Forskere: Blodprøve vil kunne forudse brystkræft
Danske forskere har fundet en metode, som med 80 procent sikkerhed kan forudse brystkræft to til fem år, før sygdommen opstår. Studiet vækker på nogle punkter undren hos en professor, som også arbejder på en brystkræft-blodprøve.

Cirka 1100 kvinder dør hvert år af brystkræft i Danmark, ifølge Kræftens Bekæmpelse. En ny blodprøvetest vil måske i fremtiden kunne forudse brystkræft og dermed forhindre dødsfald. (Foto: Colourbox)

Cirka 1100 kvinder dør hvert år af brystkræft i Danmark, ifølge Kræftens Bekæmpelse. En ny blodprøvetest vil måske i fremtiden kunne forudse brystkræft og dermed forhindre dødsfald. (Foto: Colourbox)

Din læge vil måske engang i fremtiden kunne forudse, om du vil udvikle brystkræft.

Forskere fra Københavns Universitet har nemlig i et nyt studie udarbejdet en metode, hvor de via en blodprøve og en matematisk model kan finde mønstre i komponenter i dit blod, som med en sikkerhed og følsomhed på 80 procent vil kunne forudsige, om du vil udvikle brystkræft inden for to til fem år.

»Der er tale om en metode, som er bedre end mammografi, der jo kun kan bruges, når sygdommen først er opstået. Metoden er ikke perfekt, men den er voldsomt god. Samtidig er det en metode, som i teorien vil kunne overføres på andre kræftsygdomme og helt andre sygdomsgrupper. At kunne forudse sygdomme, før de opstår, gør metoden til en slags orakel,« siger Rasmus Bro, forfatter til studiet og professor i kemometri ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Hans kollega og medforfatter til studiet, professor i ernæring Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, siger:

»Det vilde perspektiv i det her er, hvis vi ikke blot kan behandle brystkræft tidligere, men også finde ud af, hvad der ligger bag de metaboliske mønstre. Det her viser, at der må være et eller andet, der sker i årene op til, man får brystkræft, og hvis vi engang kan finde en forklaring på det, kan den viden måske bruges til at forebygge brystkræft.«

De to professorer har lavet studiet sammen med kollegaer fra Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse, og studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Metabolomics.

Forskerne bag studiet er begejstrede over resultatet, men understreger, at metoden bør testes mere bredt, inden den kan tages i brug.

Forsker: Interessant og nytænkende studie

Professor i onkologi, overlæge og forsker ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Henrik Ditzel arbejder selv på at udarbejde en diagnosticerings-test for brystkræft, baseret på blodprøve-analyser af mikroRNA i kvinders blod.

RNA er en enkeltstrenget kopi af det dobbeltstrengede DNA, som indeholder vores cellers genetiske kode. MikroRNA er korte lineære sekvenser af ikke-kodende RNA, der kan binde til budbringer-RNA og forhindre disse i at blive oversat til proteiner.

Henrik Ditzel siger om københavnernes studie:

»Idéen med at se på metabolitters i blodet i sammenhæng med tidlig diagnosticering af kræft er interessant og relativt nyt. Og det er spændende, at de har kombineret deres biologiske målinger med livsstilparametre, såsom om kvinderne har fået børn, hvor gamle kvinder var, da de fik børn, og hvad kvinderne har spist. Det er en interessant måde at kombinere data på.«

Professoren fra Syddansk Universitet fortsætter:

Fakta

En metabolit er et stof, der dannes og forbruges som et led i cellers stofskifte.

Kilde: Den Store Danske

»Det ser ud til at være et lovende studie, men det kræver betydeligt flere valideringsstudier, før deres test kan komme i klinisk brug. Jeg synes, det er for tidligt at sammenligne testen med en mammografi. Men jeg synes, det ser lovende ud, så jeg synes, de skal fortsætte med udviklingen af testen.«

Bredt brystkræftstudie kunne ikke udkomme i mest prestigefyldte tidsskrifter

Henrik Ditzel har læst det videnskabelige studie i Metabolomics og vurderer det til at være solidt og gennemarbejdet.

