Mange tænker nok, de kan svaret på dette spørgsmål:
»Jo da, fedtet brydes ned til energi og forbrændes og så…”
Men ved du hvad, der egentlig foregår, rent fysisk?
Vi spørger Truls Raastad, som er professor ved Norges Idrætshøjskole.
»Kort fortalt flyttes fedtet fra fedtcellerne og over i muskelcellerne, som udnytter den energi, der bliver frigjort, når fedtet brydes ned« fortæller han.
For at få nærmere indblik i hvad der sker, kan du komme med på en tænkt tur på løbebåndet:
For ikke at falde af maskinen, bevæger du ben og arme fremad.
Når du gør det, har musklerne brug for mere energi, end når de for eksempel får lov at være i fred på sofaen.
Og med mindre du spiser kontinuerligt, mens du løber, får kroppen bl.a. energien fra fedtet rundt om maven, på lårene og på armene.
Her har du fedtceller, som indeholder triglycerid. Et triglycerid består af tre fedtsyrer og et glycerolmolekyle, der er hægtet sammen.
Og det er dette trekløver af fedtsyrer, vi forsøger at komme af med.
En af processerne, der går i gang i kroppen, når du iler af sted på løbebåndet, er, at der udskilles mere af de to hormoner adrenalin og noradrenalin.
Adrenalin og noradrenalin hjælper blandt andet hjertet med at pumpe ekstra blod for hver sammentrækning, men det har også en anden funktion:
»Når adrenalinet eller noradrenalinet når frem til en fedtcelle, binder det sig via en modtager i cellemembranen til fedtcellen.«
»Den binding sender et signal ind i selve cellen, som aktiviserer lipasen, et enzym, som allerede findes inde i cellen,« forklarer Truls Raastad.
Dette enzym står for ét af de vigtigste elementer i fedtforbrændingen: det fungerer som et brækjern, der skiller triglyceriderne i fedtcellen fra hinanden. Triglycerider kan nemlig ikke bevæge sig gennem cellemembraner.
Ved hjælp af lipasen slipper fedtsyrerne taget på glycerolmolekylet, og dermed kan de bevæge sig ud gennem cellemembranen og ind i blodstrømmen.
Du har formået at løbe nogle kilometer, og begynder at blive træt. Musklerne skriger efter energi – og redningen findes i blodet.
De frigjorte fedtsyrer bevæger sig med strømmen fra mavendellen, hvor de blev løsrevet fra, og driver videre afsted mod for eksempel lårmusklerne.
Raastad forklarer, hvad der sker, når fedtsyrer og lårmuskler mødes:
»I muskelcellerne finder vi det såkaldte fedtbindende protein (FABP). Når frie fedtsyrer sejler forbi i blodet, fanger proteinerne dem, og trækker dem ind gennem cellemembranen « fortæller han.
Men der dannes ikke energi i hele muskelcellen – den produktion, der fungerer som cellens kraftværk, står mitokondrierne for.
Derfor må fedtsyrerne rejse endnu en etape, og på denne sidste del af rejsen bliver den hjulpet af enzymet carnitine palmitoyltransferase, CPT.
»Fordi CPT er en del af transporten ind i mitokondrierne, så findes der faktisk kosttilskud, som kan give dig ekstra CPT, og der reklameres for, at det kan øge fedtforbrændingen« siger Raastad.
»Det er dog ikke særlig veldokumenteret,« tilføjer han.
Og nu, mens du bliver ved med at svede og begynder at blive træt af spillelisten, du har lagt ind på mp3-spilleren, er fedtsyrerne endelig på plads, hvor de faktisk kan være til nytte.
I mitokondrierne går der en kemisk proces i gang, som brækker karbonatomer løse i par.
Fedtsyren har en længde på 16-20 karbonatomer, så en fedtsyre på for eksempel 18 karbonatomer går da otte runder i mitokondriene, før den er fuldstændig nedbrudt.
Energien, der frigøres i denne proces, sender mitokondrierne ud i musklerne – og voilá, du får en ekstra energiindsprøjtning, der lader dig holde dig på båndet i endnu nogle meter.
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
Godt skrevet
Fint pædagogisk skrevet for de som ikke kender meget til fysiologi.