I havet nord for Norge og øst for Grønland findes en blindgyde, hvor alt plastikaffaldet fra det østlige USA, Storbritannien og Nordvesteuropa, ender.

Vores plastikaffald transporteres langs havets strømme og ender med at skade det arktiske økosystem, hvilket muligvis – gennem fiskeri – også kan skade os mennesker.

Det viser et stort forskningssamarbejde mellem 12 institutioner i otte lande – heriblandt Aarhus Universitet i Danmark.

»Vi fandt ud af, at plastikforureningen ender i Barentshavet og Grønlandshavet. Det er et af de mest populære områder for fiskeri i verden, så plastikaffaldet kan herigennem ende i menneskers fødekæde,« siger medforfatter af studiet Carlos Duarte, der er professor i marinbiologi på King Abdullah University of Science and Technology i Saudiarabien og også tilknyttet Aarhus Universitet.

Forskerne vurderer, at der findes mellem 100 og 1.200 ton plastik i Grønlandshavet og Barentshavet. (Foto: Chesapeake Bay)

De nye resultater er den sidste brik i puslespillet, der færdiggør det globale kort over plastikforurening i havet, og studiet er netop publiceret i tidsskriftet Science Advances.

Plastikken kommer fra skibe og store kystbyer

Forskerne har på en fem måneder lang sejltur indsamlet noget af den plastik, der findes i Det Arktiske Ocean, og sammenholdt dette med plastikdata fra andre have, som er indsamlet i forbindelse med tidligere studier.

Ud af dette kunne de uddrage, at plastikken i tyndt befolkede Arktis kom fra fjernere kilder. Hvis plastikken kom fra Arktis, ville langt det meste af den nemlig bestå af fiskesnører, og ikke af byaffald.

De sammenholdt disse data med cirkulationsmodeller over havets strømme og 17.000 satellit-bøjer i Atlanterhavet for at bekræfte, at det var denne rute, plastikken bevægede sig i. 

»Man kunne tro, at meget af plastikken ender i Arktis, fordi det er et stort fiskeriområde. Men fiskesnører udgjorde kun en lille del af den plastik, der ophobede sig. Plastikken kommer med større sandsynlighed fra transportskibe i Atlanterhavet eller de store byer langs Europas og Nordamerikas kyster ud mod Atlanterhavet,« siger Carlos Duarte.

En hypotese i det nye studie er desuden, at plastik fra endnu fjernere kilder – især plastik-'synderne' Kina, Indien, Malaysia og Indonesien – med tiden også vil nå Arktis. Det involverer ganske vist flere hundrede års transporttid, men al den plastik er sandsynligvis på vej til Arktis.

Kollega: »Utroligt interessant studie«

Laura de Steur, der forsker i havstrømme og havis for Norwegian Polar Institute, har ikke været involveret i studiet, men hun er dybt imponeret over forskernes arbejde.

»Det er et utroligt interessant studie, der kombinerer flere forskellige metoder og kigger på havstrømme på tværs af forskellige verdenshave, hvilket er meget vigtigt. Det viser tydeligt, at plastik, der er blevet smidt i havene rundt omkring i verden, ikke kun skader lokalt, men dukker op i Arktis og skader miljøet der,« siger hun.

Forskerne fandt ud af, at dele af Barentshavet og Grønlandshavet (de røde prikker på kortet) fungerer som 'plastik-øer', hvor plastikken ophober sig. (Grafik: Andres Cozar)

Hun tilføjer, at vi længe har vidst, at forurening i atmosfæren transporteres andre steder hen, men at vi nu har et klart bevis for, at det også sker i havet.

Plastikken ender højst sandsynligt på bunden

Forskerne har en formodning om, at plastikken højst sandsynligt synker til bunden af havet. Dette kan måske lyde som en god ting, da plastikken dermed holdes væk fra resten af verden. Men sådan forholder det sig ikke, forklarer Laura de Steur.

