Derfor er tegneserien et fantastisk medie

Tegneserien er et helt særligt medie. Kombinationen af tegninger og tekst kan fortælle historier på en helt særlig måde, som hverken kan gengives i film- eller bogform.

Derfor har nordiske tegneserie-forskere netop etableret et forskningsnetværk– NNCORE. Sammen skal de undersøge, hvordan tegneserie-skabere fortæller deres unikke historier.

»Tegneserier har budskaber og kan fremstille komplekse temaer ligesom romaner og film. Og tegneserierne gør det på en måde, som er helt deres egen. Derfor er det relevant at forske i dem.«

»Tegneserier er specielle, fordi de kan skabe et særligt spil mellem teksten, det enkelte billede og hele siden. Det betyder, at de kan skildre komplekse problematikker, som romaner og film ikke kan skildre på samme måde,« siger leder af netværket, Anne Magnussen, lektor ved Institut for Historie, Syddansk Universitet.

Brutal diktator er et seriøst tema

Tegneserier kan være meget komplekse – både i deres handling og i den måde, de bliver fortalt på. Det måtte Anne Magnussen sande, efter hun begyndte at forske i spanske tegneserier.

Hun fattede en særlig interesse for historier, der handler om tiden under den spanske borgerkrig og diktatoren Francos brutale styre.

De tegneserier skildrer meget komplekse og dystre temaer. For eksempel spaniernes forhold til fortidens umenneskelige forfølgelser og tortur. Et tema, der har fyldt meget i den spanske debat i de seneste 10 år.

Et eksempel er tegneserien 'Cuerda de presas' af Jorge García og Fidel Martínez. Den handler om kvindelige fanger i 1940erne – tiden lige efter den spanske borgerkrig, hvor undertrykkelsen af befolkningen var på sit højeste.

Tegneserier blander tale og tavshed

Ved at analysere ’Cuerda de presas’ blev det tydeligt, hvordan tegneserien skiller sig ud som medie. Den fortæller nemlig både med og uden ord. I talebobler og i tegninger. Ved hjælp af den blanding, kan tegneserier fortælle alt det, som vi ellers ikke sætter ord på.

»En af historierne handler om en gammel kvinde, som lige efter den spanske borgerkrig kom i fængsel, hvor hun blev tortureret.«

»I nutiden interviewer en journalist hende om oplevelsen. Hun fortæller, at en anden kvinde i fængslet ikke blev kronraget som de andre fanger. En fængselsbetjent kunne nemlig godt lide hende, så han tog hende med ind i et lille rum under en trappe og voldtog hende.«

»På et tidspunkt under interviewet skifter journalisten bånd, og den gamle kvinde falder hen. I et par billeder ser vi hendes tanker – hvordan hun er blevet tortureret. Så spørger journalisten: ’Falder du hen?’. Men da taler kvinden udenom.«

»Den gamle dame fortæller ikke om torturen. Læseren ved, det fandt sted. Journalisten i historien ved det ikke. Den slags pointer kan tegneseriemediet formidle på dets helt egen måde,« fortæller Anne Magnussen.

Tid og rum spiller unik rolle

Tegneserier er ikke kun et helt særligt medie, fordi de kan fortælle historier både med og uden ord – det kan film også.

Tegneserier bliver helt unikke, fordi de samtidig kan gengive tid og rum på en ganske særlig måde. Netop det forsker medlem af NNCORE-netværket og ph.d. fra Københavns Universitet, Rikke Cortsen, i.

»I tegneserier kan man vise fortid, nutid og fremtid på samme tid, ved at placere dem på den samme side. I de forskellige ruder kan vi se, hvad der sker før, efter og nu.«

»Filminstruktører har forsøgt at gøre det samme i film ved at dele skærmen op i forskellige bokse. Men det virker ikke altid så godt,« siger Rikke Cortsen.

Fortæller mange historier på samme tid

’Building Stories’ er et eksempel på en tegneserie, hvor tegneserie-mediets særlige fremstilling af tid og rum helt tydeligt bliver udnyttet.

»Den viser, hvad der foregår på samme tid i forskellige værelser i en bygning. Som læser bevæger man øjnene rundt på tegneseriesiden.«

»Forfatteren Chris Ware fortæller på den måde mange forskellige historier på samme tid – bare ved at forankre tegneserien på det samme sted,« fortæller Rikke Cortsen.

Lucky Luke er kedelig at analysere

Både ’Building Stories’ og den spanske ’Cuerda de presas’ er eksempler på såkaldte ’graphic novels’. Det er tegneserier, der typisk er tykke som en roman, og som også typisk behandler komplekse problemer, som er interessante at tænke over.

En god gammel ’Lucky Luke’-tegneserie er for eksempel ikke en graphic novel. ’Lucky Luke’ er gode og underholdende tegneserier, men de bliver hurtigt kedelige at analysere.

De berømte cowboy-historier er nemlig ukomplicerede. Og de bliver fortalt på en meget enkelt måde, som ikke eksperimenterer med tegneserie-mediet.

»Lucky Luke og andre mainstream-tegneserier følger det meget traditionelle tegneserie-udtryk. Både historien og fortællestilen er meget enkel. Hvis du først analyserer en Lucky Luke-tegneserie og bagefter en ’graphic novel’, bliver det tydeligt, hvor stor forskellen er.«

»Typisk bruger en ’graphic novel’ for eksempel billedrammer i forskellige størrelser til at skabe en særlig stemning eller markere et højdepunkt i fortællingen. I traditionelle tegneserier har billedrammerne derimod som regel den samme størrelse igennem hele fortællingen,« siger Anne Magnussen.

Tegneserie-forskere er spredt for alle vinde

Flere og flere forskere har igennem de seneste 10-15 år fået øjnene op for tegneserie-mediets unikke karakter. I dag sidder der derfor tegneserieforskere på de fleste universiteter.

Men tegneserier er stadig så lille et forskningsområde, at forskerne ikke er samlet i forskningscentre. Derfor har de nordiske tegneserieforskere nu etableret NNCORE – Nordic Network for Comics Research. Så undgår de at skulle opfinde den dybe tallerken hver for sig.

»Vi håber, at vores forskning gør det lettere for folk at gå til tegneserier – også de mere eksperimenterende. Der venter nemlig mange gode historier og oplevelser,« siger Rikke Cortsen.