Bionedbrydelige plastikposer overlever tre år i naturen

De ser så bæredygtige ud, at de næsten giver god plastik-samvittighed, de grønne bioposer og plastikspande, som flere kommuner efterhånden har udstyret deres husstande med.

Måske du ligefrem får lyst til at sætte en enkelt eller to fri, lade den flyve med vinden henover hustagene, ud i friheden, mens du nynner introen til Katy Perry-hittet 'Firework'.

Lad være med det.

Bionedbrydelige plastikposer er nemlig ikke mere nedbrydelige end almindeligt plastik i naturen, viser et nyt britisk studie.

»De har på en god måde eftervist det, vi godt ved: At plastik er meget komplekst, og at ingen typer plastik bliver nedbrudt i alle miljøer,« siger Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.

Han er ikke en del af det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science and Technology, men har læst og vurderet det for Videnskab.dk.

Så selvom du forsøger at lette plastik-samvittigheden med bioposerne fremfor de almindelige plastikposer nede i supermarkedet, kan du altså ikke gøre det for verdenshavenes skyld. Så skal du frem med stofnettet, men det vender vi tilbage til.

Bionedbrydelige poser er ikke specielt nedbrydelige

To britiske forskere fra University of Plymouth har undersøgt, hvordan fem forskellige typer plastikposer bliver nedbrudt i forskellige naturmiljøer i løbet af tre år.

Og her var de bionedbrydelige plastikposer stadig i så god form efter tre år enten begravet i jorden eller under havets overflade, at den stadig kunne bruges til at bære supermarkedsvarer som bananer og cornflakes.

»Jeg var virkelig forbløffet over, at efter tre år kunne alle poserne stadig bære varer. At en bionedbrydelig pose kunne det, var det mest overraskende,« udtaler Imogen Napper, der er ph.d-studerende og førsteforfatter på det nye studie, i en pressemeddelelse fra University of Plymouth.

»Når du ser noget med sådan et mærkat (bionedbrydeligt, red.), så tror jeg automatisk, at man tænker, at det vil blive nedbrudt hurtigere end almindelige poser. Men vores forskning viser, at efter tre år er det ikke sagen,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

Man skal derfor være kritisk overfor 'genanvendelses'-mærkaterne, som bioposerne ofte markedsføres med. For selvom der kan være fordele ved at vælge en biopose, som ikke er produceret af fossilt materiale som olie, men i stedet af planter, så er vi langt fra en løsning, hvor plastik er noget, du kan smide i naturen på samme måde som et æbleskrog.

I videoen herunder kan du se forskerne grave poserne frem fra jorden og høre dem fortælle om deres resultater. Artiklen fortsætter under videoen.

LÆS OGSÅ: Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø

Testede fem forskellige typer poser

De fem forskellige typer plastikposer var en blanding af almindelige plastikposer og nogle, som skulle være mere 'miljøvenlige', herunder bionedbrydelige og komposterbare.

De skulle repræsentere de mest almindelige og brugte plastikposetyper i Storbritannien, og det er også de typer, der er mest udbredt i Danmark og EU generelt.

De fem typer er, ifølge The Guardian:

• Én polyethylen-plastikpose (en almindelig plastikpose)
• To oxo-bionedbrydelige plastikposer
• Én bionedbrydelig plastikpose
• Én kompostérbar plastikpose.

Forskerne placerede de fem forskellige typer plastik i tre naturlige miljøer: I luften, i havet og i jorden.

»Ligegyldigt hvilken plastik du har, kan du ikke smide det i naturen«

Efter tre år i jorden eller i havet var både den almindelige og de bionedbrydelige poser i så god stand, at de stadig kunne bære indkøbsvarer.

»Studiet viser, at ligegyldigt hvilken plastik du har, kan du ikke smide nogen af dem i naturen,« siger Kristian Syberg.

Den komposterbare holdt – i modsætning til de fire andre – godt nok kun tre måneder i havet, før den var forsvundet fra forsøgsområdet. I jorden eksisterede den stadig efter 27 måneder, men kunne ikke bruges til indkøb.

Alle fem typer var revet i stykker efter ni måneder ude i fri luft.

Men det betyder ikke, at de er nedbrudt på en måde, så de ikke er en risiko for miljø og mennesker. For selvom de er forsvundet, er de ikke nødvendigvis nedbrudt.

»Selvom den komposterbare blev nedbrudt i havet, og de alle blev fragmenteret i fri luft, så kan man ikke sige, at de er nedbrudt, bare fordi de er forsvundet. Vi kan ikke styre, hvad der sker med dem i naturen,« fortæller Kristian Syberg.

»Når plastik nedbrydes, går det i stykker og bliver til mikroplast, som så bliver til endnu mindre nanoplast-partikler. Men hvornår er partiklen så lille, at den ikke udgør en risiko for havmiljøet? Det skal vi forske mere i,« siger han.

Det lyder måske modsætningsfyldt, at bioposer skulle blive til mikroplast. Men bioposer indeholder også plastik; eksempelvis indeholder de grønne bioposer, som københavnerne bruger til bioaffald, 70 procent plastik, og den skilles fra bioaffaldet og brændes som almindeligt affald, så der ikke kommer mikroplast sammen med bioaffaldet, ifølge Berlingske.

