Blodprøve sladrer om kræftrisiko hos 60-årige
En enkel blodprøve som 60-årig kan afsløre, om man er i risikozonen for at udvikle dødelig prostatakræft eller ej.

Screeninger for prostatakræft har den ulempe, at alt for mange raske kommer under mistanke. Nu viser et amerikansk studie, at en blodprøve taget som 60-årig kan afsløre, om personen er i risikozonen for at dø af sygdommen eller ej.

Screeninger for prostatakræft har den ulempe, at alt for mange raske kommer under mistanke. Nu viser et amerikansk studie, at en blodprøve taget som 60-årig kan afsløre, om personen er i risikozonen for at dø af sygdommen eller ej.

At screene eller ikke at screene.

Lægerne er stadig i tvivl om den gavnlige effekt af at screene alle ældre mænd for prostatakræft, fordi alt for mange risikere at blive unødvendigt behandlet og for få reddes.

Den mistanke blev for nyligt bekræftet af et forskningsstudie offentliggjort i British Medical Journal, der viste, at rutinemæssige screeninger ikke reducerede antallet af dødsfald.

Men et andet studie publiceret i samme tidsskrift viser ifølge BBC News, at man ved hjælp af én blodprøve fra alle 60-årige kan dele mændene op i to grupper:

Dem, der er i risikozonen for at udvikle en potentiel dødelig form for prostatakræft - og dem, som enten vil undgå sygdommen eller udvikle den så langsomt, at den ikke vil nå at blive livstruende i deres levetid.

I Danmark får cirka 3.000 mænd om året konstateret prostatakræft, og omkring 60 procent dør af den. Det er den næsthyppigste kræftform blandt mænd efter hudkræft.

Leder efter sladrehank i blodet

Der findes en talemåde, der siger, at prostatakræft ikke er noget man dør af, men med. Det er til dels rigtigt, for opgørelser fra obduktioner viser, at omkring 50 procent af alle mænd over 70 år har den i kroppen.

For at gøre screeningsmetoder effektive skal metoderne derfor kunne afgøre, om der er tale om en aggressiv og potentiel dødelig variant af kræften - eller en uskadelig langsomt voksende svulst.

Fakta

VIDSTE DU

Prostata er en lille kirtel på størrelse med en valnød tæt på urinblæren, som kun mænd har.

Screeninger i dag sker ved hjælp af en blodprøve, som afslører forhøjede værdier af det såkaldte prostataspecifikke antigen (PSA). Men PSA-værdien kan også stige af naturlige årsager, og indtil nu har man ikke kunnet afgøre, om stigningen skyldes en farlig eller fredelig form for prostatakræft.

De højeste værdier gav dødelig kræft

Det nye forskningsstudie ledet af professor Hans Lilja fra Memorial Sloan Kettering Medical Center i New York fandt dog, at 9 ud af 10 prostatakræft-dødsfald fandt sted hos mænd med de højeste værdier af PSA.

Resten havde en ubetydelig risiko for at udvikle sygdommen og dø af den.

Værdierne var baseret på blodprøver, som testpersonerne fik taget som 60-årige.

På den baggrund vil man ifølge forskerne kunne fortælle over halvdelen af de 60-årige, at de er uden for farezonen efter en sådan prøve. De vil dermed kunne droppe screeningerne fremover.

Flere forskere siger dog til BBC News, at studiets resultater skal tages med forbehold og bør følges op af yderligere undersøgelser.

Studiet byggede på blodprøver fra 1167 mænd og af dem døde 35 af sygdommen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk