Når vi danskere sammenligner vores arbejdskultur med andre landes, lyder konklusionen ofte, at vi har en flad struktur, en uformel tone og en sund balance mellem arbejde og fritid.
Men hvordan adskiller det billede sig fra arbejdskulturen i Japan?
Mange danskere har nok et billede af, at respekt for ens overordnede, en hierarkisk struktur og en stærk enhedsfølelse med arbejdspladsen og kollegaerne er nøgleord, når det gælder japansk arbejdskultur. Men passer det?
Det finder vi ud af i denne artikel, hvor du får seks facts om arbejdslivet i Japan. Nogle vil gøre op med myter om Japan, mens andre vil bekræfte dine forestillinger.
Fælles for de seks facts er dog, at de vil forklare nogle af de fænomener, du garanteret har undret dig over, hvis du har været i Japan, for det japanske arbejdsliv er nu engang fascinerende og forbløffende set med danske briller.
1. Druk med chefen til den lyse morgen
Hvis du har befundet dig i Tokyos bardistrikter på en hverdagsaften, har du måske undrende observeret, hvordan muntre selskaber af jakkesæt-klædte japanere bestiller den ene runde øl eller sake efter den anden, selvom de formentlig skal på arbejde dagen efter.
Måske clasher det lidt med dit billede af japaneres høje arbejdsmoral, men tværtimod er japanernes hverdagsdruk faktisk bevis på deres engagement på arbejdspladsen.
De store flokke af forretningsfolk på barerne skyldes nemlig, at det på flere japanske arbejdspladser er udbredt at tage på bar efter arbejde – og ikke bare på fredagsbar, men også på mandags-, tirsdags-, onsdags- eller torsdagsbar.
»Det anses for helt okay at drikke sig fuld. Det er faktisk nærmest forventet, selvom nogle slipper afsted med at drikke te, der har den samme farve som vand og whisky. Dagen efter er det acceptabelt at sidde et par timer på kontoret og sove rusen ud,« siger Lisbeth Clausen, lektor ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS, som forsker i Japans arbejdskultur.
Ikke okay at takke nej
For danskere er en fyraftensbajer næppe et ukendt fænomen. Ligesom japanerne tager mange danskere en øl med kollegaerne for at sætte punktum for en lang arbejdsdag.
Forskellen er, at det mange steder i det japanske samfund ikke anses som en mulighed at takke nej til den øl.
Hvis du går direkte hjem fra arbejde, vil din chef og kollegaer nok tænke, at du ikke er en holdspiller og ikke lever op til dit ansvar over for firmaet. Flere japanske kvinder vil også tænke, at jo senere deres mand kommer hjem, desto vigtigere er han for virksomheden (for der er nu engang stadig flest mænd på arbejdsmarkedet i Japan), fortæller Lisbeth Clausen.
2. »Undskyld, at jeg går hjem før dig«
Det med at gå tidligt hjem leder os til fact nummer to, som handler om, hvordan japanere taler til hinanden på arbejdspladsen.
Det er ikke kun, når japanerne skal på bar, at det er dårlig stil at gå tidligt. Det gælder også arbejdsdagene på kontoret, og det kommer til udtryk ved, at japanerne bruger nogle helt faste vendinger, når de går tidligt – hvilket for eksempel kan være klokken 5, da japanere har lange arbejdsdage.
Hvor vi i Danmark siger: »Tak for i dag«, siger japanerne: »Osaki ni shitsurei shimasu«, eller på dansk: »Undskyld, at jeg går hjem før dig«, til dem, der er tilbage på kontoret.
Hertil svarer de tilbageværende kollegaer: »Otsukaresama deshita«. I overført betydning menes der: »Godt arbejde«, men direkte oversat betyder det faktisk: »Du er træt«.
Barbesøg er en stressventil
Netop den arbejdstræthed kan det at tage på bar med kollegaerne fungere som en ventil for, vurderer Lisbeth Clausen.
»Jeg vil kalde det, at japanerne imploderer om dagen og eksploderer om aftenen. Der får de virkelig talt med chefen, drukket vand og whisky, sunget karaoke og nydt god mad,« siger hun.