Han undrer sig dog over, at studiet ikke er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift med en højere impact end 3,7, hvilket er måleenheden for, hvor citeret og velanset et tidsskrift er.

Nogle af verdens mest velansete kræftforskningstidsskrifter har en impact på mellem 10 og 15, mens Metabolomics ligger i mellemgruppen i sin kategori af tidsskrifter.

Til det siger medforfatter til studiet professor Rasmus Bro, at det nye studie godt nok tager udgangspunkt i metabolisme, men går på tværs af mange forskellige fagfelter, hvilket gør det håbløst at få studiet ud i mere brede tidsskrifter.

»Så vi har valgt at publicere der, hvor vi inden for fagområdet får høj impact,« siger Rasmus Bro.

Brystkræft-blodprøve langt fra flyvefærdig

Forskerne Lars Ove Dragsted og Rasmus Bro fra Københavns Universitet beskriver selv deres testmetode som langt fra flyvefærdig.

Stadiet i udviklingen af brystkræfttesten svarer nemlig stadig til det, man i daglig tale vil kalde en prototype, og forskerne kan ikke sige, hvornår læger vil have testen til rådighed.

»Det er lidt ligesom at spørge, hvis man har Ellehammers opfindelse af flyvemaskinen, hvor lang tid går der så før, vi har en jetjager? Det er svært at sige, men det er ikke lige i morgen,« siger Lars Ove Dragsted og forklarer, at udviklingen af testen jo også vil kræve en hel del yderligere arbejde.

Metode bygger på data fra 800 kvinders blodprøver

Studiet er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som har delt data fra en befolkningsundersøgelse af 57.000 mennesker med forskerne.

Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev fulgt over en årrække. De blev første gang undersøgt i 1994-96, hvor de blev målt og vejet, svarede på en række spørgsmål og afgav en blodprøve.

Forskerne tog fat i data og blodprøver fra cirka 400 kvinder blandt de 57.000 deltagere i befolkningsundersøgelsen. Kvinderne var raske, første gang de blev undersøgt, men fik konstateret brystkræft 2 til 7 år, efter de afgav blodprøven. Derudover medtog forskerne de samme data og blodprøver fra cirka 400 andre kvinder i undersøgelsen, som ikke fik brystkræft.

I dag bliver brystkræft blandt andet diagnosticeret via en mammografi af brystet og en vævsprøve. I Danmark screener vi kvinder mellem 50 og 69 år, da denne aldersgruppe udgør halvdelen af de kvinder, som bliver ramt af kræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelse. (Foto: Colourbox).

Forskerne har efterprøvet, om resultaterne blev det samme, hvis de anvendte et helt andet datasæt fra kvinder, der blev undersøgt i 1997.

Resultatet forblev det samme. (Læs mere om den såkaldte valideringstest og professor Henrik Ditzels kritik af den i boksen under artiklen).

Brystkræft-studie fokuserer på helheden frem for enkelte komponenter

Professor Lars Ove Dragsted fortæller om det nye studie, at den videnskabelige tilgang i det nye studie er lige så vigtig som selve resultatet:

»Ingen enkelt del af helheden er nødvendig eller tilstrækkelig. Det er selve mønsteret, der betyder alt, og intet element i mønsteret kan det samme som hele mønsteret. I et stort studie vil man gerne ende med et meget kontant og enkelt resultat – for eksempel at den eller den fødevare er kræftfremkaldende. Men verden er ofte mere kompliceret end som så, og i modellen her kan man ikke tage en enkelt biomarkør ud og sige, det lige netop er den, der hænger sammen med kræft. Det er den samlede helhed, der kan forudsige kræftsygdommen.«

Lars Ove Dragsted og Rasmus Bro håber, at metoden, hvor helheden er i fokus, kan bruges til at forske i andre sygdomme.

Diagnose af kræft kan være i brug om få år

På Syddansk Universitet har Henrik Ditzel sammen med en række kollegaer i en årrække arbejdet på at udvikle en test, som via analyser af mikroRNA i blodet kan diagnosticere, men ikke forudsige brystkræft, langt tidligere end man kan i dag.

