Tarmkræftscreeninger skal ikke længere være lort
Danske forskere får 20 millioner kroner til at finde en bedre screening for tarmkræft. I stedet for at undersøge afføring, vil den nye metode kun kræve en blodprøve. Målet er at få flere til at tage imod tilbuddet om screening.

Fremover kan danskerne måske nøjes med at få taget en blodprøve, når de skal screenes for tarmkræft. (Foto: Shutterstock)

Fremover kan danskerne måske nøjes med at få taget en blodprøve, når de skal screenes for tarmkræft. (Foto: Shutterstock)

I fremtiden skal danskerne ikke undersøges for tarmkræft ved at aflevere en lille pose med deres afføring, men derimod blot en helt almindelig blodprøve.

Det er tanken bag det danske forskningsprojekt 'Nye CRC screeningstests forbedrer overlevelse og omkostningseffektivitet' (NOCRC), som netop har modtaget en bevilling på 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til formålet.

Forskerne skal undersøge, om nye teknologier kan opdage flere tarmkræftstilfælde end den nuværende screeningsmetode, hvor en afføringsprøve bliver undersøgt for blod.

»I de nuværende undersøgelser leder man kun efter forekomsten af blod i afføringen. Det har ikke direkte noget med cancer at gøre – kun indirekte. Vi vil til gengæld undersøge nogle helt specifikke kræftmarkører i blodet, for meget tyder på, at det er en bedre metode til at opdage sygdommen i tide,« siger forskningsprojektets leder, professor Torben Falck Ørntoft fra Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitet.

Kun halvdelen vil indsende deres egen afføring

Hvert år dør cirka 2.000 danskere af tarmkræft, og samtidig opdages der 4.300 nye tilfælde af den dødelige sygdom. Ofte opdages den for sent, og det er en del af grunden til, at så mange dør.

Fra januar 2014 indfører Sundhedsstyrelsen derfor et screeningsprogram til alle danskere mellem 50 og 74 år. Her tilbydes man gratis en undersøgelse for tarmkræft, hvis man afleverer en pose med en afføringsprøve.

Og selvom det er et rigtig godt initiativ, siger Torben Falck Ørntoft, så er der problemer ved metoden.

»Vi forventer, at kun omkring halvdelen vil deltage i screeningen. Det gør det jo til et et ret dårligt udgangspunkt for en screeningstest. Problemet er formentlig, at fordi det handler om afføring, så er der mange, som synes, det er uappetitligt,« siger han.

Forsker: Op mod 90 procent vil deltage i screening af blodprøve

Fakta

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for individ, sygdom og samfund har i alt i år uddelt 47,5 millioner kroner.

Heraf har Torben Falck Ørntofts forskningsprojekt modtaget 20 millioner kroner.

Samlet set er der søgt om mere end 1.000.000.000 kroner.

Det Strategiske Forskningsråd offentliggør alle bevillingsmodtagerne mandag 16. december.

Ifølge Torben Falck Ørntoft vil afføringsundersøgelsen kun opdage mellem 25 og 30 procent af alle tarmkræfttilfælde. Samtidig er den heller ikke altid lige præcis.

»Selvom man bruger testen, så vil man ikke altid opdage tarmkræften. Faktisk kan det gå begge veje. Nogle gange kan testen også vise, at der er tegn på kræft, men når man så undersøger det nærmere, er der intet,« siger han.

Og fordi den nye test kun kræver en enkelt blodprøve taget fra for eksempel albuehulen, forventer Torben Falck Ørntoft, at op mod 90 procent vil gøre brug af den. Dermed vil langt flere kræfttilfælde kunne opdages, siger han.

Kræften sætter spor i blodet

Hvor afføringstesten undersøger tegn på kræfttumorer i tarmen ved at lede efter blod i afføringen, så vil de nye teknologier, som forskningsprojektet skal undersøge, gå mere præcist til værks. Der skal ikke blot ledes efter tegn på blod, selve blodet skal undersøges.

»Kræftcellerne sender nogle små molekyler ud i blodet, og dem kan vi bruge til at opdage sygdommen,« siger Torben Falck Ørntoft.

De små molekyler er DNA-molekyler, der på den ene eller den anden måde er blevet modificeret af kræftsygdommen. Det ændrede DNA kan være knækket, eller der kan pludselig sidde et nyt molekyle bundet til det, hvilket er et velkendt symptom på kræftsygdom, forklarer Torben Falck Ørntoft.

De ændrede molekyler er kun til stede i ganske små mængder i blodet, men på grund af deres unikke aftryk, så har nye teknologier, der er blevet kendt gennem de seneste fire til fem år, gjort det muligt at opdage dem.

»Der er kommet et sæt nye markører, og med de nye teknikker kan vi måle det i selv helt små mængder. Så der er virkelig mulighed for, at vi kan komme igennem med noget, som vi kan tage i klinisk brug om fire år,« siger Torben Falck Ørntoft.

Vil undersøge de bedste kræftmarkører

Det kan jo godt være, at vi ender på det detektionsniveau, vi har nu. Men hvis vi med blodprøverne kan få 40 procent flere danskere igennem undersøgelsen, så er det 40 procent flere kræfttilfælde, vi finder.

Torben Falck Ørntoft, Aarhus Universitet

Hvilke kræftmarkører, der er bedst til at opdage sygdommen, vil vise sig om to til tre år, når Torben Falck Ørntoft forventer at have de første resultater klar.

Mange af markørerne er undersøgt før, men kun på små grupper af 200 til 300 mennesker, forklarer Torben Falck Ørntoft.

Han forventer, at det nye forskningsprojekt vil kunne undersøge flere end 6.000 mennesker – i stor grad takket være det nuværende screeningsprogram for afføring, som igangsættes næste år.

»Denne her screening er jo en fantastisk mulighed for at oprette en biobank for den her gruppe med tarmkræft,« siger Torben Falck Ørntoft.

Ny screening vil opdage flere kræfttilfælde

Ideen er, at de som deltager i afføringsundersøgelsen samtidig får et tilbud om at give en blodprøve, som så kan blive testet for blodbaserede kræftmarkører i et af forskningsprogrammerne under NOCRC.

Torben Falck Ørntoft håber, at deres metode viser sig at være mere præcis end afføringsundersøgelsen. Men selv hvis den blot viser sig lige så effektiv, vil kræftlægerne stadig være bedre stillet.

»Det kan jo godt være, at vi ender på det detektionsniveau, vi har nu. Men hvis vi med blodprøverne kan få 40 procent flere danskere igennem undersøgelsen, så er det 40 procent flere kræfttilfælde, vi finder,« siger Torben Falck Ørntoft.

Projektet er et af mange internationalt set, der forsøger at udvikle metoder til at teste for forskellige kræfttyper via en enkelt blodprøve. Blandt andet er amerikanske forskere i gang med at udvikle en ny screeningsmetode for brystkræft

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk