Annonceinfo

Fremtidens kræftbehandling sigter på stamceller

Kræftbehandling har hidtil fokuseret på tumorernes store masse af delende celler. Men meget forskning peger nu på, at det er såkaldte cancer-stamceller, lægerne skal have ram på, hvis de én gang for alle skal helbrede patienterne.

Billede af en mesenchymal eller multipotent stamcelle fra et menneske. (Foto: Ghanson)

Selv efter en succesfuld kræftbehandling, hvor alle tegn på sygdom er væk, kan kræften vende tilbage – og på ny gøre patienten dødssyg.

Ny forskning forsøger at forklare hvorfor. Den giver håb om, at en ny type behandling vil kunne forbedre chancen for fuld helbredelse.

Forskningen tager udgangspunkt i teorien om, at kræfttumorer er dannet af såkaldte cancer-stamceller. Ifølge denne teori er det cancer-stamcellerne, der har givet ophav til tumoren i første omgang, og de vil kunne gøre det igen og igen, hvis behandlingen ikke målrettes mod netop dem.

Hierarki med kræft-stamcelle i toppen

På et nyt stamcellecenter ved Københavns Universitet, DanStem, forsøger bl.a. klinikchef ved Rigshospitalets Finsenlaboratorium, professor Bo Porse, at finde frem til disse cancer-stamceller (se også boks i bunden af artiklen).

»Der er stadig meget forskning, der bedrives ud fra den hypotese, at alle kræftceller i en tumor i princippet er ens. Det cancer-stamcelle-modellen siger, er, at det ikke er korrekt.«

»Tumorer er i stedet opbygget i et hierarki, hvor der i toppen sidder en celle med stamcelleegenskaber. Det svarer præcist til, hvad vi har i et normalt organ,« fortæller Bo Porse.

Roden skal med op, hvis kræften skal væk

Stamceller, som kan så meget godt, er altså ifølge modellen roden til ondet. Får behandlingen ikke bugt med lige netop de celler, som opretholder kræften, ja, så vender kræften tilbage.

Som Bo Porse siger det: »Rammer du ikke cancer-stamcellerne, så vil kræften blomstre op igen. På samme måde, som hvis du ikke får hevet roden med op, når du luger ukrudt.«

Analogien til ukrudtet er ganske velvalgt. For det er lige netop stamceller i plantens rod, der gendanner planten og sætter dig på havearbejde igen og igen, når du ikke har gjort arbejdet godt nok i første omgang.

»Det kan godt være, at 99,99 procent af tumormassen forsvinder under behandlingen. Men når behandlingen stopper, vil cancer-stamcellerne gendanne tumoren, som om intet var hændt. Og så er vi lige vidt,« konkluderer Bo Porse.

Hver kræft sin stamcelle
Under den konventionelle behandling, som vi kender den i dag, kan cancer-stamcellerne overleve og gendanne tumoren efter endt behandling. Hvis cancer-stamcellerne derimod bliver slået ihjel ved behandlingen, så vil tumoren svinde ind og patienten blive helbredt. Den gule celle symboliserer en cancer-stamcelle. (Illustration: Peter Znamenskiy)

Udfordringen, som forskerne skal løse for at kunne målrette behandlingen mod cancer-stamcellerne, er at kunne identificere de rigtige celler.

Det er ifølge Bo Porse ikke nogen simpel opgave. Men cellerne kan måske selv hjælpe til løsningen.

Alle celler i kroppen, både raske og syge, kan nemlig identificeres på baggrund af såkaldte overflademarkører. Det er proteiner på cellens overflade, som kan give et slags fingeraftryk af, hvilken celle der er tale om.

Cancer-stamceller har uklare overflademarkører

Forskerne kan derfor bruge overflademarkørerne både til at finde lige den celletype, de er ude efter, og som et mål, der skal rammes med medicin. For eksempel ved at bruge antistoffer, rettet mod en af de unikke overflademarkører.

Men det er stadig uklart, hvilke overflademarkører cancer-stamcellerne udtrykker.

Oven i købet vil cancer-stamceller fra forskellige kræftformer nok have forskellige overflademarkører. Det er sågar sandsynligt, at cancer-stamcellernes overflademarkører også vil variere patienter i mellem.

