Hjerte-transplanterede skal bare træne løs
Mennesker, der har fået et nyt hjerte, bør dyrke træning med høj intensitet. Det viser et nyt dansk studie, som gør op med de tidligere retningslinjer til folk med et transplanteret hjerte.

Hvis du er så uheldig at skulle have et nyt hjerte, betyder det ikke, at du skal tage den med ro efter opperationen.

I et nyt dansk studie har forskere fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet undersøgt, hvordan 16 stabile hjerte-transplanterede patienters fysiske tilstand ændrede sig, hvis de gav den gas i træningslokalet. Ved at intervaltræne, fik patienterne bedre konditon, bedre hjertefunktion og lavere blodtryk.

»Vores undersøgelse viser, at det er sikkert at træne med høj intensitets interval træning (dvs. træning i få minutter af gangen hvor pulsen befinder sig over 80 % af ens maksimale iltoptagelse) og at det virker bedre end træning med moderat intensitet. Det er stik modsat af det, man tidligere har anbefalet for hjerte-transplanterede.«

»I hele verden har anbefalingen været, at de bør træne moderat og ikke få pulsen op – altså nøjes med at tage en rolig cykeltur.  Men det her studie kan være med til at åbne op for en mere restriktiv anbefaling,« siger ph.d.-stipendiat Christian Have Dall fra Hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Hjertetransplanteret gennemførte en Ironman

Den første hjertetransplantation fandt sted i 1967, og siden har de opererede fået at vide, de skulle tage den med ro. Enkelte hjertetransplanterede patienter har alligevel kunnet træne med en høj intensitet i længere tid, uden de oplevede problemer med det.

I 2008 gennemførte en canadisk mand med et transplanteret hjerte en Ironman. Og andre har med succes deltaget i sportsgames for hjerte- og lungetransplanterede i Europa og USA hvor der konkurreres på motionist niveau.

Christian Have Dall advarer mod, at mennesker med et transplanteret hjerte kaster sig ud i Ironman eller marathon-udfordringer. Det er så ekstremt, at det sandsynligvis kan blive farligt. Ikke desto mindre vækkede eksemplerne den unge forskers interesse.

»Den slags enkeltstående eksempler tydede på, at træning med høj intensitet var sikker, og at man kunne får det godt af at træne med høj intensitet. Så vi ville undersøge, om højintensitets-interval træning hos den stabile hjertetransplanterede var sikker og bedre en den moderate træning, der tidligere er blevet anbefalet. Samtidig ville vi gerne vide, om det rent faktisk var farligt for alle de motionister, der årligt deltager i sportsgames rundt om i verden.«

Der er god grund til at tage i træningscentret, hvis du får transplanteret et hjerte. Dyrker du intervaltræning med høj intensitet, får du det nemlig bedre. (Foto: Colourbox)

»Derfor lavede vi et randomiseret og kontrolleret crossover studie – altså en undersøgelse, hvor vi kunne afdække effekten af henholdsvis moderat træning og træning med høj intensitet,« fortæller Christian Have Dall.

Eksperimentet foregik på motionscykler

Christian Have Dall og hans kollegaer bad en større gruppe hjerte-transplanterede patienter om at træne tre gange om ugen i en periode på 2 x 12 uger. I den ene periode blev der trænet med moderat kontinuerlig træning. I den anden med højintensitets-interval træning.

  1. I intervalgruppen trænede patienterne kun i få minutters ad gangen. De skulle trampe hårdt i pedalerne. De cyklede så stærkt og tungt, at de blev meget forpustede og deres iltoptagelse kom helt op på 80 procent af, hvad der var muligt for dem.
     
  2. I den moderate gruppe cyklede de med samme hastighed i 45 minutter, med en intensitet svarende til 60 og 70 procent af deres maksimale iltoptagelse. Det er den form for motion, der hidtil er blevet anbefalet mennesker med et transplanteret hjerte.

Efter de 12 uger holdt de to hold fem måneders pause, der ’nulstillede’ deres kroppe. Så byttede de træningsprogram og tog en ny tørn i 12 uger.

