Forskere: Antidepressiver fordobler børns risiko for selvmordsadfærd

Antidepressiva bør ikke udskrives til børn og unge. I al fald ikke hvis man spørger forfatterne bag et stort, nyt studie, som har været to år undervejs.

Studiet er en såkaldt metaanalyse, hvilket betyder, at forskerne har foretaget en systematisk gennemgang af al tilgængelig, relevant forsøgsdata. I dette tilfælde har forskerne undersøgt 70 forsøg, som sammenlignede antidepressiv medicin med placebo, for at finde ud af, hvordan brugen af antidepressiva hænger sammen med alvorlige skader som selvmord, selvmordsadfærd, aggressiv adfærd og akatisi, som er en form for uro i kroppen, der kan øge risikoen for at begå selvmord og vold.

Du kan læse om den kritik, som forskerne kaster efter medicinalvirksomheder og myndigheder i forbindelse med udgivelsen af det nye studie, i en artikel, som Videnskab.dk bringer senere i dag, 28. januar: ‘Forskere: Tilgængelig data om risici ved antidepressiver er under al kritik‘.

11 forsøg, svarende til 12 procent af patienterne, havde fokus på børn og unge, og forskerne fandt frem til, at antidepressiva fordoblede risikoen for aggressiv adfærd og selvmordsadfærd hos denne gruppe. Selvmordsadfærd betyder selvmordstanker, selvmordsforsøg og generel selvskadende adfærd såsom at skære sig selv i håndleddet.

»Vi anbefaler en minimal brug af antidepressiva til børn, unge og unge voksne, eftersom de alvorlige skader synes at være større og deres virkning under, hvad der er klinisk relevant,« skriver Joanna Moncrieff, som er seniorforsker i psykiatri på University College London, i en leder til studiet, som netop er udgivet i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.

»Der findes stadig psykiatere, der benægter, at antidepressiver kan føre til selvmord hos børn, hvilket er helt utroligt. Jeg synes, det er uansvarligt at bruge antidepressiver til børn og unge,« siger den danske læge Peter Gøtszche, medforfatter på det nye studie og leder af Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet.

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem snit i håndleddet og selvmord

Konklusionen kommer dog ikke bag på Anne Katrine Pagsberg, som er klinisk lektor, seniorforsker og medicinansvarlig overlæge på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri, på Københavns Universitets Hospital.

»Vi er meget opmærksomme på denne risiko, det er ikke noget nyt for os. Især for børn og unge har der længe været en opmærksomhed på, at der kan være en øget suicidalitet (selvmordsadfærd, red.). Alle vores patienter bliver nøje overvåget for det her, og familierne informeres om risikoen,« siger hun og fortsætter:

»Resultaterne, som bekræfter tidligere undersøgelsers konklusioner om en mulig øget suicidalitets­risiko ved behandling med antidepressiva hos børn og unge, er vigtige og støtter vores praksis i Danmark, som følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Den siger, at behandling med antidepressiva er en specialopgave under ansvar af børne­ og ungdomspsykiatere, at antidepressiva ikke bruges som førstelinje-behandling og aldrig må stå alene, men altid skal ske sammen med psykosociale tiltag, og at patienterne altid skal følges tæt for observation af bivirkninger, særligt tegn på suicidalitet.«

Anne Katrine Pagsberg understreger dog også, at man ikke kan sætte et lighedstegn mellem selvmordsadfærd og selvskadende handlinger.

»En selvskadende handling er et alvorligt symptom, men en ung der skærer sig i armen har ikke nødvendigvis selvmords­intention. Metaanalysens resultater viser en øget samlet risiko for suicidalitet og selvskade hos børn og unge, der blev behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebogruppen, men uden et entydigt svar på hvilke af suicidalitets­faktorerne der især bidrager til den øgede risiko,« siger hun.

Simon Hjerrild, der er læge og ph.d. på Afdeling for depression og angst på Aarhus Universitetshospital er enig i, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem selvskade og selvmordsforsøg:

»Mange selvmord vil være forudgået af selvmordsadfærd, her forstået som selvmordsplaner og selvmordsforsøg, men i studiet kategoriserede man også selvskade, for eksempel ‘cutting’, som et selvmordsforsøg. Dette giver ikke megen mening i den virkelige verden, da utroligt mange patienter selvskader eller har selvmordstanker uden at ønske at dø eller handle efter dem,« siger han.