Informationerne i avisen kom, kort tid inden Københavns Kommune i april 2019 skulle beslutte, om de ville beholde de grønne affaldsposer, skifte dem ud med nogle dyrere, der indeholder minimum 50 procent plantebaseret materiale, eller gå tilbage til mere almindelige plastikposer, som ikke går så let i stykker, men efterlader mere plastaffald i bioplasten. Kommunen valgte at beholde de nuværende grønne poser.

LÆS OGSÅ: Sådan indtog plast vores hverdag

Bioplast løser ikke klodens plastik-problem

At en pose er lavet af bioplast eller er 'komposterbar' er altså ikke ensbetydende med, at den relativt hurtigt nedbrydes og kan indgå i de naturlige økosystemer. Tværtimod tyder det nye studie på, at man skal være kritisk overfor de mange 'genanvendelige' og 'bionedbrydelige' poser på markedet, for de er ikke nødvendigvis spor bedre for havmiljøet.

Det stiller spørgsmålstegn ved, om de her nye former for plastik overhovedet løser udfordringen med plastik i verdenshavene, ifølge forskerne bag det nye studie.

»Denne undersøgelse rejser en række spørgsmål om, hvad offentligheden kan forvente, når de ser noget, der er markeret som bionedbrydeligt. Vi demonstrerer, at de testede materiale ikke viser nogen konsekvent, pålidelig eller relevant fordel i forhold til affald i havene,« udtaler professor Richard Thompson i pressemeddelelsen.

Han er sidsteforfatter på det nye studie, og står blandt andetbag et af de første studier, hvor man dokumenterede mikroplastik i havene, tilbage i 2004.

Derfor er det også vigtigt, at lande gør noget for at reducere deres plastforbrug, uanset hvilken type det er. I nogle EU-lande kunne indbyggere bruge over 450 plastikposer om året, ifølge det nye studie. Derfor er det også vigtigt, at lande eksempelvis sætter skat på poser, og ikke lader butikkerne dele dem ud gratis, siger Richard Thompson i videoen herover.

Bioplast: Overforbrugsløsning på et overforbrugsproblem?

Richard Thompsons udmelding bakkes op af Kristian Syberg: Måske vi ikke kun skal stille spørgsmålstegn ved bioplastik, men også til hvorfor vi overhovedet har haft brug for at opfinde det.

»Løsningen på vores plastikproblemer er ikke, at vi bare laver nye typer plastik, som også bare bruges en enkelt gang og smides væk. Det her handler også om vores overforbrug af ressourcer, og plastikposerne er et symbol på mange af de andre typer problemer, vi har skabt for miljøet på grund af vores overforbrug,« siger Kristian Syberg.

Han foreslår, at det ville være bedre at udvikle og producere mere langtidsholdbare poser, eksempelvis stof- eller nylonposer, som kan bruges mange gange.

Måske du husker debatten om plastikposer versus stofnet, der rullede ind over landet i 2018, da en rapport som Miljøstyrelsen havde bestilt fra DTU viste, at en stofpose skulle bruges 7.100 gange, før den var mere miljøvenlig end plastikposer.

Den konklusion blev hurtigt draget i tvivl, og med god grund. Stofposer er ikke værre end plastikposer, forklarer Kristian Syberg i denne artikel.

Så frem med stofposen til dagligt, og brug plantebaserede, bionedbrydelige poser med så få fossile materialer som muligt, til i de situationer, hvor der ikke er andre muligheder.

Og hvis du gerne vil have endnu flere tips og mere inspiration til, hvordan du kan hjælpe klima og miljø, så er Videnskab.dk's Facebookgruppe 'Red Verden' måske noget for dig. Klik her, for at blive medlem.

Affaldssortering ikke gearet til forskellig plastik

Efterhånden som bioplastikposer er flyttet ind i vores skraldespande, er der kommet flere og flere forskellige typer til. Det udfordrer vores affalds-systemer.

I studiet nedbrydes de fem plastikposer forskelligt, alt afhængig af om de havner i jorden, i havet eller i luften. Det peger på, at det miljø, poserne nedbrydes i, er meget vigtigt.

Og de miljøer, i form af kontrollerede nedbrydningsprocesser og ordentlige sorteringer på affaldsstattionerne, er endnu ikke udbredt.

»Det bekymrer mig, at disse nye materialer også er en udfordring for genanvendelse. Vores studie understreger behovet for nogle standarder i forhold til nedbrydeligt materiale, som tydeligt sætter rammerne for den korrekte afskaffelse, og hvilket nedbrydnings-tempo vi kan forvente,« siger Richard Thompson i pressemeddelelsen.

Nu tænker du måske, at i Danmark affaldssorterer vi og bruger grønne poser i mange kommuner til bioaffald, men denne udfordring gælder også os.

»Vi har i mange år baseret vores affaldssystem på afbrænding, så det er først for nylig, at vi er begyndt at sortere affald. Meget bliver stadig bare brændt af, men der sker rigtig meget på området nu,« fortæller Kristian Syberg.

LÆS OGSÅ: Forskere finder mikroplast i menneskelort 8 steder i verden

LÆS OGSÅ: Plastik i havet ender på bunden af Arktis