Radioaktivt vand fra Fukushima dumpet i havet: Er det sikkert?
Ja, og det foregår helt efter bogen, mener dansk forsker og Sundhedsstyrelsen.
Ja, og det foregår helt efter bogen, mener dansk forsker og Sundhedsstyrelsen.

Japan er begyndt at udlede radioaktivt spildevand fra det japanske atomkraftværk Fukushima i Stillehavet.
100.000 liter forurenet vand - der blev brugt til at nedkøle de tre reaktorer, der smeltede ned i tsunami-ulykken i 2011 - er hver dag indsamlet i stålcontainere på det gamle atomkraftværk. Det er løbet op i mere end 1 million ton – eller hvad der svarer til 540 olympiske swimmingpools.
Allerede i 2021 besluttede Japan sig for at udlede vandet i Stillehavet; omkring 500.000 liter om dagen direkte ud i havet via et kilometerlangt rør.
Det er dog ikke en populær beslutning.
Miljøorganisationer som Greenpeace er bekymrede for, at teknologien, der bruges til at filtrere vandet, er mangelfuld, og nogle mener, at FN’s Internationale Atomagentur (IAEA) ignorerer truslen fra det højradioaktive atomaffald.
Men ifølge Bent Lauritzen, atomkraftforsker og afdelingsleder ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er det »en sikker løsning«, Japan har besluttet sig for. Også selvom den ikke er 100 procent sikker.
»Som forsker får du mig ikke til at sige 0 eller 100 procent, men det er sikkert, ja,« siger Bent Lauritzen til Videnskab.dk.
Bent Lauritzen forklarer, at vandet ganske vist er forurenet med radioaktive stoffer, men at det bliver renset, inden det bliver udledt efter en metode, som både de japanske myndigheder og IAEA har sagt god for.
Frigivelsen opfylder nemlig internationale standarder og vil ifølge IAEA ikke forårsage nogen skade på miljøet.

Fukushima-katastrofen
11. marts 2011 rammer et voldsomt undersøisk jordskælv ud for Japans østkyst.
Det er så kraftigt, at hele den nordøstlige japanske landmasse bliver rykket et par meter tættere på Nordamerika, og rystelserne af det er så enorme, at de skaber halvanden meter høje bølger i norske fjorde.
Den efterfølgende tsunami skyller mere end 18.000 japanere væk fra overfladen og udløser den værste atomkatastrofe siden Tjernobyl-ulykken i 1986, i det der sidenhen skal blive kendt som Fukushima-ulykkerne.
.
Ifølge det japanske elselskab TEPCO er vandet blevet filtreret, så alle radioaktive elementer er blevet fjernet - inklusiv cæsium og strontium – dog undtagen tritium. Ifølge TEPCO er vandet derefter fortyndet for at reducere radioaktivitetsniveauerne til 1.500 becquerel pr. liter (Bq/L). Det er langt under den nationale sikkerhedsstandard på 60.000 Bq/L.
Desuden er niveauet af tritium også under Verdenssundhedsorganisationens (WHO) grænse for drikkevand på 10,000 Bq/L.
»Kemisk opfører tritium sig som vand, og ifølge de japanske myndigheder er niveauet så lavt, at man roligt kan lukke det ud i Stillehavet, uden det betyder noget,« siger Bent Lauritzen, der bemærker, at ingen industrielle processer kan rense vandet op i den skala, som man skulle gøre for at fortynde det endnu mere.
Ifølge Bent Lauritzen er der derfor ikke grund til at diskutere længere, hvorvidt det er en god idé eller ej at udlede det radioaktive spildevand i Stillehavet.
Faktisk kan vi godt sætte et punktum i den sag, mener han.
»Der kan være flere grunde til, at nabolandene er utilfredse, men de er ikke radiologiske. Det sker også på en række andre værker, at man har tilladelse til at lukke spildevand ud, hvis det er renset op,« siger Bent Lauritzen og uddyber:
»Når man udleder det, skal koncentrationen af radioaktive stoffer holdes under et bestemt niveau, hvor der ikke længere er en sundhedsrisiko. Og det er det, Japan gør. Myndighederne har lænet sig op ad de internationale standarder, op ad IAEAs anbefaling.«
Bent Lauritzen har skimmet rapporten fra IAEA, der har haft en aktiv rolle igennem hele processen, der har taget to år og bestemt ikke er hastet igennem, mener han.
»IAEA er sagkundskaben på området og har benyttet sig af internationale eksperter til at vurdere Japans beslutning. Det er en række internationalt anerkendte videnskabsfolk, der har været med til at skrive rapporten, så det undrer mig lidt, der er kritik af den,« siger professoren.
Rapporten ser på radiologisk påvirkning af mennesker og miljø under normale omstændigheder og under risiko for ulykke eller hændelser undervejs.
»Niveauerne, de har regnet ud, er konservative vurderinger, og grænserne er sat lavere, man kunne have valgt højere grænser. Det ser bare rigtigt ud det hele,« vurderer Bent Lauritzen.
Vurderingen er den faglige enhed Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen enig i.
»Det Internationale Atomenergiagentur har foretaget en omfattende vurdering af den planlagte udledning. Vurderingen, der er sket i forhold til IAEA’s grundlæggende sikkerhedsstandarder, herunder de fundamentale sikkerhedsprincipper og sikkerhedskrav, viser, at den planlagte udledning er i overensstemmelse med standarderne og derfor sikker,« skriver enheden Strålebeskyttelsen i et skriftligt svar til Videnskab.dk.
»IAEA konkluderer dermed, at udledningen vil have en ubetydelig sundhedsmæssig effekt på mennesker og miljø. Det kan i øvrigt nævnes, at det planlagte årlige udslip svarer til, hvad der rutinemæssigt udledes fra kernekraftværker i drift,« lyder det i svaret.
Ifølge Japan er der da heller ikke andre muligheder.
Japan står over for enten at blive ved med at ophobe endnu mere radioaktivt affald, altså en enorm mængde vand. Eller at rense det op og udlede det i Stillehavet, som landet nu vælger at gøre.
»Japan monitorerer konstant, om det er renset op, og så bliver der udledt det, der er renset op. Det er ikke anderledes, end man ville gøre med andet spildevand. Og vi ville have valgt den samme løsning,« fortæller Bent Lauritzen.
»Danmark har også udledt tritium fra forsøgsreaktorer på Risø. Det er uundgåeligt, at der kommer små mængder, men det har ingen radiologisk betydning for mennesker og miljø på de niveauer, vi taler om,« slår forskeren fast.
Der vil altid være radioaktive stoffer i spildevandet, men for at bruge IAEA’s terminologi, er effekten af disse »ubetydelig«.
Og så vil IAEA også have en permanent mission ved Fukushima til at hjælpe med at overvåge, om sikkerheden bliver fulgt og formentlig assistere de japanske myndigheder.
»Så jeg synes, man gør alle de rigtige ting,« slutter professoren.