred.

Men vores nutidige fokus på produktivitet, resultat og ’talent’ har fået os til at anskue tegning helt forkert. For mange har købt ind på myten om, at de 'ikke kan tegne’, når det faktisk er en færdighed, man opbygger ved at øve sig.

Dedikeret øvelse er hårdt, hvis du hele tiden spørger dig selv: 'Hvad er pointen med at tegne?'

Som jeg argumenterer for i en artikel i Closure E-Journal for Comic Studies, bør vi skabe en ny opfattelse af, hvad det vil sige at tegne, og hvorfor vi bør gøre det – specielt hvis du er én af dem, der tænker, du ikke kan.

Sætter man en smule tid af hver dag til at tegne, kan du blive gladere, mere erhvervsegnet og mere produktiv.

fordele ved at tegne videnskab

Automatisk tegning – hvor du tegner uden noget særligt mål – er en måde at etablere et mentalt flow. (Illustration: Darren C. Fisher)

De mange fordele ved at tegne

Jeg er en energisk krusedulle-tegner, der har gjort en hobby til en ph.d. og senere en karriere. Jeg har undervist alle aldre ved universiteter, i workshops på biblioteker og online. Undervejs har jeg lagt mærke til, at mange ikke indser deres potentiale som visuelle kunstnere; selvopfattede begrænsninger er ganske almindelige.

Det er delvist ,fordi tegning som en færdighed er blevet devalueret i tidens løb. Ifølge et spørgeskema fra 2020 rangerede de adspurgte ’kunstner’ som det mindst essentielle erhverv overhovedet.

Men nye jobs opstår hele tiden for visuelle tænkere, som kan oversætte kompleks information til lettilgængelige billeder.

Store virksomheder ansætter tegneserie-skabere til at dokumentere møder visuelt, så deltagerne kan følge idéernes opståen i realtid. Karikaturtegnere bliver betalt for at tegne innovative, visuelle kontrakter for advokatfirmaer.

fordele ved at tegne videnskab forskning

At tegne uden at have et bestemt resultat kan ofte producere nogle overraskende resultater. (Illustationer: Darren C. Fisher)

Godt for det mentale helbred

Måske fik du som barn at vide, du skulle holde op med at sidde og tegne kruseduller og komme tilbage til arbejdet. Selvom tegning kan være en stille og introspektiv aktivitet, er det bestemt ikke ’spild af tid.’ Tværtimod har det signifikante fordele for det mentale helbred og burde kultiveres i børn såvel som voksne.

Vores følelser har indflydelse på, hvordan vi tegner.  På samme måde har en tegne-session også en effekt i forhold til, hvordan vi føler; det kan hjælpe os til at forstå og processere vores indre verden.

At skabe kunst kan reducere angst, hæve humøret, øge livskvaliteten og fremme den generelle kreativitet. Kunst-terapi er kædet sammen med en reduktion af psykisk lidelse og højere livskvalitet hos kræftpatienter.

Og det kan hjælpe dig med at komme i en tilstand af flow, hvor selvbevidstheden forsvinder, dit fokus bliver skarpere, og hvor arbejdet kommer nemt til dig, mens mentale blokader synes at fordampe.

tegneteknik videnskab forskning

At lave simple gentagelser af forskellige slags streger er en god måde at udvikle dine tegne-evner. (Illustration: Darren C. Fisher)

At udvikle en tegne-vane

At kultivere en vane med at tegne betyder, at man skal give slip på bias mod tegning og også mod at kopiere andre for at lære deres teknik. Ligesom det er vigtigt at give slip på behovet for kritisk at sammenligne dit værk med andres.

De fleste børn er ligeglade med, hvad der er opfattet som ’essentielt’ i et velfungerende samfund. De tegner instinktivt og frit.

En af grundene til, at andelen af tegnere angiveligt er meget større i Japan skyldes landets udbredte læsning af Manga-tegneserier, et kulturelt vigtigt medie, der nyder bred popularitet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En anden årsag er, at Japan kulturelt lægger vægt på omhyggelighed. Børn kopierer og øver sig i Manga-stilen, hvilket giver dem et vigtigt springbræt fra frie skriblerier til en mere kontrolleret repræsentation.

At kopiere bliver altså ikke set som noget forbudt; det er en integreret del af at opbygge færdighed.

Som forsker og kunster Neil Cohn argumenterer for, er dét at lære at tegne lidt lige som (og lige så vigtigt som) at lære sprog; en færdighed, der bygges gennem eksponering og øvelse.

»Men, ulig sprog, opfatter vi det som helt normalt, hvis mennesker ikke lærer at tegne, og vi opfatter dem, der gør, som exceptionelle. Uden nok øvelse og eksponering til et ydre system vil et basalt system fortsat eksistere til trods for åbenlyst fattige vilkår for at udvikle sig.«

kopier teknik forskning tegning sådan lærer du at tegne

At kopiere forskellige stilarter tilføjer til dit ’visuelle bibliotek’. Fra venstre, øverst: Herge, Tezuka, Brunetti, Miller, Kirby, Woodring. (Illustrationer: Darren C. Fisher)

Så vælg en stilart, du elsker, og kopiér den. Giv børn en opfordring til at bruge timer på at tegne. Lad være med at bekymre dig om, hvordan det ender med at se ud. Prioritér den bevidste oplevelse af at tegne over resultatet.

Med regelmæssig øvelse vil du måske opleve, at du indimellem forsvinder ind i flow-tilstande, hvor du er helt opslugt af at tegne. En lille, regelmæssig tidslomme til i et kort øjeblik at forsvinde fra vores travle verden og træde ind i en flow-tilstand gennem tegning kan måske hjælpe dig i andre dele af dit liv.

sådan lærer du at tegne forskellige teknikker

Tegning behøver ikke se ud på en bestemt måde. Her har jeg forsøgt at holde en tusch på forskellige måder og bruge den hånd, jeg ikke normalt tegner med. (Illustration: David C. Fischer)

Sådan kommer du i gang

Brug simple redskaber, som du er komfortabel med. Det kan være en kuglepen på en post-it, blyant på papir, et beskidt vindue eller et dugget spejl.

I denne 10-minutters video viser jeg, hvordan du kan komme i gang med automatisk tegning. (Video: David C. Fisher/YouTube)

Øver man sig i at tegne kruseduller samtidig med, at man øver sig i at tegne fra observation og hukommelse, kan det skabe en hellig treenighed af tegne-kyndighed.

Tegner du fra ting, du ser omkring dig, styrker du din forståelse af rum og form. Kopierer du andres stil, skaber du en genvej til nye, visuelle ’biblioteker’. At tegne fra hukommelsen forener du krusedullerens frie leg med de mentale biblioteker, som du opbygger gennem observationer og bringer derved forestillede verdener til live.

Med tid og vedholdenhed kan du måske se dig selv producere tegninger, du er stolt af.

Og så kan du jo spørge dig selv, når du når dertil: Hvilke andre selvbegrænsende myter holder mig tilbage?

tegne følelser kruseduller forskning videnskab

Din tegne-stil er et termometer for, hvordan du har det. (Illustration: Darren C. Fisher)

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker