Raps skal bruges i fødevarer, og ny rapport skubber et klimaneutralt Danmark flere år frem

De gule rapsmarker er en fast bestanddel af det danske sommerlandskab, der minder os om, at lunere vejr er på vej. 

Størstedelen af rapsproteinet fra de marker ender i dag som dyrefoder, men det vil et nyt forskningsprojekt ændre på.

Det skal nemlig være muligt at bruge proteinerne i vores fødevarer, og med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 56 millioner kroner skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan vi gør det, skriver Københavns Universitet.

I spidsen for projektet står Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

»Der bliver dyrket meget raps i Nordeuropa, så der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i rapsproteiner, hvis vi kan løse nogle af de problemer, der gør, at de ikke bruges til fødevarer i dag,« siger professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD), Marianne Nissen Lund, der leder projektet.

Grunden til, vi endnu ikke udnytter rapsproteinerne til fødevarer, er, at det indeholder stoffer, der begrænser udnyttelsen af næringsindholdet og har en uønsket smag.

Men får man bugt med de udfordringer, kan man blandt andet forestille sig, at rapsen i fremtiden kan udnyttes til at lave for eksempel proteinholdige drikke, en slags alternativer til drikkeyoghurt og proteindrikke.

Rapport: Sådan kan Danmark blive klimaneutrale i 2045

Det er muligt for Danmark at hæve ambitionerne og blive klimaneutrale i 2045 – fem år før den officielle målsætning.

Sådan lyder konklusionen i et gennemregnet bud på dansk klimaneutralitet i 2045 på energi- og transportområdet, som er lavet af Ingeniørforeningen IDA og energiforskere fra Aalborg Universitet.

Den 86 sider lange rapport »IDAs klimasvar 2045« udkom tirsdag, og et kort oprids viser:

• Energieffektivisering via især bygningsrenovering er det, der skal investeres allermest i.
• Den danske vindkapacitet skal være tæt på fordoblet i 2030. Bidraget fra solceller skal tæt på tidobles i 2045.
• Vi skal udelukkende bruge den mængde biomasse, som vi producerer, og afvikle den store import over tid.
• Efter 2030 kommer nye teknologier som CO₂-fangst, hydrolyse, elektrolyse og Power-to-X til at spille en rolle.

Men hvad koster det så? Ifølge rapporten kræver det investeringer for 5-600 milliarder kroner i tiden frem til 2030 og yderligere 600 milliarder fra 2030 til 2045.

Du kan læse et interview med en af forskerne bag rapporten i Berlingske, og hos Information har de ligeledes kastet et blik på rapporten.

Hvad sker der med kulindustrien?

Kulindustrien kommer til at ændre sig gevaldigt de næste 20 år, og de valg, vi træffer nu, vil have indflydelse på fleres landes økonomi.

Hvis man frem til 2040 globalt slår ind på det grønne spor, der holder sig til Parisaftalen, vil en tredjedel af nutidens kulminer til den tid være strandede aktiver – sagt på godt dansk: En dårlig forretning, der ikke kører rundt økonomisk.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet Joule.

Det vil blandt andet være kulproducerende lande som Australien og Indonesien, som, hvis de ikke lægger om, kan miste eksportindtægter og arbejdspladser, efterhånden som den internationale handel med kul svinder ind, lyder det i studiet.

»Dette er ikke det samme som at sige, at alle nye kulinvesteringer - såsom den dybe mine planlagt i Cumbria (England) - vil være urentable. Men investorer skal omhyggeligt vurdere økonomi, omdømme- og miljømæssigerisici, når man forfølger nye kulmineprojekter,« siger førsteforfatter Iain Staffell, der er tilknyttet Centre for Environmental Policy ved Imperial College London, i en pressemeddelelse.