Ti myter om alkohol: Tømmermænd
Av, av, av. Hovedet dunker, og maven slår kolbøtter. Det er aldrig sjovt at have tømmermænd. Men kan man gøre noget for at undgå dem eller slippe af med dem? Videnskab.dk luger ud i bedet af myter om tømmermænd.
»Åh, Gud. Hvad lavede jeg dog i går?« De fleste har nok prøvet at vågne og stille sig selv det spørgsmål. (Foto: Colourbox)

Denne artikel er en genpublicering i anledning af nytårsaften.

Artiklen blev første gang bragt på Videnskab.dk 1. januar 2013.

Med hjælp fra Videnskab.dk’s Facebook-brugere har vi samlet nogle af de mest gængse myter om alkohol og tømmermænd og prøvet at finde ud af, hvilke myter der holder vand, og hvilke der kan lægges i graven.

Vi har trukket på ekspertisen fra Janne Tolstrup, der er forskningsleder, dr.med., ph.d. og cand.scient. i humanbiologi hos Center for Alkoholforskning ved Syddansk Universitet.

Så her kommer ti myter om alkohol og tømmermænd, så du kan forberede dig, næste gang du skal lide, efter du har været ude at fulde dig.

1. Stærk sprut giver færre tømmermænd

Hvis bare man holder sig til at drikke alkohol med høje alkoholprocenter, så får man det ikke så dårligt dagen efter. Så til julefrokosten er det bedre at nappe ti små snaps end ti øl.

»Det holder ikke rigtigt. Tømmermænd er selvfølgelig altid individuelle, men de afhænger meget af den promille, man opnår. Så er det ligegyldigt, om man drikker alkohol med høje eller lave alkoholprocenter,« siger Janne Tolstrup.

Den første myte er altså ren fuldemandssnak.

2. Man får færre tømmermænd, hvis man drikker alkohol rent

Hvis man holder sig til en straight whisky eller kun drikker vodkashots, så får man ikke så strenge tømmermænd, som hvis man blander sodavand eller lignende i.

»Nej, den er ikke rigtig. Men generelt kan man sige, at jo flere stoffer kroppen skal nedbryde, jo flere tømmermænd,« siger Janne Tolstrup.

Det vil altså sige, at kroppen også skal nedbryde eksempelvis sukkerstoffer, hvis man blander alkohol op med sodavand eller lignende.

På den måde kan det virke som om, at tømmermændene er slemmere. Men det er stadig indtagelsen af alkohol, der har den helt afgørende betydning.

Fakta

Tømmermænd er et udtryk for de ubehagelige fysiologiske effekter af et højt indtag af eksempelvis alkohol. Kaldes på lægesprog veisalgia.

Tømmermænd skyldes flere ting; Alkohol dehydrerer kroppen, og det giver dårligere søvn. Når alkohol nedbrydes, dannes der gift i kroppen, som påvirker både hoved, mave og muskulatur.

»Dagen derpå har det dog meget større betydning, hvor meget man har drukket, fremfor hvad man har blandet det med,« siger Janne Tolstrup.

3. Man får flere tømmermænd af at blande forskellige typer alkohol

Det er farligt at blande, lyder en af de gængse myter om alkohol. De fleste kan nok nikke genkendende til, at hovedet og kroppen godt kan gøre lidt nas, når gårsdagens menu har stået på lidt af hvert af våde varer.

»Hvis man drikker en masse forskelligt alkohol, får kroppen flere stoffer, den skal nedbryde. Og det kan godt være ret hårdt for den,« siger Janne Tolstrup.

Janne Tolstrup fremhæver, at mængden af forskellige stoffer, kroppen skal nedbryde, er essentielt for, hvor mange tømmermænd man får, og det er en del af forklaringen på, at mange får relativt få tømmermænd, hvis de for eksempel kun drikker vodka med danskvand.

4. Mørke alkoholer giver flere tømmermænd

En meget udbredt myte går på, at jo mørkere alkohol man drikker, jo flere tømmermænd giver det. Og den holder faktisk i byretten.