»Der er et utroligt sensitivt miljø i Arktis. Tidligere studier viser, at der er fundet meget plastik i havdyr og fugle i Arktis, og plastikken influerer økosystemerne meget mere her, end den gør ved lavere breddegrader. På grund af havisen er det også logistisk sværere og dyrere at rydde plastikken op, end det vil være andre steder på kloden,« siger hun.

På bunden af havet kan nedbrydningen af plastik desuden ske langsommere på grund af kulde og manglende sollys. 

Op mod 1.200 ton plastik i de to have

Her ses eksempler på de stykker mikroplastik, forskerne fandt. De fandt flest fragmenter af større stykker plastik (øverst til højre), men fandt også plastikfolie, fiskesnøre, plastikkorn og en lille mængde skum (ikke vist på billedet). (Foto: Andres Cozar)

Torkel Gissel Nielsen er professor i biologisk oceanografi på DTU og har ikke har været involveret i forskningen. Men også han mener, at studiet er virkelig grundigt og veldokumenteret.

»Det er et forskningsområde, der er præget af mange følelser og lidt fakta, så der er i den grad brug for et studie som dette, der rent faktisk har målt, hvor meget plastik der er, og hvor det findes henne. Nu ved vi, at der er en ganske betydelig plastikmængde i områder, hvor der bor ingen eller meget få mennesker,« siger han.

Forskernes beregninger viser, at der er mellem 100 og 1.200 ton plastik i de isfri dele af Grønlandshavet og Barentshavet, hvilket svarer til 300 milliarder stykker plastik på størrelse med et riskorn.

Her ses forskernes sejlbåd på den fem måneder lange ekspedition gennem Arktis, hvor den opsamler plastik. (Foto: Francois Aurat)

Plastik kan opsamle gift

Torkel Gissel Nielsen understreger, at der er brug for flere studier for at kunne besvare, hvad der sker på bunden af Arktis, og præcis hvor farlig plastikken er for dyr og menneskers helbred.

»Vi ved ikke, hvad der sker på bunden. Plastikken kan indbygges i bunden, og der kan falde noget andet ovenpå, eller den kan blive spist af bunddyr og derved gennem økosystemet blive bragt op til overfladen igen.« 

De synlige skader forårsaget af plastik på større dyr som havskildpadder er meget veldokumenterede, men man ved meget lidt om, hvad mikroplastik kan gøre ved havets mindste liv som dyreplankton, larver og muslinger, som andre dyr lever af.

»Plastikken er måske i sig selv ikke farlig – det svarer til, at jeg sluger en håndfuld perler, som gennem fordøjelseskanalen vil komme ud af kroppen igen. Men noget plastik kan have opsamlet gift i havmiljøet, og så er det farligt,«  siger Torkel Gissel Nielsen.

Et stykke plankton og en masse af de små stykker mikroplastik, forskerne fandt. (Foto: Anna Deniaud)

Plastikken kan ende i menneskers maver

Spørger man forfatteren af studiet Carlos Duarte, kan denne plastik muligvis ende i menneskers maver, da meget af den fisk, vi især spiser i Europa, stammer fra Det Arktiske Ocean. Og vi kan ikke skylde skylden på andre end os selv.

»Vi mennesker skal holdes ansvarlige for dette globale problem, der er opstået på blot få årtier. Plastik er ikke et naturligt eksisterende materiale, men det er masseproduceret i 1950’erne som led i den nye brug-og-smid-væk-kultur,« siger han.

Udover at der er brug for flere projekter, der rydder op i havene og indsamler plastikken, kan vi også gøre noget på et mindre niveau og reducere vores forbrug af plastik, fastslår Carlos Duarte.

Og Torken Gissel Nielsen er enig. Bedre pantsystemer verden over vil gøre en stor forskel, siger han.

»I danske supermarkeder har vi meget fokus på madspild, men mindre på klimaet. Vi kunne med fordel erstatte plastikposer med papirsposer,« foreslår Torkel Gissel Nielsen.