At tegne er et magtfuldt kommunikationsredskab. Det hjælper med at bygge selvforståelse og kan booste det mentale helbred.
Men vores nutidige fokus på produktivitet, resultat og ’talent’ har fået os til at anskue tegning helt forkert. For mange har købt ind på myten om, at de 'ikke kan tegne’, når det faktisk er en færdighed, man opbygger ved at øve sig.
Dedikeret øvelse er hårdt, hvis du hele tiden spørger dig selv: 'Hvad er pointen med at tegne?'
Som jeg argumenterer for i en artikel i Closure E-Journal for Comic Studies, bør vi skabe en ny opfattelse af, hvad det vil sige at tegne, og hvorfor vi bør gøre det – specielt hvis du er én af dem, der tænker, du ikke kan.
Sætter man en smule tid af hver dag til at tegne, kan du blive gladere, mere erhvervsegnet og mere produktiv.
De mange fordele ved at tegne
Jeg er en energisk krusedulle-tegner, der har gjort en hobby til en ph.d. og senere en karriere. Jeg har undervist alle aldre ved universiteter, i workshops på biblioteker og online. Undervejs har jeg lagt mærke til, at mange ikke indser deres potentiale som visuelle kunstnere; selvopfattede begrænsninger er ganske almindelige.
Det er delvist ,fordi tegning som en færdighed er blevet devalueret i tidens løb. Ifølge et spørgeskema fra 2020 rangerede de adspurgte ’kunstner’ som det mindst essentielle erhverv overhovedet.
Men nye jobs opstår hele tiden for visuelle tænkere, som kan oversætte kompleks information til lettilgængelige billeder.
Store virksomheder ansætter tegneserie-skabere til at dokumentere møder visuelt, så deltagerne kan følge idéernes opståen i realtid. Karikaturtegnere bliver betalt for at tegne innovative, visuelle kontrakter for advokatfirmaer.
Godt for det mentale helbred
Måske fik du som barn at vide, du skulle holde op med at sidde og tegne kruseduller og komme tilbage til arbejdet. Selvom tegning kan være en stille og introspektiv aktivitet, er det bestemt ikke ’spild af tid.’ Tværtimod har det signifikante fordele for det mentale helbred og burde kultiveres i børn såvel som voksne.
Vores følelser har indflydelse på, hvordan vi tegner. På samme måde har en tegne-session også en effekt i forhold til, hvordan vi føler; det kan hjælpe os til at forstå og processere vores indre verden.
At skabe kunst kan reducere angst, hæve humøret, øge livskvaliteten og fremme den generelle kreativitet. Kunst-terapi er kædet sammen med en reduktion af psykisk lidelse og højere livskvalitet hos kræftpatienter.
Og det kan hjælpe dig med at komme i en tilstand af flow, hvor selvbevidstheden forsvinder, dit fokus bliver skarpere, og hvor arbejdet kommer nemt til dig, mens mentale blokader synes at fordampe.
At udvikle en tegne-vane
At kultivere en vane med at tegne betyder, at man skal give slip på bias mod tegning og også mod at kopiere andre for at lære deres teknik. Ligesom det er vigtigt at give slip på behovet for kritisk at sammenligne dit værk med andres.
De fleste børn er ligeglade med, hvad der er opfattet som ’essentielt’ i et velfungerende samfund. De tegner instinktivt og frit.
En af grundene til, at andelen af tegnere angiveligt er meget større i Japan skyldes landets udbredte læsning af Manga-tegneserier, et kulturelt vigtigt medie, der nyder bred popularitet.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
En anden årsag er, at Japan kulturelt lægger vægt på omhyggelighed. Børn kopierer og øver sig i Manga-stilen, hvilket giver dem et vigtigt springbræt fra frie skriblerier til en mere kontrolleret repræsentation.
At kopiere bliver altså ikke set som noget forbudt; det er en integreret del af at opbygge færdighed.
Som forsker og kunster Neil Cohn argumenterer for, er dét at lære at tegne lidt lige som (og lige så vigtigt som) at lære sprog; en færdighed, der bygges gennem eksponering og øvelse.
»Men, ulig sprog, opfatter vi det som helt normalt, hvis mennesker ikke lærer at tegne, og vi opfatter dem, der gør, som exceptionelle. Uden nok øvelse og eksponering til et ydre system vil et basalt system fortsat eksistere til trods for åbenlyst fattige vilkår for at udvikle sig.«
Så vælg en stilart, du elsker, og kopiér den. Giv børn en opfordring til at bruge timer på at tegne. Lad være med at bekymre dig om, hvordan det ender med at se ud. Prioritér den bevidste oplevelse af at tegne over resultatet.
Med regelmæssig øvelse vil du måske opleve, at du indimellem forsvinder ind i flow-tilstande, hvor du er helt opslugt af at tegne. En lille, regelmæssig tidslomme til i et kort øjeblik at forsvinde fra vores travle verden og træde ind i en flow-tilstand gennem tegning kan måske hjælpe dig i andre dele af dit liv.
Sådan kommer du i gang
Brug simple redskaber, som du er komfortabel med. Det kan være en kuglepen på en post-it, blyant på papir, et beskidt vindue eller et dugget spejl.
Øver man sig i at tegne kruseduller samtidig med, at man øver sig i at tegne fra observation og hukommelse, kan det skabe en hellig treenighed af tegne-kyndighed.
Tegner du fra ting, du ser omkring dig, styrker du din forståelse af rum og form. Kopierer du andres stil, skaber du en genvej til nye, visuelle ’biblioteker’. At tegne fra hukommelsen forener du krusedullerens frie leg med de mentale biblioteker, som du opbygger gennem observationer og bringer derved forestillede verdener til live.
Med tid og vedholdenhed kan du måske se dig selv producere tegninger, du er stolt af.
Og så kan du jo spørge dig selv, når du når dertil: Hvilke andre selvbegrænsende myter holder mig tilbage?
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.
\ Læs mere
