Forskere: Mundbindsstudie har stillet det helt forkerte spørgsmål
KOMMENTAR: Det gode forskningsspørgsmål er ikke, om mundbind beskytter bæreren. Det er derimod, hvorvidt mundbind hjælper med at mindske smitten i samfundet som sådan.
Mundbind

»Frem for at spørge om 'i hvilken grad kirurgiske ansigtsmasker beskytter bæreren mod corona-infektion', burde man i stedet spørge 'i hvor høj grad ansigtsmasker forhindrer smittespredning af coronavirus'.« (Foto: Shutterstock)

»Frem for at spørge om 'i hvilken grad kirurgiske ansigtsmasker beskytter bæreren mod corona-infektion', burde man i stedet spørge 'i hvor høj grad ansigtsmasker forhindrer smittespredning af coronavirus'.« (Foto: Shutterstock)

Danske forskere har gennemført det hidtil største studie af effekten af mundbind ('DANMASK-19').

Studiet undersøgte mere specifikt »… i hvilken grad kirurgiske ansigtsmasker beskytter bæreren mod corona-infektion, når masken bruges som supplement til myndighedernes øvrige anbefalinger – herunder social afstand, håndhygiejne og isolation af patienter med COVID-19

6.024 voksne danskere, som tilbragte mindst tre timer dagligt udenfor hjemmet i en funktion, der ikke krævede brug af maske, indgik fra start i studiet.

Ingen af deltagerne var tidligere smittede eller havde symptomer på COVID-19 ved forsøgets start.

Det sikrede man ved, at alle testpersoner blev testet ved forsøgsstart – både for tidligere smitte (detektion af antistoffer; IgG og IgM) samt for present infektion (næse- og svælgpodning).

Studiet har tiltrukket sig overordentlig stor opmærksomhed, lang tid før nogen havde set resultaterne (det har Videnskab.dk bl.a. skrevet om her og her).

Nu er resultaterne endelig fremlagt, og Videnskab.dk har opsummeret dem i artiklen: 'Omdiskuteret forsøg med mundbind kan ikke konkludere noget'. 

Vi mener ikke, de manglende konklusioner er det største problem ved studiet. Men før vi kommer til problemerne, skal vi lige kort se på, hvad forskerne har gjort og fundet (eller ikke fundet) ud af.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Sådan gjorde de

De 6.024 deltagere blev inddelt i to grupper ved lodtrækning:

  • En gruppe, der var udpeget til at bære maske udenfor hjemmet
  • En såkaldt kontrolgruppe, der tjener som sammenligningsgrundlag

Masker og testkits blev sendt til deltagerne, som også skulle udfylde spørgeskemaer ugentligt.

Efter endt projektperiode viste resultaterne, at:

  • 2,1 procent af kontrolgruppen havde været inficeret med SARS-CoV-2
  • 1,8 procent af den maskebærende gruppe havde været inficeret med SARS-CoV-2

Forskerne forventede, at risikoen for smitte blev halveret for den maskebærende gruppe. Det blev den ikke, men der er trods alt en mærkbar forskel (»... en moderat beskyttelse på 15-20 procent,« skriver de).

Det er helt åbenlyst, at man kan diskutere statistisk signifikans her (fundene peger på, at brug af maske kan betyde alt mellem en reduktion på 46 procent og en stigning på 23 procent i smitterisiko for maskebæreren) og en lang række andre ting.

Det er dog ikke formålet med dette indlæg. Pointen er derimod at belyse de åbenlyse fejl og problemer i studiets grundlæggende forskningsdesign.

Tre åbenlyse problemer ved studiet

1: Formålet med masker 

Der er indikationer på, at du smitter andre mindre, når du bærer maske.

Målet er ikke, at du ikke selv får COVID-19 – målet er, at du beskytter andre, hvis du for eksempel er syg uden at vide det (jf. også Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet, i Videnskab.dk-artiklen 'Omdiskuteret forsøg med mundbind kan ikke konkludere noget'). 

Vi undrer os over, hvorfor både forskerne bag studiet og medierne i al almindelighed har hypet et studie, der ikke siger noget om den vigtigste årsag til maskebæring: Beskyttelse af andre.

mundbind effekt

Forskerne bag artiklen her mener, at denne infografik illustrerer, hvilken betydning det kan have at bære mundbind. (Illustration: Thøger Junker)

2: Det eksperimentelle paradigme i forsøget

Andre i testpersonernes husstande (f.eks. børn eller partnere) kan blive smittet med SARS-CoV-2 og bringe smitte til hjemmet. Det tager studiet ikke højde for.

Teoretisk kan deltagerne derfor have båret maske udenfor hjemmet og haft gavn af det, hvorpå de er blevet smittet i deres eget hjem.

3: Falske negative og falske positive testsvar

Anvendelse af de yderst kritiserede Livzon-antistoftests, som grundet spørgsmål om sensitivitet er trukket tilbage flere steder, er også problematisk.

Sensitivitetsproblemer kan kobles sammen med falske testsvar og dermed en over-eller underestimering af antal tidligere smittede.

Forskerne har stillet det forkerte spørgsmål

I artiklen 'Omdiskuteret forsøg med mundbind kan ikke konkludere noget' påpeger flere forskere, at studiet ville have været bedre, hvis det havde varet længere og haft flere deltagere.

