Energieffektive bygninger og flere deleordninger.
Det er nogle af de overskrifter, vi har fisket frem til jer i ugens nyhedsoverflyvning, der som vanligt serverer et tilfældigt udpluk af, hvad der sker i den grønne del af forskningens verden.
Som altid bliver nyhederne også vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
Lad os få sat skub i ugens overblik, der starter på Aarhus Universitet.
Bygninger skal holde på varmen
Bygninger sluger energi. Meget af det.
Faktisk står opvarmning af bygninger for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, skriver Aarhus Universitet.
Energien kommer typisk fra fjernvarme, og langt over halvdelen af alle husstande i Danmark bruger i dag fjernvarme.
52 procent af fjernvarmen kommer fra vedvarende energikilder som sol, vind og geotermi. Det betyder imidlertid, at de resterende 48 procent kommer fra sorte energikilder.
Det vil tre ph.d.-studerende på Aarhus Universitet gøre noget ved: De er nemlig i gang med at undersøge, om man kan bruge bygninger som en slags termiske batterier, fordi byggematerialer holder fint på varmen, når de først er varmet op, skriver Aarhus Universitet.
Helt grundlæggende skal det forstås sådan, at de tre ph.d.-studerende vil bruge den termiske masse, som overordnet er et materiale, der kan holde på varme eller kulde, til at lagre varmen i bygningen. Det kan sammenlignes med, når batterier bruges til at lagre et overskud af energi i elnettet.
Til at komme i mål med det projekt er de spirende forskere i gang med at udvikle intelligente varmesystemer, der kan bidrage til, at man altid har en komfortabel temperatur, uden at man bruger for meget sort energi i bygningerne.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Det er i de såkaldte spidsbelastningsperioder, altså de perioder på dagen, hvor vi bruger meget vand og varme, at der bliver sat blus under de fossile brændsler.
Målet er derfor at udvikle et datadrevet system, der kan varme bygningen en smule ekstra op inden spidslastperioderne, hvor rumopvarmningen dermed kan slukkes, så man undgår at bruge energi til opvarmning i den periode, skriver Aarhus Universitet.
»(...). Ved at tillade det kan vi ved hjælp af store mængder data om individuelt varmebehov, indetemperaturer, vejrlig og prissignaler give fjernvarmeværkerne viden om, hvordan en given bolig skal styres for at flytte energibehovet væk fra spidslastperioder,« siger Thea Broholt i pressemeddelelsen. Hun udvikler og programmerer styringssystemet til bygningerne.
De tre ph.d.-studerende arbejder på tre forskellige projekter, som i sidste ende skal smelte sammen til en nytænkning af, hvordan vi kan skubbe vores bygninger i en grønnere retning.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her.
Flere delebiler og mere genbrug
Der er store klimagevinster at hente ved at dele biler og klimaoptimere vores boliger, konkluderer en ny rapport fra International Resource Panel (IRP) for FN’s miljøprogram (UNEP).
I rapporten har flere forskere regnet på, hvordan mængden af drivhusgasser, vi udleder i atmosfæren, kan bringes ned, ved at ændre på måden vi bruger materialer på, for eksempel vores transportmidler og boliger.
IRP-rapporten estimerer, at der kan spares flere gigaton udledning af drivhusgasser, hvis alle G7 lande (Canada, France, Germany, Italy, Japan, Storbritiannien og USA) i perioden mellem 2016-2060:
- Bygger i mere bæredygtige materialer.
- Befolkningen deler biler.
- Folk bor på færre kvadratmeter og genbruger mere.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at klimagevinsten kan opnås, hvis vi bliver bedre til at dele biler, køre flere sammen og skifte til mindre biler.
Hvis en ud af fire bilture i G7-lande, Kina eller Indien var en delt tur, ville CO2-aftrykket ved brug af og i forhold til produktionen af biler falde med 20 procent, lyder et af eksemplerne i pressemeddelelsen.
»At begrænse væksten i størrelsen på vores hjem og deling af forlystelser og køretøjer viste sig at være den mest effektive måde at reducere emissioner på,« siger hovedforfatter på rapporten Edgar Hertwich, der er professor ved Norges tekniske universitet og forsker i cirkulær økonomi.
Du kan finde hele rapporten her.
Et kort over bestøvere
Vi flyder videre til et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt fordelingen af biarter i hele verden.
Hvorfor er det overhovedet så vigtigt, summer du måske lidt over?
Simpelthen fordi de flyvende kræ er med til at bestøve vores afgrøder ved at springe fra blomst til blomst.
Bestanden af bier har i flere områder været hårdt presset, og derfor kan et kort over arterne være med til at vise, hvor der muligvis er et akut behov for at sætte ind for bestanden af forskellige arter af bier, skriver BBC på baggrund af et studie, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology.
Ifølge professor John Ascher fra National University of Singapore kan en kortlægning af bier være med til at give et helt konkret overblik over særlige områder, der enten er dårlige for bier - eller modsat, hvor de trives, hvilket ikke tidligere har været muligt, skriver BBC.
Ifølge forskerne bag studiet er insekter tit en overset gruppe, når der tales fald i biodiversitet, og netop derfor er det vigtigt at få sat fokus på deres trivsel.
Hvis du selv vil være med til at gøre en forskel for de vilde flyvere, så har vi samlet et par gode råd i artiklen Forskere: Sådan kan du redde insekterne.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