Ingen børn eller unge i de 70 forsøg begik selvmord, men tre procent af de børn og unge, som havde fået et aktivt stof, udviste selvmordsadfærd. Det samme gjorde sig gældende for én procent i placebogruppen, og deraf konkluderer forskerne, at der var en fordobling i selvmordsadfærd. Men det er omsonst at sige, at der ikke er nogen sammenhæng mellem selvmordsadfærd og selvmord, mener Peter Gøtszche:

»Der er ingen tvivl om, at selvmordsadfærd øger risikoen for selvmord, og der er andre studier, hvor børn faktisk har begået selvmord på grund af medicinens bivirkninger,« siger han.

Risici er muligvis langt større i virkeligheden

I det nye studie undersøger forskerne de skadelige bivirkninger, der kan være ved brug af antidepressiva, men modsat hvad man måske umiddelbart skulle tro, bruges antidepressiva ikke udelukkende til at behandle depression. De kan også bruges til at behandle andre lidelser som eksempelvis social angst og fobi, hvilket, måske, er en vigtig pointe at have med, når man læser studiets konklusioner, påpeger Anne Katrine Pagsberg:

»Patienterne i forsøgene har mange forskellige diagnoser, både psykiatriske og fysiske sygdomme, og det kan have en betydning for den mere detaljerede fortolkning af resultaterne. Uden adgang til de supplerende data på dette tidspunkt er det svært at sige hvilken, men det vil være relevant at se på, om børnene og de unge i metaanalysen udelukkende havde psykiatriske diagnoser, og om psykiatriske diagnoser var mere relaterede til suicidalitet end de fysiske sygdomme.«

Ifølge forskerne selv er der da også god grund til at tro, at der i virkeligheden er en endnu større forekomst af selvmord(sadfærd), ikke kun hos børn og unge, men generelt. Dette skyldes dog ikke den mudrede diagnoseoversigt, men noget helt andet.

»Der var så mange fejl i undersøgelsesdesignet og rapporteringen af disse forsøg, til lægemidlernes fordel, at det var meget svært at få præcise risikoestimater for skader. På trods af denne skævhed fandt vi alligevel en fordobling af selvmordsadfærd og aggression i børn og unge, hvilket er ret bekymrende, da det betyder, at de sande skader er endnu højere,« skriver studiets hovedforfatter, ph.d. Tarang Sharma, som også arbejder ved Cochrane Centret på Rigshospitalet, i en e-mail til Videnskab.dk.

Du kan læse mere om dette i artiklen ‘Forskere: Tilgængelig data om risici ved antidepressiver er under al kritik‘, som udgives på Videnskab.dk torsdag eftermiddag.

Antidepressiver er absolut sidste udvej

Men hvorfor påvirker antidepressiva overhovedet risikoen for selvmordsadfærd og aggressivitet? Det korte svar er: Vi ved det ikke. Til gengæld ved vi, at antidepressiva ikke har en særlig god effekt, når man forsøger at behandle børn og unge for depression.

Af samme grund ligger det i forvejen i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at lægerne skal være tilbageholdende, når det gælder udskrivning af antidepressiva til børn og unge.

Faktisk ligger det i retningslinjerne, at lægerne altid skal forsøge sig med psykoterapi først. Når alle andre muligheder er udtømt, kan man så overveje en behandling med antidepressiva, fortæller Anne Katrine Pagsberg.

»Førstevalgsbehandlingen til børn og unge med depression vil altid være psykoterapi, men hvis denne ikke har effekt, og der er tale om svær depression, kan vi være nødt til at prøve en behandling med antidepressiva, og selv da må psykofarmaka aldrig stå alene. Vi er meget bevidste om, at det ikke har en særlig god effekt på børn og unge med depression. Det er faktisk mere effektivt til behandling af børn med angst og OCD (obsessiv kompulsiv lidelse, dvs. tvangstanker og –handlinger, red.).«