Mental trivsel gavner borgerne og mindsker sundhedsvæsenets udgifter
Nyt studie undersøger sammenhængen mellem mental trivsel og offentlige udgifter.
Mental trivsel billigere udgifter sundhedsvæsenet forebyggelse

 

Større mental trivsel, selv over en kort periode, kan lægge låg på plejeomkostningerne for fysisk såvel som psykisk sygdom. (Illustration: Shutterstock)

 

Større mental trivsel, selv over en kort periode, kan lægge låg på plejeomkostningerne for fysisk såvel som psykisk sygdom. (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Der er mange grunde til, at vores mentale trivsel er vigtig.

Mental trivsel beskytter ikke alene mod fysisk sygdom og er ikke blot forbundet med større produktivitet - befolkningens mentale velbefindende er også afgørende for landets bæredygtighed, langsigtede vækst og udvikling.

Men på trods af de klare fordele har regeringerne en tendens til at fokusere de offentlige udgifter på behandling og forebyggelse af sygdomme og pleje til dem, der er syge.

Selvom det naturligvis er vigtigt og fortsat bør prioriteres, øger denne strategi alene ikke det overordnede niveau af mental trivsel.

En forbedring af den mentale trivsel på tværs af alle befolkningssegmenter vil ikke alene føre til øget gennemsnitlig sundhed, det vil også være til gavn ud fra et økonomisk perspektiv.

Sammenhæng mellem mental trivsel og offentlige udgifter

I vores seneste studie undersøgte vi sammenhængen mellem mental trivsel og offentlige udgifter. 

Vi fandt, at hver stigning i befolkningens mentale trivsel var forbundet med lavere udgifter til sundhed og social pleje det følgende år. 

Med andre ord kunne de største besparelser opnås ved at maksimere samtlige indbyggeres mentale velbefindende.

Psykisk sundhed kan betragtes som en paraplybetegnelse for et kontinuum - med psykisk sygdom eller lidelse i den ene ende og mental trivsel i den anden. 

Psykisk sygdom kan beskrive forskellige tilstande - som depression eller angst - som påvirker følelser, tænkning og adfærd. Symptomerne er blandt andet tungsind, træthed, ensomhedsfølelse eller ikke være i stand til at fokusere på vigtige ting. 

Et fælles træk er, at mental sygdom indebærer, at man har det skidt og fungerer dårligt. Mental trivsel er derimod defineret som at have det godt og fungere godt

Karakteristika er blandt andet optimisme, følelsen af at være energisk, have gode relationer til andre eller at være i stand til at tænke klart. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Fokuserer på omkostningerne ved psykisk sygdom

Det er afgørende, at mental trivsel er mere end fraværet af psykisk sygdom. Fraværet af at være deprimeret eller træt betyder ikke nødvendigvis, at man føler sig optimistisk eller energisk.

Økonomiske evalueringer har en tendens til at fokusere på omkostningerne forbundet med psykisk sygdom - ikke de signifikante besparelser, som mental trivsel kan skabe. 

Alligevel er mental trivsel prædiktiv for fysisk sundhed og høj levealder - for eksempel bedre immunfunktion, mere fysisk aktivitet og hurtigere bedring efter fysisk sygdom – for eksempel i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde..

Mental trivsel indikerer også resiliens (modstandsdygtighed) - evnen til at håndtere livets normale genvordigheder. Det er en vigtig beskyttende komponent mod forskellige mentale og fysiske helbredsproblemer. 

Når vi tager alle disse fordele i betragtning, er det ikke overraskende, at mental trivsel har konsekvenser for sundheds- og socialplejeomkostningerne.

Mental trivsel og udgifter

Vores studie evaluerede mental trivsel blandt 3.508 danske deltagere i 2016 ved hjælp af Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (WEMWBS) - et generisk måleinstrument, som måler positive aspekter af mental sundhed.

