Sjælden optagelse: Grønlandshaj dukker pludselig op i dybet
Dybt under Arktis har et filmhold fanget en grønlandshaj på et videokamera. Dansk hajforsker er begejstret.

Imellem timevis af kedelige optagelser af havbunden har et filmhold gjort en glædelig opdagelse: en grønlandshaj.

Den store dybhavshaj vækker – som du kan se i videoen ovenfor - stor overraskelse og begejstring hos filmholdet, og samme reaktion kommer fra en dansk hajforsker:

»Optagelser af grønlandshajer er ufatteligt sjældne. De lever hovedsageligt nede på store dybder, så derfor findes der kun meget få optagelser af dem i deres naturlige omgivelser,« fortæller Julius Nielsen, som er ph.d.-studerende ved Marinbiologisk Sektion på Københavns Universitet.

Hajen er blevet filmet ud for den russiske øgruppe Franz Josef Land, og ifølge National Geographic er det første gang, at grønlandshajen er blevet spottet på dette sted.

Hvor lever Grønlandshajen?

På Københavns Universitet er Julius Nielsen nu ikke så overrasket over, at Grønlandshajen svømmer rundt i Ishavet nær Franz Josef Land.

»Grønlandshajer findes primært i de arktiske egne, så der er intet overraskende at i finde en grønlandshaj ved Franz Josef Land – den eneste grund til, at den ikke tidligere er blevet set der, er formentlig, at ingen har kigget efter den.«

»Vi ved ikke præcist, hvor udbredte grønlandshajerne er, men vi kan helt sikkert sige, at de ikke kun lever i Grønland,« siger Julius Nielsen og påpeger, at grønlandshajen er blevet fanget i både Færøerne, Canada, Island, Svalbard og sågar så sydligt som Azorerne og den mexicanske Golf.

Til trods for at Grønlandshajen er den næststørste, kødædende haj-art på kloden, er vores viden om de store dyr imidlertid meget begrænset.

Grønlandshajens hemmeligheder

Dyret har formået at beholde masser af hemmeligheder om sin levevis i dybet, men Julius Nielsen og hans kollegaer arbejder på at få afdækket helt basale spørgsmål om Grønlandshajen – såsom deres udbredelse, hvor gamle de kan blive, hvad de lever af, og hvordan de bevæger sig gennem vandet.

I samarbejde med Grønlands Naturinstitut undersøger Julius Nielsen grønlandshajer, der fanges som bifangst omkring Grønland. Forskerne har bl.a. undersøgt maveindholdet på hajerne og sat satellit-mærker på dem for at undersøge deres udbredelse. (Foto: Julius Nielsen)

»Vi har været på Grønland tre gange bare i løbet af 2014 for at studere grønlandshajer,« siger professor John Fleng Steffensen, som er vejleder på Julius Nielsens ph.d.-projekt.

Grønlandshajen bevæger sig ifølge John Fleng Steffensen meget langsomt gennem vandet, og det store dyr svømmer næsten rundt i blinde.

»Grønlandshajer ser sandsynligvis rigtig dårligt, fordi en parasitisk vandloppe sætter sig og beskadiger hornhinden. Parasitterne er nogle store klepperter, og de største kan blive op til syv centimeter,« forklarer John Fleng Steffensen.

Æder sæler, fisk og isbjørne

Til trods for dårligt syn og langsomme bevægelser er hajen alligevel i stand til at få tænderne i andre store rovdyr, har Julius Nielsens forskning vist.

»Vi finder primært fisk som rokker, torsk, hellefisk og havkat i maven på grønlandshajerne. Men vi finder også mange sæler, og vi har fundet rester af en enkelt isbjørn,« siger Julius Nielsen.

Det er fortsat et mysterium, hvordan grønlandshajen får fat på sin føde – nogle forskere mener, at hajerne svømmer så langsomt, at de må være ådselædere, som finder døde dyr på havbunden.

Men Julius Nielsen er overbevist om, at hajerne supplerer ådslerne med jagt på levende dyr.

»Vi finder sæler i maven på cirka 50 procent af grønlandshajerne, og så mange døde sæler ligger der altså heller ikke på bunden af havet. Jeg tror, de svømmer langsomt hen over bunden for ligesom at snige sig ind på byttet, og måske ligger de på lur ved sælernes åndehuller i isen. Lidt som en krokodille, der ligger på lur i vandhullet,« lyder Julius Nielsens teori om grønlandshajens jagtteknik.

Hans ph.d.-projekt er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Grønlands Naturinstitut og Den Blå Planet.