Der er ingen direkte evidens for, at barbesøgene virker afstressende på japanske forretningsmænd, men der er udført studier, der indikerer, at midaldrende japanske mænd får afløb for stress ved at have åbne samtaler med de andre gæster på japanske barer.
\ Læs mere
3. R.I.P. til ferier, der aldrig bliver brugt
Når man ser på en almindelig arbejdsuge for mange japanere, forstår man godt, at nogle kan have brug for at ’eksplodere’.
Mange japanere har utrolig meget overarbejde, og en stor del af det er ubetalt, selvom det ifølge japansk lovgivning højst er tilladt at arbejde 40 timer om ugen.
Og dermed er vi kommet til fact nummer tre: Japanere bruger ikke deres ferier.
I de seneste år har den japanske regering sat flere initiativer i værk for at reducere antallet af arbejdstimer og få flere til at tage ferie, så folk bedre kan få familieliv og arbejde til at hænge sammen. Der er dog stadig et stykke vej igen.
Japanerne tager i gennemsnit kun cirka halvdelen af deres årlige ferie, som i Japan er på minimum 10 dage, viser regeringens tal fra 2018. Selvom regeringen presser på for at ændre arbejdskulturen, hersker der stadig en tendens til at anse mange og lange arbejdsdage som en et tegn på, at man er en pligtopfyldende medarbejder.
Det betyder dog ikke, at japanerne er ligeglade med deres ferie. De mange missede feriedage har tværtimod ført til afholdelsen af en ægte mindehøjtidelighed for ubrugt ferie under anførsel af en buddhistisk præst i Tokyo som en ironisk kommentar til den japanske arbejdskultur.
4. Mange japanere dør af overarbejde
Arbejdet dag ud og dag ind leder os til fact nummer fire: I Japan er død og selvmord grundet overarbejde udbredt.
I 2017 kunne man i de internationale medier læse om den 31-årige japanske journalist Miwa Sados dødsfald. Hun arbejdede i NHK, Japans pendant til DR, og i måneden op til sin død havde hun registreret 159 timers overarbejde og 2 fridage. Det ekstreme arbejdspres endte efter al sandsynlighed med at forårsage et fatalt hjertestop.
Miwa Sado er langtfra Japans eneste dødsfald relateret til overarbejde. Skyggesiden ved de mange timer på kontoret er, hvad japanerne har givet betegnelserne karōshi og karōjisatsu: ’død ved overarbejde’ og ’selvmord som følge af overarbejde’. Selvom antallet af selvmord har været faldende i Japan siden 2009, begik flere end 21.000 mennesker selvmord i 2017, hvoraf 37 procent var på arbejdsmarkedet.
»I Danmark er der generelt fokus på arbejdsglæde, så vi ville sige til chefen, hvis vi følte os pressede og ikke kunne følge med på jobbet, men det gør man sjældent i Japan,« siger Lisbeth Clausen.
Fænomenet opstod, da Japans økonomi voksede
Begrebet ’død ved overarbejde’ har eksisteret i mange år.
Det blev for første gang brugt i 1978, men begyndte for alvor at trække overskrifter under Japans økonomiske boble i 80’erne, hvor flere højtprofilerede erhvervsledere pludselig døde, uden at de tidligere havde vist tegn på sygdom.
Siden er der blevet foretaget adskillige studier, som kobler død og selvmord med arbejdspres i Japan. Eksempel viser en forskningsgennemgang af alle studier på området en sammenhæng mellem lange arbejdsdage og blodpropper i hjertet, type-1 diabetes og forhøjet blodtryk.
I et andet studie fra 2018 analyserede forskere 1.990 selvmord begået som følge af arbejdspres mellem 2010 og 2015 i Japan. Blandt de undersøgte personer var det især personer mellem 30 og 39 år, der var i risiko for at begå selvmord som følge af arbejdspres.
5. Japans premierminister gik tidligt hjem
Skiftende japanske regeringer har i årevis indført forskellige tiltag for at sætte fokus på karōshi og karōjisatsu.
Japanere kan blandt andet ringe til en karōshi-hotline, hvis de føler sig tynget af arbejdspres og har brug for at tale med nogen.
