Stofpose eller plastikpose: Hvilken skal jeg vælge?
Svært at svare på. Men miljøet tager skade, hvis du køber en ny pose, hver gang du er ude at handle, uanset hvilken pose du vælger.
indkøbsposer plastik bomuld miljø bæredygtigt mikroplast miljøbelastende

Videnskab.dk's journalist Charlotte Price Persson er i tvivl: Plast eller stof? (Foto: Kristian Secher/ Videnskab.dk)

Videnskab.dk's journalist Charlotte Price Persson er i tvivl: Plast eller stof? (Foto: Kristian Secher/ Videnskab.dk)

Stofposer er blevet lidt af et hit.

Til konferencer og messer bliver de udleveret som goodiebags med reklamelogoer på.

Og man kan købe dem i mange supermarkeder som et alternativ til plastikbæreposerne, der nemmere går i stykker. 

Men stofposer er ikke særlig miljøvenlige, for der bliver brugt en masse vand, kemikalier og udledt en masse CO2, når bomuld bliver dyrket, plukket, forarbejdet og transporteret. Det gælder både økologisk og konventionel dyrket bomuld.

Derfor skal en pose af bomuld bruges rigtig mange gange, før det kan betale sig på miljøregnskabet, siger forskere, Videnskab.dk har talt med.

Engangsplast er problematisk

En bomuldspose forurener mere end en typisk supermarkedsplastikpose, hvis man måler på miljøbelastningen, fra posen bliver fremstillet, til den ryger i skralderen og til sidst går op i røg på genbrugspladsen, viser en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet.

Men bare fordi en stofpose er mere resursekrævende at fremstille end en plastikpose, betyder det ikke, at plastikposer ikke belaster miljøet.

»Engangs-plastposer er et kæmpe problem,« siger Kristian Syberg, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i miljørisiko.

Et problem ved plastikposer er, at en del af dem ikke ender deres liv på genbrugspladsen. I stedet bliver de smidt i naturen og ender måske i havet. Her bliver de på et eller andet tidspunkt til mikroplast

Mikroplast skader dyrelivet og er mistænkt for at kunne have en helbredsskadelig effekt på mennesker. Læs mere om emnet i artiklen Mikroplast: 10 ting, du bør undgå for at redde havene.

Men rapporten inkluderer ikke den miljøbelastning, der er ved plastikposer, som bliver smidt i naturen, eller for den mikroplast, der ender i havet.

plastik poser bæreposer miljø stofposer indkøb miljøbelastende mikroplast

Plastik i naturen ender ofte som mikroplast i havene. (Foto: Pixabay)

Smid ikke poser i skralderen efter en gang

Et andet problem med de plastikbæreposer, man kan købe i supermarkeder, er, at de ofte ikke holder ret længe. Mange af dem ryger derfor i skraldespanden efter en gangs brug.

»Det kan godt være, at vi har et smart og effektivt affaldssystem i Danmark, men det er ressourcespild, hvis materialer kun bliver brugt én gang og så ryger til forbrænding,« siger Kristian Syberg.

Så selv om det ifølge den nye rapport fra DTU belaster miljøet langt mindre at fremstille plastik end bomuld, betyder det ikke, at du med god samvittighed kan bruge løs af de indkøbsposer af plastik, der kan købes for et par kroner i ethvert supermarked.

»Det mest fornuftige, man kan gøre, er at have en slidstærk pose, som man tager med ud at handle og bruger igen og igen, til den er slidt op. Det gælder, uanset hvilket materiale den er lavet af,« siger Anders Damgaard, der er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Jeg bruger selv en stofpose, og så køber jeg i ny og næ en plastikpose, hvis jeg har glemt at tage stofposen med, når jeg er ude at handle,« fortsætter han.

Diskussionen bør ikke handle om tal

Anders Damgaard er en af forskerne bag den nye rapport, der rangordner bæreposer af forskellige materialer, ud fra hvor meget de hver især belaster miljøet på en række parametre.

Forskerne har undersøgt, hvor meget materialerne påvirker klimaet og ozonlaget, fra de bliver produceret, til de bliver brændt.

I medierne er det blevet fremhævet, at man ifølge rapporten skal bruge en stofpose 7.100 gange, før den er mere miljøvenlig end en almindelig plastikbærepose lavet af LPDE, som er det materiale en typisk supermarkedspose er lavet af. Tallet har siden fået kritik.

»Nu er diskussion kommet til at handle om et tal, og det er jeg egentlig lidt ærgerlig over,« siger Anders Damgaard.

Rapportens konklusioner 

Tallene i rapporten fra DTU skal tages med et gran salt, har uafhængige forskere gjort opmærksom på.

Men hvis du er interesseret i at vide noget om, hvor meget poser af forskellige materialer belaster miljøet i forhold til hinanden, er her nogle af rapportens overordnede konklusioner, som man vist godt kan stole på, hvis man tager det forbehold, at raporten ikke tager højde for poser, der bliver smidt i naturen: 

  • Hvis man kun bruger posen én gang, hvorefter man bruger den som skraldepose eller smider den i affaldsspanden, er almindelige bæreposer af LPDE-plastik, som dem man kan købe i ethvert supermarked, det mindst miljøbelastende valg.  
     
  • Polyesterposer er ifølge rapporten det næstmindst miljøbelastende valg ud af de poser, der var på markedet i 2017. »Polyester holder ovenikøbet længere end engangsplastikposer, så poserne kan bruges flere gange,« siger Anders Damgaard.

  • Papirsposer er ikke mere miljøvenlige end plastikposer. Faktisk skal de genanvendes 44 gange, før de, målt på ozonnedbrydning, er mere miljøvenlige end plastikposer, viser rapporten.

Du kan selv dykke ned i flere af rapportens resultater her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk