Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer – og det tal vil formentlig kun stige.
FN anslår i en rapport fra 2018, at 55 procent af os i dag lever i urbane miljøer; et tal, der formentlig vil nærme sig 70 procent i 2050.
På samme tid indikerer en hel del forskning, at mennesket har behov for natur.
Flere studier har for eksempel vist, at det at befinde sig i grønne omgivelser er associeret med mindre stress og depression, større lykkefølelse, skærpet opmærksomhed og bedre helbred.
Nu slutter to studier, som peger i samme retning, sig endda til rækken.
Lykken er et grønt nabolag
Victoria Houlden, videnskabelig medarbejder ved Newcastle University i England, og hendes kolleger har undersøgt, om grønne områder har noget at sige for vores mentale trivsel.
Forskerne benyttede data fra forskellige kortlægninger af bopæl og mental trivsel blandt mere end 25.000 indbyggere i London.
Resultatet viste, at tilfredsheden med livet samt følelsen af selvværd steg, jo større grønne områder som fandtes indenfor 300 meter fra bopælen.
Tendensen så ikke ud til at skyldes faktorer som sygdom, levestandard, økonomi eller social status.
LÆS OGSÅ: Grønne omgivelser i opvæksten gavner måske psyken i resten af livet
Tweets fra parken var gladere
Det andet studie kommer fra ph.d. Aaron J. Schwartz fra University of Vermont og hans kollegaer. De har grebet sagen helt anderledes an.
I dette tilfælde brugte forskerne nemlig en lang liste over ord til at analysere det følelsesmæssige indhold i tweets, som blev sendt i San Francisco mellem 19. maj og 2. august 2016.
Fordi tweetsene er markeret med afsenderlokation, kunne Aaron Schwartz og kollegaerne se, om følelserne i meddelelserne var anderledes, hvis afsenderen befandt sig i én af byens parker sammenlignet med umiddelbart før og efter.
Det viste sig, at tweets sendt fra parkerne var markant gladere end tweets sendt før og efter. Ord som ’smukt ’ og ’sjovt’ blev oftere brugt i parkerne, og ’nej’ og ’kan ikke’ var mindre i brug.
Den gode stemning fra parken lod til at holde sig i 1 til 2 timer efter besøget.
LÆS OGSÅ: Jo tættere du bor på en park, des sundere er du
Stemmer med tidligere forskning
Geir Aamodt, professor ved fakultetet for landskab og samfund ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU), er ikke overrasket over fundene.
»Det stemmer godt overens med den viden, vi har fra tidligere. Det er er allerede kendt, at grønne områder påvirker helbredet.«
En opsummering af forskningen på feltet fra 2018, publiceret i tidsskriftet Environmental Research, konkluderede, at de grønne områder lader til at have mange forskellige positive helbredsaffekter.
Opsummeringen påpeger imidlertid også, at der er en hel del usikkerhed forbundet med mange af studierne – og det gælder også de to nye stuider, fortæller Geir Aamodt fra NMBU.
LÆS OGSÅ: Hvad er en by?
Ved kun lidt om kvaliteten af de grønne områder
»Twitter-studiet er originalt og eksperimenterende, og antallet af tweets og deltagere er stort,« siger Geir Aamodt.
»Men vi ved ikke meget om udvalget (af forsøgsdeltagere, red.) andet end, at de bruger Twitter.«
Vi kender hverken deltagernes alder, køn eller uddannelsesniveau. Kan andre ting have effekt på tweetsenes indhold, når man opholder sig i en park? Fraværet af støj er jo en mulighed, påpeger han.
Studiet fra London er derimod stort, og forskerne bruger solide data, ifølge Geir Aamodt. Ulempen er, at forskerne kun måler størrelsen på de grønne områder i nærheden af deltagernes bopæl – og ikke særlige kvaliteter ved alt det grønne.
Derfor er det umuligt at sige, hvad det er, som havde effekt. Var det den grønne farve på træerne langs gaden? Eller muligheden for en tur på rutsjebanen i parken?
Resultaterne viste desuden, at der var forskel på effekten i forskellige dele af byen.
Havde det noget at gøre med kvaliteten af de grønne områder?
LÆS OGSÅ: Storbyer skaber en helt ny ’tredje natur’
Kompliceret billede
Variationer i resultaterne fra sted til sted og fra studie til studie er også ret typisk for forskningen i de grønne områders effekt.
Det illustrerer ifølge Geir Aamodt blot, hvor kompliceret verden er.
»Mange ting påvirker vores mentale og somatiske (kropslige, red.) helbred. Grønne omgivelser er en lille del. Grønne omgivelser er ikke en vidunderkur mod al sygdom, men de er vigtige for et godt samfund,« siger han.
Vi ved fortsat kun alt for lidt om, hvilke mekanismer som gør, at grønne områder er godt for helbredet, og derfor også om, hvad de grønne områder bør indeholde.
LÆS OGSÅ: By-land forskelle i allergi og politik
Mere fysisk aktive i parken?
Den positive effekt har flere tænkelige forklaringer, ifølge Geir Aamodt. Parker og grønne områder kan eksempelvis invitere til større fysisk aktivitet, hvilket igen resulterer i et bedre helbred.
En dejlig park kan blive et sted, man mødes i nabolaget, og vi ved ifølge Geir Aamodt, at social kontakt og mindre ensomhed har positiv effekt på helbredet.
Det kan desuden tænkes, at det er biologiske mekanismer, som ligger bag effekten. Nogle forskere mener, at vi mennesker har behov for kontakt med naturen, fordi det jo er i naturen, at vi har udviklet os.
På den anden side er det også muligt, at de grønne områders effekt ikke skyldes selve det grønne, men fraværet af andre sundhedsskadelige faktorer, såsom støj eller støv.
LÆS OGSÅ: Gå en tur, og bliv klog
Vores omgivelser må ikke være for grå
Geir Aamodt og andre forskere ved NMBU går nu i gang med yderligere studier for at opnå en større viden om, hvordan vores omgivelser påvirker os.
Det er ikke helt så enkelt, som at vi bliver sundere, jo mere grønt vi er omgivet af.
»En undersøgelse viser for eksempel, at jo mere grønt der var i omgivelserne, desto mere vejede de unge. Vi tror, at det kan skyldes , at der var tale om mindre sundhedsfremmende grønne områder,« forklarer Geir Aamodt.
Et ungt menneske, som bor i et hus omgivet af natur, går ikke nødvendigvis flere ture i skoven. Men et ungt menneske i Oslo, som har en stor park i nærheden, bevæger sig muligvis mere udenfor.
Konklusionen må derfor indtil videre være, at vores omgivelser ikke må blive alt for grå, mener Geir Aamodt.
»Det er en opvejning. Vi vil gerne have kompakte byer med plads til mange indbyggere. Men kunsten er at planlægge dem med gode grønne arealer, som sammen med andre bystrukturer skaber et sundhedsfremmende nærmiljø,« slutter han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Skyldes vores personlighed mest natur eller kultur?