I kølvandet på, at en 24-årig kvinde ved navn Matsuri Takahashi begik selvmord i 2015 efter over 100 overarbejdstimer i måneden op til sin død, søsatte Japans regering i 2017 en kampagne, hvor arbejdere en fredag om måneden skulle gå tidligt hjem.
Her gik den daværende japanske premierminister, Shinzō Abe, selv foran med et godt eksempel ved at forlade den japanske parlamentsbygning klokken tre om eftermiddagen, lyder fact nummer fem. Han ville bruge eftermiddagen på at meditere ved et zen-tempel for derefter at tage til koncert, fortalte han pressen.
Selvom antallet af karōshi og karōjisatsu-tilfælde har været let nedadgående i omkring ti år, er det stadig et udbredt fænomen, og bøderne for virksomheder, der giver deres ansatte for meget overarbejde, er beskedne, fortæller Lisbeth Clausen.
6. Flere kvinder på arbejdsmarkedet
Lad os slutte med den positive fact, at coronapandemien har fået flere japanske kvinder på arbejdsmarkedet.
»Flere hjemmegående husmødre har pludselig fået muligheden for at lave egen virksomhed, fordi det under COVID-19 er blevet mere acceptabelt at arbejde hjemmefra. Det er virkelig noget, de japanske kvinder har fået gavn af,« siger Lisbeth Clausen.
Det japanske samfund er generelt et patriarkalsk system, hvor kvinderne passer hus og børn, mens mændene arbejder. Der er derfor stadig flere hjemmegående kvinder i Japan end i Danmark. Arbejdsfrekvensen for japanske kvinder er 68 procent, mens den i Danmark er 72 procent, men forskellen er, at de fleste japanske kvinder er deltidsansat.
Omkring halvdelen af de japanske kvinder på arbejdsmarkedet er ansat på deltid, viser data fra den japanske regering. Til sammenligning arbejder kun en ud af fem japanske mænd på deltid.
Derfor har japanske kvinder ofte ikke tid til at gøre karriere eller få gode kontrakter med pension, og det er kvinderne, der er sårbare over for fyringer, som der har været mange af under corona-krisen. Kvinderne bliver holdt hjemme, fordi der er kæmpe mangel på institutioner til børn, hvilket gør, at det er op til kvinderne at passe børnene, fortæller Lisbeth Clausen.
Her har corona-krisen dog været det ekstra skub, der har fået flere unge kvinder til at realisere sig selv, fortæller Lisbeth Clausen.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
\ Hvordan kan Japan optimere sin arbejdskultur?
Hvordan kan Japan bevare sin position som verdens tredjestørste økonomi ved at optimere sin arbejdskultur med kvalitet, teamwork og leanness? Sidstnævnte er en forretningsfilosofi, som sigter mod at skabe flow i arbejdsopgaverne.
Det er et af de centrale spørgsmål i Lisbeth Clausens forskning (her og her).
Lisbeth Clausen er ph.d. og lektor. Hun har boet i Japan i ti år og forsker og underviser i Japansk ledelse på CBS. Hun har skrevet adskillige case-bøger om danske virksomheder i Japan, hvor hendes forskningsmetode er interviews og observation.
Mange japanske arbejdspladser lider under langsommelige bureaukratiske processer og lange arbejdsdage, samtidig med at det er mange år siden, den japanske økonomi har kørt få fuldt blus.
Hvis man skal forbedre kvaliteten på japanske arbejdspladser og samtidig skabe mere rum til fritid og familie, kræver det, at det japanske arbejdsmarked og samfund som helhed nytænker arbejdsgangene.
Der skjuler sig nye løsninger i hurtigere beslutningsprocesser, bedre brug af teknologi og i inklusion af internationale og kvindelige medarbejdere, viser Lisbeth Clausens forskning. Resultaterne er blandt andet udgivet i hendes bog Team Dynamics and Diversity.
Når der kommer danske virksomheder, som har en bedre balance mellem arbejde og fritid, til Japan, påvirker det desuden japanske virksomheder i en positiv retning, fortæller Lisbeth Clausen.
