Fremtidens kræftbehandling sigter på stamceller
Kræftbehandling har hidtil fokuseret på tumorernes store masse af delende celler. Men meget forskning peger nu på, at det er såkaldte cancer-stamceller, lægerne skal have ram på, hvis de én gang for alle skal helbrede patienterne.

Billede af en mesenchymal eller multipotent stamcelle fra et menneske. (Foto: Ghanson)

Selv efter en succesfuld kræftbehandling, hvor alle tegn på sygdom er væk, kan kræften vende tilbage – og på ny gøre patienten dødssyg.

Ny forskning forsøger at forklare hvorfor. Den giver håb om, at en ny type behandling vil kunne forbedre chancen for fuld helbredelse.

Forskningen tager udgangspunkt i teorien om, at kræfttumorer er dannet af såkaldte cancer-stamceller. Ifølge denne teori er det cancer-stamcellerne, der har givet ophav til tumoren i første omgang, og de vil kunne gøre det igen og igen, hvis behandlingen ikke målrettes mod netop dem.

Hierarki med kræft-stamcelle i toppen

På et nyt stamcellecenter ved Københavns Universitet, DanStem, forsøger bl.a. klinikchef ved Rigshospitalets Finsenlaboratorium, professor Bo Porse, at finde frem til disse cancer-stamceller (se også boks i bunden af artiklen).

»Der er stadig meget forskning, der bedrives ud fra den hypotese, at alle kræftceller i en tumor i princippet er ens. Det cancer-stamcelle-modellen siger, er, at det ikke er korrekt.«

»Tumorer er i stedet opbygget i et hierarki, hvor der i toppen sidder en celle med stamcelleegenskaber. Det svarer præcist til, hvad vi har i et normalt organ,« fortæller Bo Porse.

Roden skal med op, hvis kræften skal væk

Stamceller, som kan så meget godt, er altså ifølge modellen roden til ondet. Får behandlingen ikke bugt med lige netop de celler, som opretholder kræften, ja, så vender kræften tilbage.

Som Bo Porse siger det: »Rammer du ikke cancer-stamcellerne, så vil kræften blomstre op igen. På samme måde, som hvis du ikke får hevet roden med op, når du luger ukrudt.«

Analogien til ukrudtet er ganske velvalgt. For det er lige netop stamceller i plantens rod, der gendanner planten og sætter dig på havearbejde igen og igen, når du ikke har gjort arbejdet godt nok i første omgang.

»Det kan godt være, at 99,99 procent af tumormassen forsvinder under behandlingen. Men når behandlingen stopper, vil cancer-stamcellerne gendanne tumoren, som om intet var hændt. Og så er vi lige vidt,« konkluderer Bo Porse.

Hver kræft sin stamcelle

Under den konventionelle behandling, som vi kender den i dag, kan cancer-stamcellerne overleve og gendanne tumoren efter endt behandling. Hvis cancer-stamcellerne derimod bliver slået ihjel ved behandlingen, så vil tumoren svinde ind og patienten blive helbredt. Den gule celle symboliserer en cancer-stamcelle. (Illustration: Peter Znamenskiy)

Udfordringen, som forskerne skal løse for at kunne målrette behandlingen mod cancer-stamcellerne, er at kunne identificere de rigtige celler.

Det er ifølge Bo Porse ikke nogen simpel opgave. Men cellerne kan måske selv hjælpe til løsningen.

Alle celler i kroppen, både raske og syge, kan nemlig identificeres på baggrund af såkaldte overflademarkører. Det er proteiner på cellens overflade, som kan give et slags fingeraftryk af, hvilken celle der er tale om.

Cancer-stamceller har uklare overflademarkører

Forskerne kan derfor bruge overflademarkørerne både til at finde lige den celletype, de er ude efter, og som et mål, der skal rammes med medicin. For eksempel ved at bruge antistoffer, rettet mod en af de unikke overflademarkører.

Men det er stadig uklart, hvilke overflademarkører cancer-stamcellerne udtrykker.

Oven i købet vil cancer-stamceller fra forskellige kræftformer nok have forskellige overflademarkører. Det er sågar sandsynligt, at cancer-stamcellernes overflademarkører også vil variere patienter i mellem.

Forskere helbredte mus for leukæmi

Et par nyligt publicerede studier af én af cancer-stamcelle-modellens fortalere, Irving Weissman, giver forskerne forhåbninger om, at det kan lade sig gøre at udvikle nye og bedre behandlingsformer.

Hans forskningsgruppe har vist, at proteinet CD47 er en overflademarkør for de celler, som besidder cancer-stamcelle egenskaber i to specifikke typer blodkræft (leukæmi).

Antistoffer rettet mod CD47 kunne slå cancer-stamcellerne ihjel – og helbrede mus, der led af de to typer leukæmi.

Der er dog et stykke vej til, at antistofferne kan bruges til behandling, da de endnu ikke er testet på mennesker.

En mulig smutvej til kræftbehandling

Bo Porse forsker i blodets cancer-stamceller.

Men måske findes der en smutvej til den cancer-stamcelle-specifikke behandling.

For når Bo Porse og hans gruppe nu skal til at teste stoffer for deres evne til at slå cancer-stamceller ihjel, har de nemlig stukket fingrene i en database, der har samlet alverdens lægemidler, som allerede er godkendt til behandling af andre sygdomme.

»Stofferne i databasen er godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA. Så hvis vi finder et stof her, der virker, kan vi gå uden om den rigtigt hårde vej med at skulle finde molekylære mål og med at teste for toksicitet,« siger Bo Porse.

Hjælp til at identificere gener

Med databasen får forskergruppen endnu en håndsrækning, da den også indeholder oplysninger om, hvilke gener de forskellige lægemidler kan tænde og slukke for.

Derfor forsøger de nu at identificere, hvilke gener cancer-stamceller udtrykker i højere eller lavere grad end tilsvarende raske celler.

Når de ved dét, kan de med lidt held fiske lige præcis de lægemidler ud af databasen, som kan modvirke de ændringer, cancer-stamcellerne har undergået. Det håber Bo Porse, de kan nå inden for 2–3 år.

Lige så mange kræftformer, som der er patienter

Tilbage står dog stadig udfordringen med, at der kan være behov for forskellige behandlinger til forskellige patienter – såkaldt individualiseret behandling.

»Et kæmpeproblem er, at kræft ikke bare er én sygdom. Selv brystkræft er ikke én sygdom. Spørgsmålet er, om der er lige så mange kræftformer, som der er patienter,« siger Bo Porse.

Han erkender, at dét er en udfordring af de større for udviklingen af den ny behandlingsform.

Stamceller

Der skal mindst to egenskaber til, for at en celle er en stamcelle: Den skal kunne selvforny, og den skal kunne udvikle sig til andre typer celler.

Når en stamcelle deler sig, forbliver mindst en af dens datterceller en stamcelle med samme egenskaber, som den oprindelige stamcelle – det er selvfornyelsen.

Den anden celle derimod, vil begynde at udvikle sig (differentiere) til en mere specialiseret celle.

Uden stamcellen intet organ

Ved denne differentiering af dattercellerne giver stamcellerne ophav til flere forskellige specialiserede celler, som tilsammen kan danne eller reparere det givne organ.

Bliver organet beskadiget, vil stamcellerne til gengæld kunne gendanne det tabte.

Tilsvarende vil cancer-stamceller kunne gendanne en tumor efter en behandling, der kun rammer cancer stamcellernes afkom.