I to årtier har en svensk kvinde levet uden sin højre hånd. Nu har hun fået en protese, som gør hende i stand til at føle nogle af de sensationer, hun før kunne mærke med hånden. Den har også givet hende store dele af sin førlighed tilbage.
Håndprotesen, som er den første af sin slags, er lavet med en ny biologisk inspireret teknologi og er forbundet til knogler, muskler og nerver i kvindens arm.
Den såkaldte bioniske håndprotese gør det muligt gennem avanceret kirurgi og kunstig intelligens at omsætte kvindens hjernesignaler til bevægelser. Dermed kan hun i dag bevæge alle fem fingre og med hånden udføre 80 procent af de daglige aktiviteter, hun kunne før amputationen.
Det skriver mediet ScienceAlert.
Den svenske kvinde fik amputeret sin hånd efter en tragisk landbrugsulykke og har siden levet med voldsomme fantomsmerter.
Mange år efter ulykken, i 2018, indgik hun i et eksperiment med forskere fra Sverige, Italien og Australien, der med avanceret kirurgi og kunstig intelligens ville forsøge at forbinde den bioniske håndprotese til kvindens underarm.
\ Hvorfor er protesen bionisk?
Den svenske kvindes protese betragtes som bionik, fordi protesen er fastgjort til hendes nervesystem, muskel og knogle, i modsætning til en traditionel protese, der fæstnes til enden af amputationen med et særligt kliklåse-system eller med tryk.
Ifølge forskerne er det første gang, at en amputation under albuen succesfuldt er blevet forbundet med en bionisk protese, som tilmed har vist langsigtet levedygtighed og reduceret kvindens fantomsmerter markant.
»Det faktum, at hun har været i stand til at bruge sin protese komfortabelt og effektivt i daglige aktiviteter i årevis, er en lovende vidnesbyrd om de potentielle livsændrende egenskaber den her nye teknologi kan få for individer, der oplever at miste lemmer,« siger en af eksperimentets ledende forskere, Max Ortiz Catalán, robot-ingeniør ved Bionics Institute i Melbourne, Australien og Center for Bionics and Pain Research, Sverige, i ScenceAlert.
Den bioniske håndprotese blev fastgjort til den svenske kvindes skelet via osseointegration, en forbindelse mellem en levende knogle og overfladen af et kunstigt implantat.
I løbet af den avancerede operation, som er beskrevet i det nye studie, der er offentliggjort i Science Robotics, fik kvinden også transplanteret en muskel fra sit ene ben til armen og indopereret elektroner i nerver og muskler.
Det var nødvendigt for at kunne skabe elektriske forbindelser mellem nervesystemet og håndprotesens elektroniske kontrolsystem, så kvinden kunne vinde førlighed og en grad af følesans tilbage.
smb
