Hver tredje dansker har resistente bakterier i tarmen

Bakterierne i din tarm får normalt tildelt helterollen som 'de gode bakterier'. De udfører livsvigtige opgaver for din krop, og du kan ikke undvære de mange billioner bakterier, som lever i dine tarme.

Men er du uheldig, kan 'de gode' tarmbakterier pludselig vende sig imod dig og blive livstruende fjender.

Forskere advarer om, at stadigt flere bakterier i vores tyktarm udvikler resistens – modstandsdygtighed – over for antibiotika, og mange af os bærer allerede rundt på resistente tarmbakterier uden at vide det.

»Vi har ikke det fulde overblik over omfanget af problemet, men jeg tør godt sige, at mindst en tredjedel af den danske befolkning render rundt med bakterier i tyktarmen, som er resistente over for en eller flere typer af antibiotika,« siger Ulrik Stenz Justesen, som er overlæge, klinisk lektor og ekspert i resistens blandt tyktarmens bakterier.

Et nyt og voksende problem

Så længe de antibiotikaresistente tarmbakterier er lukket inde i tyktarmen, er de i princippet ufarlige for kroppen. Problemet opstår, hvis de slipper fri fra tarmen.

Det kan for eksempel ske i forbindelse med en operation, blindtarmsbetændelse eller bylder på tarmen, og når bakterierne først er undsluppet tarmens beskyttende vægge, kan de snige sig andre steder hen i kroppen og give anledning til infektion.

Infektionen kan i værste fald slå patienten ihjel, hvis de resistente bakterier ikke kan dræbes med antibiotika.

»Frem til 1980’erne så vi slet ikke resistens i bakterierne i tyktarmen. Nu ser vi det mere og mere både i Danmark og andre lande. Det er rigtig bekymrende,« siger Ulrik Stenz Justesen, som i øjeblikket er i færd med at kortlægge resistensudviklingen blandt tyktarmens bakterier.

Ny type resistens opdaget i Danmark

Som det seneste skud på stammen af antibiotikaresistente bakterier i tyktarmen har en dansk undersøgelse netop opdaget en ny og hidtil ubeskrevet type antibiotikaresistens i en almindelig tarmbakterie, Bacteroides stercoris.

»Det er endnu et eksempel på, at de gode bakterier i tarmen udvikler mere og mere resistens. For 10 år siden, så vi det ikke specielt hyppigt, men nu er det noget vi oplever på daglig basis på de mikrobiologiske afdelinger,« siger Erik Otte, som står bag det nye fund og er hoveduddannelselæge i klinisk mikrobiologi ved Aarhus Universitetshospital.

»Vi kan ikke slippe af med dem«

Mange danskere kender måske især til problemet med antibiotikaresistens fra debatten om stigende problemer med MRSA.

MRSA er stafylokok-bakterier, som er resistente over for en række forskellige typer antibiotika, som man ellers bruger til at behandle stafylokok-infektioner med.

»Problemerne med resistente tarmbakterier adskiller sig fra problemerne med MRSA på den måde, at der er tale om bakterier, som ellers regnes som vores gode tarmbakterier,« siger Ulrik Stenz Justesen, som er overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

»Vi har tusinder af milliarder af dem i tarmen, og vi kan ikke undvære dem. MRSA kan man groft sagt vaske af, men det kan man ikke med tarmbakterierne. Vi kan ikke slippe af med dem,« fortsætter han.

Han tilføjer, at 99 procent af bakterierne i tyktarmen er såkaldte anaerobe bakterier – det vil sige bakterier, som lever i omgivelser uden ilt.

Mand døde efter tarmbakterie-infektion

I et studie fra 2012 har Ulrik Stenz Justesen netop beskrevet stigende problemer med resistens blandt anaerobe tarmbakterier.

Anledningen til studiet var en ældre dansk mand, som fik blodforgiftning efter at være blevet opereret for kræft i maven. Blodforgiftningen skyldtes infektion med resistente, anaerobe tarmbakterier (Bacteroides fragilis), og selvom lægerne forsøgte at slå infektionen ned med forskellige typer af antibiotika, lykkedes det ikke.

»Til sidst døde patienten, for vi havde intet tilbage, som vi kunne behandle ham med. Det var en meget voldsom historie,« fortæller Ulrik Stenz Justesen.

Få har multiresistente tarmbakterier

Ulrik Stenz Justesen understreger, at selvom mindst hver tredje dansker bærer rundt på anaerobe tarmbakterier, som er resistente over for et eller nogle få typer af antibiotika, er det heldigvis stadig sjældent at se patienter med tarmbakterier, som er multiresistente – det vil sige resistente over for mange typer af antibiotika.

»Når vi snakker de rigtig grimme og multiresistente bakterier, er det heldigvis stadig under en procent af de anaerobe tarmbakterier, vi isolerer fra patienterne. De mest almindelige former for resistens blandt tarmbakterierne, er heldigvis rettet mod typer af antibiotika, som vi bruger meget lidt af i Danmark.«

»Men det er måske 5-10 procent af danskerne, som bærer rundt på anaerobe tarmbakterier, som er resistente over for de mere anvendelige typer af antibiotika,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Vores fund er endnu et argument for kun at give antibiotika, når det er virkelig nødvendigt. Problemet med antibiotika er jo, at det slår den almindelige beskyttende tarmflora ihjel og derfor kan give anledning til overvækst af mere patogene (sygdomsfremkaldende, red.) bakterier

Erik Otte.

Resistens er allerede et problem

Det nye, danske studie beskriver resistens mod en antibiotika-type, som kaldes Metronidazol.

Ifølge Erik Otte er Metronidazol et af de mest almindelige midler at bruge mod anaerobe bakterier, og der er allerede beskrevet resistens mod lægemidlet i flere arter af anaerobe tarmbakterier. Med det nye danske studie kan endnu en bakterieart, Bacteroides stercoris, føjes til rækken af bakterier, som har udviklet resistens mod Metronidazol.

»Studiet bekræfter, at antibiotikaresistens allerede er et problem. Den type antibiotika, som tidligere var vores første valg mod anaerobe bakterier, er der nu 10 procent af visse anaerobe bakterier, der har udviklet resistens over for. Nu begynder vi så samtidig at se resistens mod Metronidazol. Så har vi pludselig ikke mange stoffer tilbage at behandle patienterne med,« siger Erik Otte.

Han tilføjer, at Metronidazol-resistens blandt anaerobe bakterier heldigvis fortsat er sjældent.

»Men der beskrives et stigende antal i litteraturen, og det er en bekymrende trend,« understreger Erik Otte.

Uvist, hvor mange der dør

Det er uvist, hvor mange danskere, der dør på grund af infektioner med antibiotikaresistente, anaerobe tarmbakterier.

»Her i Odense lavede vi en landsdækkende undersøgelse af, hvor mange patienter der får blodforgiftning med anaerobe tarmbakterier. Jeg samlede over 100 patienter ind på et halvt år. Ud af dem var 5-10 procent resistente over for livsvigtige antibiotika. Sådan er situationen lige nu,« siger Ulrik Stenz Justesen og tilføjer:

»Men hvis vi fortsætter med at se den samme stigning i resistens blandt bakterier i tarmen, kan det ende med at blive en rigtig alvorlig situation.«