Det er vi ikke uenige i.

Men vi mener ikke, det ville være tiden, pengene og kræfterne værd, fordi studiets hovedproblem ikke er hverken størrelsen på kohorten eller længden på forsøget, men at man har stillet det helt forkerte forskningsspørgsmål.

Frem for at spørge om 'i hvilken grad kirurgiske ansigtsmasker beskytter bæreren mod corona-infektion', burde man i stedet spørge 'i hvor høj grad ansigtsmasker forhindrer smittespredning af coronavirus'.

Altså et mere åbent spørgsmål, der i stedet fokuserer på ansigtsmaskernes betydning for den overordnede smittespredning.  

I en global pandemi er det nemlig den samlede smitte, vi må se på, frem for den enkelte maskebærers risiko for selv at blive smittet.

Forslag til to relevante mundbindsstudier

Som alternativ til det netop offentliggjorte studie så vi gerne et studie over større forsamlinger samt afgrænsede geografiske områder, der har (super)spredning tilfælles.

Vi har gennem hele pandemien set en række pludselige og voldsomme stigninger i antal smittede i klynger indenfor geografiske områder (se f.eks. her og her). Det er én af de helt store udfordringer ved COVID-19’s smittemønster.

Gør maskebrug en forskel i de situationer? Det ville være et relevant forskningsspørgsmål.

Vi så også gerne et komparativt studie af flere sammenlignelige steder, hvor man kunne undersøge, om k-værdien (spredningsparameteren) adskiller sig fra maskebærende områder signifikant fra ikke-maskebærende områder (se f.eks. her og her – vi har desuden selv en artikel om, hvordan vi bedst smitteopsporer på vej mod Forskerzonen).

Spredningsfaktoren beskriver, hvor meget en sygdom 'klynger' og har derfor afgørende konsekvenser for håndtering af COVID-19-smitten. Jo lavere værdi for k, des mere kommer transmissionen fra et lille antal mennesker.

Vi ved blandt andet fra SARS, som manifesteredes ved superspredning, at k = 0.16. For MERS var k = 0.25, hvorimod influenzapandemien i 1918 havde en k-værdi på omkring 1.

Sidstnævnte indikerer, at klynger spillede en mindre rolle. 

Herved ville omdrejningspunktet for et brugbart ansigtsmaskestudie være relationen til det hovedproblem, som de er indført for at løse:  Reduktion af risikoen for (super)spredning.

Lad os studere pandemien, mens vi har chancen

I forlængelse af det vil vi gerne advokere for, at samfundet investerer mere i studier af, hvilke corona-tiltag der virker bedst. Er det social afstand, smitteopsporing, massetestning, lukning af nattelivet, skolelukninger, håndhygiejne eller mundbind?

Vi står i en unik situation, hvor stribevis af lande har lukket store dele af samfundet ned. Vi bruger milliarder på nedlukning og milliarder på behandling, medicin og vacciner.

Vi burde, i vores optik, også investere massivt i at finde frem til, præcis hvilke tiltag der virker bedst, så vi er bedre forberedt, når den næste pandemi rammer.

Det medfører selvsagt også en række udfordringer, da en egentlig isolering af den bedste strategi kan være svær, eftersom vi navigerer i efterhånden mange tiltag samtidigt.

Det sagt ser vi det ikke som umuligt.

Det kræver muligvis ekstra mandskab, men omkostninger bør ses som en opvejelse af, at vi ikke nødvendigvis behøver at lukke samfundet mere ned.    

Se svaret fra mundbindsstudiets forfattere i boksen herunder.

Forfatterne til ovenstående artikel er gået sammen i en uafhængig researchgrupppe under coronaen. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen 'COVID19 - Videnskabelig, Uvildig Kommunikation', hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af gruppen her

Svar fra lederen af mundbindsstudiet

Mange tak for interessen for vores studie. Jeg er helt enig i, at der er rigtig mange andre forskningsspørgsmål, der også skal besvares.

Både generelt – men ikke mindst fra vores patienter får vi som læger rigtig mange spørgsmål, som er særdeles relevante – og som vi ud fra den nuværende viden ofte kan have svært ved at besvare.

For vores patienter – men også fra mange andre mennesker – er det vigtigt at vide, hvor meget de er beskyttet mod smitte med coronavirus ved at bruge maske.

Dette er særligt vigtigt for de særligt sårbare, hvor risikoen for COVID-19 kan være særlig alvorlig – eller endog dødelig.

Dette spørgsmål adresserede vi i vores studie – og det, der står klart er, at beskyttelse absolut ikke bare opnås ved hjælp af mundbind – men at vi samtidig skal benytte alle de andre forholdsregler – særlig social afstand, håndhygiejne, rengøring med videre for at beskytte os selv.

Vi er også enige i, at ét af hovedformålene med at bære masker er at beskytte andre, og myndighederne har generelt meget stor tiltro til denne effekt.

I forskning besvarer et studie ofte kun et enkelt spørgsmål – dette gjorde sig også gældende for vores studie – og nu må de kommende studier – herunder de glimrende studieforslag fra forfatterne til ovenstående artikel – generere ny viden, der kan hjælpe os videre i kampen mod COVID-19.  

Venlige hilsner, Henning Bundgaard, overlæge og professor på Rigshospitalet og leder af mundbindsstudiet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.