WEMWBS måler både oplevelses- og funktionsdimensionerne af mental sundhed og består af 14 positivt formulerede spørgsmål (hvor optimistisk personer føler sig, om de har selvtillid, om de føler sig afslappede eller interesserede i nye ting).

Spørgsmålene resulterer i en score mellem 14 og 70 for hver deltager. Jo højere score, desto bedre mental trivsel.

Derefter så vi på to typer offentlige udgifter i Danmark:

  • Sundhedsudgifter per person (inklusiv penge brugt på praktiserende læger eller specialister, hospitalsindlæggelser, ambulante tjenester, receptpligtig medicin)
  • Sygedagpenge per person (sygefravær fra arbejdspladsen). 

Vi justerede for udgifter fra det foregående år samt andre relevante faktorer - blandt andet, om deltagerne havde en diagnosticeret psykisk lidelse. 

Det gjorde vi for at sikre, at vores resultater ikke blev opskruet som følge af vedvarende sygdom eller bare afspejler de højere omkostninger, der generelt er forbundet med psykisk sygdom.

Mental trivsel er prædiktiv

Vi fandt, at mental trivsel i 2016 var prædiktiv for (kunne forudsige) begge udgiftsresultater i 2017.

Hver pointstigning i den mentale trivsel for hver person var forbundet med et fald på 43 dollars (265 kroner, red.) mindre i sundhedsomkostninger og 23 dollars (142 kroner, red.) mindre i sygedagpenge.

Det lyder måske ikke af meget, men lad os sige, at alle indbyggerne i en by med en befolkning på 50.000 hver oplevede en stigning på et enkelt point i mental trivsel. 

Ifølge vores estimater vil den kollektive stigning i den mentale trivsel være forbundet med cirka 2 millioner dollars (12,3 millioner kroner, red.) mindre i sundhedsomkostninger og cirka 1 million dollars (6,2 millioner kroner, red.) mindre i sygedagpengeoverførsler i løbet af det følgende år i denne by.

Dette eksempel - der ganske vist er hypotetisk - er i tråd med anden forskning, der viser, at kommuner eller postnumre med et højere niveau af gennemsnitlig trivsel har markant lavere sundhedsudgifter. 

Vores resultater indikerer, at et stigende niveau af mental trivsel, selv over en kort periode (det vil sige et år), kan lægge låg på plejeomkostningerne for fysisk såvel som psykisk sygdom.

Fremmer mental trivsel 

Men for at forbedre alle borgeres mentale trivsel er landenes regeringer nødt til at gribe ind og arbejde med samfundsorganisationer og kommuner for at skabe miljøer eller fremme adfærd, der beskytter den mentale sundhed og forbedrer trivslen.

På individuelt niveau er ting som egenomsorg, mindfulness såvel som koncentration og flow alle effektive måder at forbedre den mentale trivsel ('flow' er et begreb, som psykologerne bruger til at beskrive en sindstilstand, som er så engageret, at vi ikke bemærker verden omkring os, hvor vi er fuldstændig absorberet, fokuseret og involveret i noget).

Fysisk, mental og social aktivitet, tætte sociale bånd og engagement i meningsfulde udfordringer eller formål (som velgørenhed eller frivilligt arbejde) er alle vigtige grundprincipper for øget mental trivsel.

Har ikke råd til ikke at investere i trivsel

Det hjælper ikke kun på individuelt niveau, når vi fremmer mental trivsel universelt; det kan føre til, at mental trivsel bliver spredt fra person til person.

Det er meget vigtigt, for jo flere indbyggere i samfundet med et et højt niveau af mental trivsel, desto større sandsynlighed er der for, at personer med psykiske problemer eller andre vanskeligheder bliver støttet af personer omkring sig.

Ved at begrænse udgifterne gennem øget mental trivsel kan besparelserne med tiden allokeres til andre områder, både inden for og uden for sundhedssektoren.

Som vi ser det, bør investering i mental trivsel ikke være et spørgsmål om: 'Har vi råd til det?', men i langt større grad et spørgsmål om: 'Har vi råd til ikke at gøre det?’

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.