Det lyser i Albertslund – særligt i Hersted Industripark.
Her er dørene åbnet til et nyt lyslaboratorium, som DTU og Albertslund kommune står bag.
Laboratoriet, der har fået navnet ’DOLL Living Lab’, består af 9,2 kilometer veje og stier, der oplyses af hele 50 forskellige energibesparende LED-gadelamper, hvilket gør parken til det største lyslaboratorie i Europa.
’DOLL Living Lab’ skal samarbejde med to DTU-drevne laboratorier, ’DOLL Quality’ og ’DOLL Virtual’, for at teste og udvikle energieffektiv gadebelysning i fuld skala.
Teknologichef for DOLL-projektet, Kim Brostrøm, mener, at forskningen vil hjælpe kommunerne til at spare penge på energiforbruget.
»Kommunerne skal i de kommende år udskifte deres gadelamper, og her er der en stor energibesparelse at hente. Som en tommerfingerregel siger man, at man sparer omkring 50 procent af energiforbruget ved at skifte de traditionelle gadelamper ud med LED-lamper. Derudover kan man spare yderligere 20 til 35 procent ved at tilføje sensorer på lamperne, som gør dem intelligent styrede,« siger Kim Brostrøm.
Ved at gøre lamperne intelligent styrede, vil lamperne være opkoblet til til et kontrolrum. Lamperne vil være i stand til at kommunikere til kontrolrummet, når det er på tide at skifte dem. Kommunerne kommer derfor også til spare på veligeholdelsen af gadelamperne i fremtiden – en omkostning, der ifølge Kim Brostrøm er væsentlig høj i kommunernes budget.
Lamper skal øge trafiksikkerheden
I 'DOLL Living Lab' beskæftiger man sig også med LED-lamper der har fået monteret bevægelsessensorer.
Ved at sætte bevægelsessensorer på lamperne, vil lamperne kun lyse op, hvis der er nogen mennesker, der går forbi dem. Sensorerne vil både kunne spare på kommunernes energiforbrug og hæve trafiksikkerheden, vurderer Jacob Munkegaard Andersen, der er projektleder ved DTU Fotonik og ansvarlig for at opbygge Doll Living Lab og Doll Quality Lab.
\ Fakta
De mange lamper, der er placeret på 280 master rundt omkring på vejene i 'DOLL Living Lab', skal hjælpe købere af gadebelysning – såsom kommuner og regioner – til at se lamperne i naturlige forhold. Lamperne kontrolleres fra et centralt kontrolrum, hvor forskere fra DTU kan følge med i lampers energiforbrug og CO2-udledning, samtidigt med, at de kan styre lamperne. Med disse oplysninger kan DTU lave sammenlignelige undersøgelser mellem lamperne, som kommunerne kan bruge, når de skal vurdere, hvilke lamper de vil investere i.
»Tidligere skruede kommunerne hadebelysningen ned på halv styrke om natten. Det gik desværre ud over trafiksikkerheden, fordi belysningsniveauet var for lavt i forhold til de udstedte anbefalinger fra vejdirektoratet. Men med bevægelsessensorerne i lamperne vil vejen blive fuldt oplyst, hvis der kommer nogen,« siger han og fortsætter:
»De traditionelle lyskilder indeholdte en gasart, som først skulle varmes op, før lampen kunne yde sit maksimum, og derfor kunne man ikke tænde og slukke for dem hele tiden. Det er anderledes med LED-lamperne, fordi de kan levere deres maksimale styrke med det samme,« siger han.
Fremtidens gadelamper skal alarmere ved ulykker
Teknologichef Kim Brostrøm spår LED-lamperne en lysende fremtid. Lamperne skal nemlig ikke kun fungere som lyskilder, men være hele grundlaget for en et kommunikationsnetværk, der skal kunne overføre data fra sensorer til smartphones.
Det kan måske lyde en smule abstrakt, men Kim Brostrøm kommer her med en forklaring:
»Gadelygterne står alle vegne i bybilledet, og derfor virker der naturligt at udnytte dem til at skabe et kommunikationsnetværk. Sætter man sensorer på masterne, kan man måle luftforurening, støj og forstoppede afløbsbrønde. Sensorerne kan opsamle al den data og videresende dem via et netværk, der fungerer gennem lyset. Lyset er så god en business-case, at det kan bære en hel infrastruktur, som kan gøre fremtidens storby mere teknologisk smart,« siger han.
Hos DTU arbejder man på at udvikle lampernes teknologi, så de kan alarmere redningsberedskabet ved ulykker, siger projektleder Jacob Munkegaard Andersen.
»Lige nu arbejder vi med at kunne sende data via det synlige lys. Lampen kan blinke i en bestemt frekvens, som gør, at man kan modtage dataen fra lyset på en smartphone. Med den teknologi kan lamperne udsende advarsler om uheld til redningsberedskabet,« siger han.
»Der er selvfølgelige stadigvæk nogle begrænsninger for dataoverførslen, som vi arbejder på, men med 'DOLL Living Lab' kan vi afprøve teknologien i en stor skala, hvilket er meget brugbart for forskningen,« siger Jacob Munkegaard Andersen.
