Tre hold danske studerende og deres hjemmelavede øko-biler deltog i sidste uge ved Shell Eco-marathon på EuroSpeedway-banen syd for Berlin.
Der konkurrerede de med studerende fra 22 europæiske lande om at køre så brændstoføkonomisk som muligt, og det var DTU’s lille bybil bedst til blandt ‘UrbanConcept’-biler med forbrændingsmotor.
DTU’s bybil
Efter en dramatisk slutspurt blev den målt til at kunne køre 348 km på, hvad der svarer til en liter benzin. Derfor kan de studerende fra DTU bryste sig af at være uofficielle europamestre i grøn bykørsel. Se hvordan deres bybil er skruet sammen her:
DTU’s prototype
DTU stillede desuden op med en brintdreven prototype, der ligner en raket på hjul. Sidste år kørte den mere end 3.500 km/l, men i år spillede de mange komponenter ikke sammen, og bilen nåede ikke at fuldføre et forsøg bl.a. på grund af kraftigt regnvejr. Se indmaden i den lille øko-racer her:
Aalborg Universitets prototype
Et hold studerende fra Aalborg Universitet stillede ligeledes op med en brintdreven prototype, men den nåede heller ikke at gennemføre et helt løb. Den vakte dog opsigt, fordi den blev styret af et joystick, og fordi bilens særlige motor brændte sammen kort før start. Få hele historien og kom under kulfiber-skallen på den miljøvenlige bil her:
Se bilerne på banen i galleriet: Øko-ræs fortalt i billeder.