Forskere helbredte mus for leukæmi

Et par nyligt publicerede studier af én af cancer-stamcelle-modellens fortalere, Irving Weissman, giver forskerne forhåbninger om, at det kan lade sig gøre at udvikle nye og bedre behandlingsformer.

Hans forskningsgruppe har vist, at proteinet CD47 er en overflademarkør for de celler, som besidder cancer-stamcelle egenskaber i to specifikke typer blodkræft (leukæmi).

Antistoffer rettet mod CD47 kunne slå cancer-stamcellerne ihjel – og helbrede mus, der led af de to typer leukæmi.

Der er dog et stykke vej til, at antistofferne kan bruges til behandling, da de endnu ikke er testet på mennesker.

En mulig smutvej til kræftbehandling
Bo Porse forsker i blodets cancer-stamceller.

Men måske findes der en smutvej til den cancer-stamcelle-specifikke behandling.

For når Bo Porse og hans gruppe nu skal til at teste stoffer for deres evne til at slå cancer-stamceller ihjel, har de nemlig stukket fingrene i en database, der har samlet alverdens lægemidler, som allerede er godkendt til behandling af andre sygdomme.

»Stofferne i databasen er godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA. Så hvis vi finder et stof her, der virker, kan vi gå uden om den rigtigt hårde vej med at skulle finde molekylære mål og med at teste for toksicitet,« siger Bo Porse.

Hjælp til at identificere gener

Med databasen får forskergruppen endnu en håndsrækning, da den også indeholder oplysninger om, hvilke gener de forskellige lægemidler kan tænde og slukke for.

Derfor forsøger de nu at identificere, hvilke gener cancer-stamceller udtrykker i højere eller lavere grad end tilsvarende raske celler.

Når de ved dét, kan de med lidt held fiske lige præcis de lægemidler ud af databasen, som kan modvirke de ændringer, cancer-stamcellerne har undergået. Det håber Bo Porse, de kan nå inden for 2–3 år.

Lige så mange kræftformer, som der er patienter

Tilbage står dog stadig udfordringen med, at der kan være behov for forskellige behandlinger til forskellige patienter – såkaldt individualiseret behandling.

»Et kæmpeproblem er, at kræft ikke bare er én sygdom. Selv brystkræft er ikke én sygdom. Spørgsmålet er, om der er lige så mange kræftformer, som der er patienter,« siger Bo Porse.

Han erkender, at dét er en udfordring af de større for udviklingen af den ny behandlingsform.

Stamceller

Der skal mindst to egenskaber til, for at en celle er en stamcelle: Den skal kunne selvforny, og den skal kunne udvikle sig til andre typer celler.

Når en stamcelle deler sig, forbliver mindst en af dens datterceller en stamcelle med samme egenskaber, som den oprindelige stamcelle – det er selvfornyelsen.

Den anden celle derimod, vil begynde at udvikle sig (differentiere) til en mere specialiseret celle.

Uden stamcellen intet organ

Ved denne differentiering af dattercellerne giver stamcellerne ophav til flere forskellige specialiserede celler, som tilsammen kan danne eller reparere det givne organ.

Bliver organet beskadiget, vil stamcellerne til gengæld kunne gendanne det tabte.

Tilsvarende vil cancer-stamceller kunne gendanne en tumor efter en behandling, der kun rammer cancer stamcellernes afkom.

Iltoptagelse

90% af alt i din krop styres af ilt. Ilt - partikaltryk (PO2) falder med stigende alder, fordi ydeevnen for lunger, hjerte og kredsløb falder.
Dette fald sker tidligt hvis mennesket udsættes for belastninger. Derfor ses også et iltunderskud hos yngre mennesker på grund af forurening, stress, stort alkohold forbrug og mangel på motion.
I dag kan man let og smertefri få målt sit iltpartialtryk, ligesom puls og blodtryk.
En person på 20 år har et PO2 på 97 og en rask person på 80 år, har et tryk på 68.
Konditions tallet er også en måde at måle ilt optagelsen på, afhængig af størrelse og vægt.
Motion og antioxidanter (frugt) er altså et godt effektiv middel til at holde kræften fra døren.