»Ja. Rødvin og mørk sprut som cognac og whisky indeholder flere stoffer, som kroppen skal nedbryde ud over ethanol. Det er for eksempel fuselolie. Det sætter kroppen på overarbejde. Mere end den ville være, hvis man havde holdt sig til lyse alkoholer som øl og vodka,« siger Janne Tolstrup.

Mørke alkoholer har en højere koncentration af methanol, der også kaldes træsprit. Methanol nedbrydes til giftstoffer som formaldehyd og myresyre. (Se faktaboks)

Hvidvin, gin, vodka og ren alkohol indeholder lavere mængder af methanol, så de giver færre tømmermænd. Men man slipper altså ikke helt for ondt i skallen, selvom man holder sig til lys spiritus.

5. Hvis du først drikker vin og derefter øl, får du flere tømmermænd

»Vin efter øl giver glade føl, øl efter vin giver fulde svin,« lyder et gammelt mundheld.

»Overordnet set har det ingen betydning, hvad man drikker først. Det bliver jo alt sammen blandet nede i maven. Men som tidligere nævnt, så giver det flere tømmermænd, jo flere forskellige stoffer kroppen skal nedbryde. Så jeg vil anbefale, at man holder sig til enten det ene eller det andet,« siger Janne Tolstrup.

Mundheldet findes også på engelsk og tysk, men det varierer lidt fra land til land, hvad man bør drikke først.

»Bier auf Wein, das laß sein - Wein auf Bier, das rat' ich dir,« lyder det for eksempel på tysk, mens de i England siger: »Beer after wine and you'll feel fine; wine after beer and you'll feel queer.«

Nogle har svært ved at holde mad og drikke indenbords, når de har været fulde aftenen før. (Foto: Colourbox)

Så enten holder myten ikke, eller også afhænger den af, hvor i verden man befinder sig.

6. Man får flere tømmermænd af at kombinere druk med rygning

Før rygeloven betød en tur på værtshus eller diskotek med sikkerhed, at man blev udsat for passiv rygning. Folk, der har siddet på et røgfyldt værtshus en hel aften, kan sikkert skrive under på, at de fik værre tømmermænd, end hvis de havde siddet på samme værtshus minus røg. Det samme kan rygere sandsynligvis.

Men har det egentlig noget med rygning at gøre, eller er det bare tilfældigt?

»Det er sandsynligvis rigtigt, at man får det dårligere dagen efter, man har drukket, hvis man samtidig ryger eller er i en røgfuld atmosfære. Det skyldes, at tobaksrøg også indeholder en masse stoffer, som kroppen skal bruge kræfter på at nedbryde,« siger Janne Tolstrup.

»Der opstår ikke en eller anden kemisk reaktion, der gør, at druk kombineret med rygning gør tømmermændene dobbelt så slemme. Rygning medfører bare, at man belaster kroppen mere,« siger hun.

7. Det hjælper at drikke kaffe eller vand sideløbende med alkohol

Hvis man vil forsøge at undgå tømmermændene dagen derpå, kan man med fordel drikke kaffe og vand ind i mellem sine drinks, lyder det. Men passer det overhovedet?

»Kaffe har ingen direkte effekt. Men det er klart, at hvis du drikker kaffe mellem hver genstand, så forlænges den tid, du ikke drikker, så du ikke bliver fuld så hurtigt,« siger Janne Tolstrup.

»Alkohol har en vanddrivende effekt, og det har kaffe i øvrigt også, men jeg vil klart anbefale, at man drikker vand,« siger Janne Tolstrup.

Selvom det måske føles, som om kaffe gør dig friskere på selve aftenen, kan det have den stik modsatte effekt dagen derpå.

8. Mad, saltvand eller kaktuspiller hjælper mod tømmermænd

Inden man putter sig under dynen efter en omgang hård druk, kan man lige snuppe sig en bid brød, drikke et glas vand med salt eller tage nogle kaktuspiller. Så skulle kroppen og knoppen have det fint dagen efter. Eller hvad?

»Det kan naturligt nok have sine fordele at få noget at spise, særligt inden man går i gang med at drikke. Når maven er fuld, tager det længere tid for alkoholen at blive optaget i blodet,« siger Janne Tolstrup. De fleste, der har prøvet at drikke alkohol på tom mave, kender til, at det hurtigt kan gå galt.