Blodtryk, iltoptag og makspuls blev forbedret

Resultaterne var klare. De patienter, der fulgte de gamle anbefalinger, oplevede ikke samme positive forandringer som dem, der intervaltrænede.

  • Den gruppe, der trænede hårdt, oplevede, at deres maksimale iltoptag blev øget med 17 procent. Den anden gruppe oplevede en forbedring på 10 procent.
     
  • Blodtrykket faldt betydeligt blandt de intervaltrænende, imens det ikke forandrede sig hos de moderat trænende.
     
  • Maksimum-pulsen blev forbedret blandt dem, der trænede hårdt. De blev altså i stand til at klare mere rent fysisk
     
  • Til gengæld fik begge grupper forbedret evnen til hurtigt at nå deres hvilepuls, efter de havde anstrengt sig.

»Træning med høj intensitet virker bedre end træning med moderat intensitet, og det her studie er det første, der har undersøgt og påvist dét i en direkte sammenligning,« siger Christian Have Dall.

Professor: Det er nyt og interessant

Gorm B. Jensen – der er forskningschef i Hjerteforeningen, professor og overlæge – roser Christian Have Dall for studiet.

»Jeg synes, at studiet peger på to interessante ting. For det første, at patienterne kan tåle højintensitetstræning. Det er nyt. Og for det andet, at effekten af træningen hurtigt forsvinder igen.«

»Undersøgelsen viser, at man kan træne sig op, men at den forbedrede kondition også hurtigt forsvinder igen. Så det er altså nødvendigt med en kontinuerlig træningsindsats – livslang rehabilitering, kan man kalde det. Det betyder, at man bør tilbyde patienter med transplanterede hjerter motion gennem hele livet,« siger Gorm B. Jensen.

Når det nye hjerte opereres ind, bliver nervetråden til hjertet skåret over. Det betyder, at pulsen reguleres langsommere. Af den grund har motions-anbefalingerne været konservative – man var bange for, om de hjertetransplantere kunne klare at få pulsen helt op. Med de seneste undersøgelser af træning på området – og denne nye undersøgelse – ved vi mere nu.

Christian Have Dall.

Men studiet er ikke så omfattende, at man ligefrem bør anbefale, at patienter fra nu af dyrker højintensitets-interval træning, vurderer forskningschefen.

»16 patienter er et lillebitte patientmateriale, og effektstørrelserne er ret små, når det kommer til stykket. Patienterne kommer med kondital på 22. Der er ikke meget. Og så kan de få dem banket op med 5 procent, hvis de dyrker højintensitetsmotion, og tre procent med konventionel motion. Forskellen er ikke markant, selvom den selvfølgelig er signifikant.«

»På den baggrund er det måske meget at sætte himmel og hav i bevægelse og ændre på anbefalingerne. Men vi kan drage den lære, at de her folk kan tilbydes træning efter den metode, de selv foretrækker. Hvis de foretrækker at motionere ved høj intensitet, skal de have mulighed for det,« siger Gorm B. Jensen.

Vigtig viden til lægerne

Med studiet håber Christian Have Dall og resten af forskningsgruppen at kunne hjælpe de 20-30 personer, der hvert år får en hjertetransplantation Danmark. Og forhåbentlig også de omkring 3.000, der hvert år på verdensplan får et donorhjerte opereret ind i brystet.

»I Danmark er det vigtigt, at praktiserende læger og fysioterapeuter får viden om den her undersøgelse, så de kan berolige og vejlede deres patienter, « siger Christian Have Dall.

Han håber, at han nu får mulighed for at undersøge nogle af de spørgsmål, som de nye resultater rejser. Dels, hvor tidligt ny-transplanterede hjertepatienter skal i gang med hård intervaltræning. Dels, om ekstremsport som maraton og Ironman udgør en risiko for hjertetransplanterede patienter. 

Den videnskabelige artikel er netop publiceret i tidsskriftet American Journal of Transplantation.