Et arbejde som han og hans kollegaer har modtaget Videnskab.dk's læserpris 'Årets Danske Forskningsresultat 2014' for.

Der er søgt om patent på baggrund af forskningen og et forskningsprojekt med 300 forsøgsdeltagere skal fastslå, om man om et par år kan få blodprøve-testen godkendt, og om den kan bruges i praksis.

Forskere: Samarbejde er en mulighed

Professor Henrik Ditzel har ikke hørt om KU-forskernes projekt, før han blev kontaktet af Videnskab.dk, men kunne sagtens forestille sig et samarbejde.

»Det kunne jo være spændende at se, om vores mikroRNA-analyser kunne adderes til deres testresultat,« siger Henrik Ditzel.

Professor Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet er langt fra afvisende, selvom han påpeger, at hans og Henrik Ditzels studier ikke er sammenlignelige. Mange sygdomme opstår på baggrund af et kompliceret samspil i kroppen.

Det kan altså ikke udelukkes, at brystkræft både kan skyldes noget, der ligger i kvinders mikroRNA og i deres metabolitter, og dermed kunne det være en god idé at samarbejde.

»Vi har jo et fælles vigtig mål om at bekæmpe brystkræft,« siger Lars Ove Dragsted.

129 i valideringsgruppe og manglende aldersmatch undrer professor

Det nye studie i metabollitter og brystkræft interesserer professor i onkologi på Syddansk Universitet Henrik Ditzel, fordi datamaterialet er helt specielt.

»Der er ikke mange steder, hvor man har lavet en blodprøveindsamling på så mange raske individer, uden at de var syge,« siger professoren, men tilføjer, at det dog nok skal være muligt at teste metoden andre steder i verden og dermed slå fast, om resultaterne bliver de samme i en anden befolkningsgruppe end den danske.

Henrik Ditzel synes, det er en kvalitet i det nye studie, udarbejdet af professor Rasmus Bro og professor Lars Ove Dragsted begge fra Københavns Universitet, at de har gentaget metoden på en ny gruppe af deltagere, efter de fandt det første resultat.

Han undrer sig dog over, at der kun var 129 deltagere i den anden test af resultatet – også kaldt valideringstesten, mens der var 709 deltagere i det første forsøg.

Professor i kemometri og medforfatter til det nye studie Rasmus Bro mener dog ikke, at 129 er et lille antal at basere en valideringstest på.

»100 er ganske mange. Jeg tror ikke, jeg ofte har set mere konsistente resultater end disse, så jeg kan ikke umiddelbart se problemet,« siger Rasmus Bro og forklarer, at han mener, styrken er mest vigtig i den matematiske model for kræft-mønstre blandt metabolitterne:

»Jeg tror faktisk, det ville være en skidt strategi at anvende flere deltagere i valideringsstudiet sådan rent statistisk. Der, hvor vi har behov for styrke, er i beregningen af modellerne og ikke i valideringen. 129 er et stort tal for at vise, om resultaterne er, som man mener, de er.«

Alders-match kan forebygge fejlagtige konklusioner

Henrik Ditzel har lagt mærke til, at forskerne i det nye studie heller ikke har aldersmatchet deltagerne i den syge gruppe med deltagerne i den raske gruppe. Normalt vil forskerne gerne have, at aldersfordelingen er ensartet i de to grupper, som man sammenligner.

»Aldersmatch kan være vigtigt, fordi det ellers kan lede til fejlagtige konklusioner. Man kan forestille sig, at blodet fra ældre kvinder kan have en anderledes sammensætning end hos yngre kvinder,« siger Henrik Ditzel.

Lars Ove Dragsted siger:

»Hvis vi matcher, fjerner vi en mulig forklarende faktor, så det gør vi ikke så gerne i denne fase, hvor vi jo netop udforsker, hvilke faktorer der er de vigtigste. Vi fandt dog ingen direkte effekt af alder i dette studie, da alder faktisk ikke er med blandt de faktorer, der gav den bedste model. Desuden har vi anvendt et case-kohorte design, hvor man ikke kan matche.«

Forskerne er altså uenige, hvad angår dette punkt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.