Symptomer på sygdom

Der er meget der taler for at kræft blot er symptomer på sygdom, der hovedsagelig har været stærkt tiltagende i industri landene i de sidste 50-60 år.
Overstående artikel refererer også, at kræft er kompliceret som nedenstående link fra Lars Hareskov (forfatter Andreas Moritz) forklarer i enkeltheder, hvor en styrkelse af kroppens immunforsvar er nødvendig for at helbrede kroppen, også hvis vi skal blive bedre til at forebygge kræft i fremtiden.

Epigenetik

Lars Hareskov. Uden tvivl giver epigenetik et godt indblik i hvordan sygdomme, herunder kræft kan opstå, men også holdes væk.
Jeg tror dog, at det kræver mere forskning på området, efterhånden som vi nærmere os grænsen for vores nuværende levealder,( selv om den i en vis grad også er epigenetisk bestemt) og får alders relaterede sygdomme.
Vender tilbage senere.

Fremtidens kræftbehandling

Fremtidens kræftbehandling hedder mere ilt til cellerne. Kræftceller bliver ikke angrebet af immunforsvaret fordi det er normale celler der er blevet anaerobe.Altså kraftig motion flere gange daglig, eventuelt suppleret med megadoser C-vitamin.

http://www.brucelipton.com/articles/epigenetics/

http://www.ener-chi.com/resources/free-health-information/cancer-is-not-...

Menneske stamceller

Ud fra vedhæftet link kan jeg se at det naturligvis er bedre f.eks. at forske i menneskelige stamceller end mus .
Spørgsmålet er så, hvorfor gør forskerne ikke det?

Mus og mennesker

Tak for vedlagt link, der viser at FGF signalering kun er delvis bevaret i mus i forhold til mennesker omkring stamceller.
Nu fik jeg et indblik i hvordan forskere arbejder, uoverskuelig og tung læsning.
Der er altså lang vej, til at afprøve medicinen på mennesker også.
Når den nye medicin f.eks. omkring telomerer forlængelse på mus er klar til mennesker, kan vi så straks tage den i brug, eller skal den gennem en lang godkendelse først ?

Mus = Mennesker?

Jeg synes bestemt at denne form for forskning er yderst spændende, men blev lidt skuffet over at se en mus indblandet. Ind til videre er det lykkedes for forskere at kurere mus og rotter for alle de (menneskelige) sygdomme som findes, samt at forlænge deres levetid, men hver gang man har prøvet at bruge samme teknik på mennesker er det failet.

Jeg mener bare, at tage en sygdom som musen/rotten ikke naturligt selv får, og udsætte den for en menneskesygdom, for derefter at kurere den, og håbe på at samme kur virker hos mennesker, forekommer mig lidt naivt.

Iøvrigt, som supp. til ovenstående artikel: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1934590910000044

Afvejning af de mange variable?

Det kunne være spændende at spørge forskerne, hvordan de i praksis vurdere, de mange variable data?

Nærlæsning af link

Ved nærlæsning af links ser det ud til at kræft stamceller, i nogle tilfælde kan være latent tilstede i kroppen, og kan udløses af mange variable faktorer, som kan være (evolutions bestemt) arvelig. Kræftcellers tilstedeværelse, øges også når alderdom bliver mere synlig.
Den gradvise nedsættelse af kroppens immunsystem, forringes med alderen.
Alle forhold ser ud til at indgå i overvejelserne af en ny kræftmedicin, et spændende arbejde der kan øge vores viden på området, så en ny kræft medicin kan udvikles, nu hvor vi har udsigt til at leve mange år, med en øget kræft risiko.

Immunsystemet dræber kræftceller.

Menneskets immunsystem kan dræbe kræftceller. Spørgsmålet er så hvorfor vores eget immunsystem, pludselig ikke længere kan bekæmpe kræft stamceller ? Har vi i virkeligheden ofte kræft stamceller til stede i kroppen, men betingelserne er ikke tilstede for formering ?
Hvilke gener tænder og slukker, for om kræftcellerne kan formere sig?

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg