Dansk gennembrud: Blodprøve kan afsløre tarmkræft

Danske forskere er sammen med en lang række nationale og internationale partnere tæt på at gøre tarmkræftsdiagnose meget lettere. Det vil de gøre med en blodprøve.

Forskningen kan betyde, at man meget snart kan opdage og behandle folk med tarmkræft langt tidligere, end man kan i dag.

Alene det vil redde mange menneskeliv, men forskerne stopper ikke der.

Ifølge en af de ledende kræfter i det dansk-initierede forskningsprojekt vil vi forhåbentligt inden for 10 år kunne opdage alle former for kræft ved hjælp af en blodprøve.

»Det er det lange perspektiv, og det vi arbejder frem imod. Allerede nu har vi indikationer af, at vi med blodprøve kan opdage forskellige former for kræft med vores metode,« fortæller professor og overlæge på Gastroenheden ved Hvidovre Hospital Hans Jørgen Nielsen.

At forskerne går ud med deres resultater nu skyldes, at de for nylig har indgået et samarbejde til 45 millioner kroner med det belgiske biotekfirma Volition og et ikke oplyst beløb med Abbott Laboratories Inc., Chicago, hvilket kan være med til at sætte yderligere skub i fremskridtene.

Forskerne har desuden publiceret flere videnskabelige artikler om deres forskning og fund. Dem kan du finde i bunden af artiklen her.

Lancering af ny initiativ til at opdage tarmkræft

Lad os lige træde fire skridt tilbage, for inden vi kommer dertil, hvor et lægebesøg og en blodprøve kan afsløre, om du har kræft, skal forskerne først bevise, at deres metode kan finde én form for kræft – tarmkræft.

I dag inviterer sundhedsvæsnet alle danske statsborgere mellem 50 og 74 år til at blive screenet for tarmkræft. Det kan du læse mere om i boksen til højre.

Denne screeningsmetode kan for nogle virke besværlig, og kun 64 procent af dem, som får tilbuddet, sender en prøve retur til analyse.

Metode er baseret på en afføringsprøve og kan opdage tarmkræft med 75 procents sikkerhed, hvilket gør, at man sammenholdt med deltagelsesprocenten på 64 ’kun’ fanger 48 procent af tarmkræftstilfældene blandt danskere mellem 50 og 74 år.

Ydermere er der meget store omkostninger forbundet med de tusindvis af koloskopiundersøgelser (kikkertundersøgelse af tyktarmen), som danskere får foretaget, fordi en positiv screeningstest giver mistanke om tarmkræft. 6,2 procent af de personer, som får foretaget en koloskopiundersøgelse, viser sig at have sygdommen.

»Afføringsprøver er for mange mennesker for besværlige, så derfor vil vi nok kunne få mange flere til at få foretaget undersøgelsen, hvis de kan få det overstået med en blodprøve hos lægen,« siger Hans Jørgen Nielsen.

»Samtidig kan vi markant øge chancerne for at opdage tarmkræft ved at kombinere en blodprøve med en afføringsprøve, selvom det på sigt er målet, at man kan nøjes med at få foretaget en blodprøve.«

Kan først og fremmest bruges i kombination med afføringsprøve

Dorte Nielsen er overlæge i onkologi på Herlev Hospital og professor ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hun har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde, men hun kender udmærket til det.

Ifølge professoren er forskningen meget spændende, og hun tror, at det vil kunne ændre en hel del på diagnosticering af tarmkræftpatienter, hvis Hans Jørgen Nielsen får bragt sin forskning i mål.

Dorte Nielsen mener også, at når et firma som Abbot smider mange penge efter forskningsprojektet, tyder det på, at det er innovativt og med et stort potentiale.

»Perspektiverne på den mellemlange bane er, at en kombination af blodprøver og afføringsprøver kan erstatte det, som vi har nu, hvor rigtig mange mennesker vælger ikke at få foretaget en test, fordi det er for besværligt,« siger Dorte Nielsen.

Hun mener, at den nye metode måske endda kan gøre de indledende undersøgelser mere præcise, så der ikke skal foretages så mange dyre koloskopiundersøgelser. De er både besværlige for patienterne og meget omkostningstunge for sundhedsvæsnet.

»Det er det, som vi kan håbe på at få ud af det, og forskningen kommer samtidig med et princip, som vi måske kan overføre til andre kræftformer – altså at tage en blodprøve for at finde sygdommen,« siger Dorte Nielsen.

Tester kombinationer af proteiner i blodet

I forskningsprojektet har Hans Jørgen Nielsen sammen med læger og forskere fra ni danske hospitaler (Hvidovre, Bispebjerg, Herlev, Herning, Hillerød, Holstebro, Randers, Silkeborg og Viborg), MoMA i Skejby og de tre førende kræfthospitaler i USA (MD Anderson, Fred Hutchinson og Johns Hopskins) samt forskellige biotekselskaber udviklet en metode til at opdage markører for tarmkræft i blodet.

Markørerne er ikke som sådan et enkelt protein i blodet, men i stedet en kombination og et mønster i koncentrationerne af forskellige proteiner og DNA-stykker.

Når forskerne analyserer på en blodprøve og finder disse kombinationer og mønstre af de forskellige proteiner og DNA-stykker, kan de med stor præcision sige, om personen har tarmkræft eller ej.

»Det er altså ikke en enkelte biomarkør, men en kombination af biomarkører, som vi kigger på. Gennem vores mangeårige forskning har vi fundet frem til den rigtige kombination, som indikerer, om personen har tarmkræft,« forklarer Hans Jørgen Nielsen.

Nyt, stort forskningsprojekt undervejs

For at udvikle deres analysemodel har forskerne indsamlet blodprøver fra 12.000 personer, som havde høj risiko for at blive diagnosticeret med tarmkræft.

Selvom de endelige resultater ikke er offentliggjort endnu, kan Hans Jørgen Nielsen alligevel godt løfte lidt af sløret for, hvilken retning de peger i.

»Det ser godt ud. Faktisk ser det så godt ud, at vi i Danmark netop har fået tilladelse til at lave et forskningsprojekt, hvor vi undersøger 30.000 danskere 3 gange over de kommende 4 år for at finde ud af, hvor tidligt vi kan opdage kræft ved hjælp af en blodprøve. Det vil også vise os, hvem der alligevel udvikler kræft, selvom en afføringsprøve tidligere var negativ,« siger Hans Jørgen Nielsen.

Kan opdage alle former for kræft

Hans Jørgen Nielsen kan også løfte sløret for, at man som almindelig borger i Danmark nok vil komme til at høre meget mere om blodprøveundersøgelser for tarmkræft allerede i februar eller marts næste år (2017), hvor forskerne skal vise, at deres metode virker.

I starten vil det være i kombination med afføringsprøver, men på sigt skal blodprøver kunne overtage helt, mener Hans Jørgen Nielsen.

På den lidt længere bane er Hans Jørgen Nielsen også overbevist om, at læger kan komme til at teste for alle former for kræft ved hjælp af en blodprøve.

I forskningsprojektet har forskerne således fundet positive blodprøver fra 177 personer, som viste sig ikke at have tarmkræft, men i stedet var ramt af andre former for kræft.

»Det kunne vores blodprøver lige så godt have fundet,« siger Hans Jørgen Nielsen.

Igen kan Hans Jørgen Nielsen ikke afsløre for meget, men han vil dog godt røbe, at de første tal fra denne del af forskningen peger på, at forskerne ud fra en blodprøve også kan finde ud af, hvilken form for kræft personer er ramt af, hvilket vil gøre det meget nemmere at lave hurtig diagnose og behandling for kræft.

Potentielt kan det redde rigtig mange menneskeliv.

»Forskningsmæssigt kan jeg sige, at vi er på vej,« siger han med et smil. »Men lad os lige ramme den først, før vi fortæller mere.«