Hvis man allerede er meget fuld, kan det hjælpe at få noget mad, alene af den grund, at kroppen har brug for næringen i det. Men det fjerner ikke generne ved den forgiftningstilstand, en tømmermændsramt krop er i, fortæller Janne Tolstrup.

Fakta

Stoffer i alkohol, der giver tømmermænd

Methanol: Methanol kaldes også træsprit eller CH3OH. Forgiftning med methanol kan på sigt give synssvækkelse eller permanent blindhed. I alvorlige tilfælde desuden lavt blodtryk, bevidstløshed efterfulgt af åndedrætslammelse og død.

Formaldehyd: Methanol oxideres i leveren til formaldehyd, der også kaldes methanal eller HCHO. Ved indtagelse af formaldehyd kan der opstå hoste og mavesmerter; større mængder kan give slimhindeætsninger og diarré.

Myresyre: Formaldehyd omdannes i kroppen til myresyre, der også kaldes methansyre eller HCOOH. Myresyre indgår i forsvarssystemerne hos flere dyr og planter, f.eks. myrer og brændenælder.

Fusel: Fusel er et biprodukt dannet under alkoholens gæring. Det lugter ubehageligt og består af propyl-, butyl- og amylalkoholer. Fusels rolle i forbindelse med tømmermænd er omdiskuteret.

Salt er lækkert og mundvandsfremkaldende, når man er fuld, men salt er ikke et mirakelmiddel mod tømmermænd.

»Det er yderst sjældent, at kroppen ligefrem mangler salt,« siger Janne Tolstrup.

Hun giver heller ikke meget for kaktuspiller med udtræk fra Nopal-kaktusser, som angiveligt skulle have tømmermændsforebyggende virkning.

»Jeg har prøvet de der kaktuspiller. Og jeg må sige, jeg er ikke imponeret. Man skal indtage en pille efter hver anden genstand, og pillen skal indtages med et glas vand. Så man kan diskutere, om det ikke er vandet, snarere end pillerne, der har en effekt,« siger Janne Tolstrup.

9. Kan man forbrænde alkohol hurtigere ved at tage et bad, løbe eller danse?

Det er dagen derpå, og du skal ud at køre bil. Alkoholpromillen var måske lidt høj i går, men hey: Du dansede jo hele natten, så du har sikkert forbrændt alkoholen igen. Eller også ryger den i hvert fald ned, hvis du løber en tur eller tager et koldt bad.

»Nej. Man kan ikke sige noget om, hvor hurtigt folk hver især forbrænder alkohol. Det eneste, man kan sige, er, at det er en konstant proces. Man kan ikke gøre noget som helst for at speede alkoholforbrændingsprocessen op,« siger Janne Tolstrup.

Det varierer, hvor hurtigt man forbrænder alkohol; nogle er hurtigere end andre.

Følelsen af at være mere frisk kan godt være til stede efter et koldt bad eller en løbetur, forklarer hun. Men det gør altså ikke alkoholpromillen mindre.

Men følelsen af at være frisk kan jo også være ønskværdig i sig selv.

»Hvis man skal til Tante Odas 70 års fødselsdag, så kan det jo klart have sine fordele at føle sig mere klar i hovedet,« slutter Janne Tolstrup.

10. Hvorfor er der nogen, der ikke får tømmermænd?

Når man har tømmermænd, er der ikke noget mere irriterende end venner, man har været i drikkelag med, som slet ikke har tømmermænd. Hvad har de mennesker dog gjort for at fortjene sådan en skæbne?

»Det vides ikke. Men sandsynligvis spiller genetik en rolle, og så siges det jo, at personer med et højt forbrug gennem længere tid ikke længere får tømmermænd. Så måske kan kroppen udvikle en slags tolerans,« siger Janne Tolstrup.

Videnskab.dk siger tak til vores Facebook-brugere for de gode myter, og vi håber, at nogle af jer er blevet lidt klogere på, hvad der er op og ned i nogle af myterne om alkohol.