Prøv et kort øjeblik at forestille dig, du har en chip i hjernen, som gør dig i stand til at kommunikere med andre ved tankens kraft og søge på nettet uden telefon eller tastatur.
Det lyder måske som et afsnit af Netflix-serien Black Mirror, men det er faktisk den langsigtede plan for teknologimagnaten Elon Musks firma Neuralink at forbinde menneskehjerner med den digitale verden ved hjælp af en lille chip belagt med elektroder.
Det fortalte Elon Musk for nylig, da det ellers hemmelighedsfulde firma holdt en konference, hvor de præsenterede chippen.
Elon Musk er dog langtfra den eneste, der har fået øjnene op for teknologien kaldet brain-machine-interface.
I en ny rapport fra Europa-Kommissionen indgår den som en af 100 ‘potentielle, kommende innovative gennembrud’, og herhjemme er der også stor interesse, fortæller Lars Kai Hansen, der er sektionsleder og professor ved DTU Compute.
»Det er der, fordi der er et meget stort medicinsk potentiale i teknologien – I første omgang kan man blandt andet måle stresssignaler fra insulinchok, selv når patienten ikke kan mærke det, og man kan diagnosticere patienter mere præcist. Høreapparatsindustrien, som er stærk i Danmark, er også meget interesseret, da de har behov for bedre at kunne måle, om der kommer lyd ind i hjernen,« siger han til Videnskab.dk.
EU-rapporten om de potentielle, innovative gennembrud kan du læse mere om i artiklen ‘Førerløse biler, chatbots og hjernechips: EU-rapport spår om fremtidens gennembrud.’
Et bredbånd til hjernen
Men ambitionerne med en chip i hjernen går ikke ‘bare’ ud på at lave målinger. Elon Musk har flere gange nævnt, at Neuralinks ambition er at skabe en ‘symbiose mellem mennesker og maskiner, som kan sikre at mennesker kan følge med i en fremtid fyldt med kunstig intelligens.’
Det lyder måske lige lovlig science fiction-agtigt, men den er god nok, fortæller Lars Kai Hansen. Der er også blandt forskere håb om, at et elektronisk apparat i hjernen kan gøre os i stand til at kommunikere hurtigere med computere og med hinanden.
»Du kan tænke på det som et bredbånd til hjernen. Lige nu, når vi snakker sammen, så går vores udveksling af information meget langsomt. Vi skal begge vurdere, hvilket sprog, vi kan bruge, som modtageren forstår, og vi skal formulere ordene ved at bevæge vores muskler. Hvis vi havde en chip i vores hjerner kunne vi overføre informationen direkte og meget hurtigere,« siger han.
\ Flere måder at måle elektrisk aktivitet i hjernen
At måle elektriske frekvenser i hjernen kaldes også EEG – kort for elektroencefalografi.
Traditionelt set har man lavet EEG-målinger ved at placere elektroder på skalpen.
Kraniet gør dog, at det er svært at måle signalerne klart. For at få en mere præcis måling kan man også placere elektroder på selve hjernen inde under kraniet.
Det giver en højere opløsning, men dog også en større risiko for komplikationer.
Derfor er der også forskere, som eksperimenterer med at sætte elektroder ind under huden, ovenpå kraniet.
Sidst men ikke mindst kan man også indføre en chip direkte i hjernen, som denne artikel handler om.
Professor: Tankeoverførsel er en mulighed
Men kan man virkelig indoperere en chip i hjernerne på folk, og så bliver tankeførsel mulig?
»Det er ikke noget, vi har gjort endnu, men i teorien er det muligt,« siger Lars Kai Hansen.
I et forsøg i 2013 udstyrede forskere rotter med en hjernechip. Herefter trænede de rotterne til at trykke på en knap, når et lys blev tændt over den. Når de udførte opgaven, fik de vand at drikke.
For at teste rotternes evne til at dele information via hjernen, satte forskerne dem i to forskellige slags rum, hvor kun det ene havde et lys over knappen. Når rotten i det ene rum så lyset og trykkede på knappen, gjorde den anden rotte det samme i 70 procent af tilfældene.
Og det var selvom den ene rotte befandt sig i North Carolina i USA, og den anden i Natal i Brasilien.
Vi kan lære ting om os selv, vi ikke anede
Det hele skal dog stadig tages med et gran salt. En ting er, at man kan sende signaler til hinanden, en helt anden ting er at forstå dem.
»Der foregår en helt masse i hjernen, som aldrig når frem til vores bevidsthed. Hjernen arbejder med rigtig mange signaler samtidig, og det er en kompleks opgave at sortere og finde betydningen af de enkelte komponenter,« siger Lars Kai Hansen og fortsætter:
»Men udviklingen går hurtigt, og hver eneste dag publiceres der flere videnskabelige artikler, der har fundet nye måder at afkode hjernesignaler. Perspektivet er, at vores kunstig intelligens-algoritmer kan lære at afkode dele af hjernens aktivitet, som patienten ikke selv har adgang til, enten fordi aktiviteten er ”ubevidst” eller på grund af sygdom. Vi mangler dog stadig en del, før vi kan forstå og tale hjernens kodesprog« siger han.
Han har selv lavet forskning, der tyder på, at vi kan opfatte signaler, der ligger udenfor vores bevidsthed. For eksempel under søvn.
Her trænede de forsøgspersoner til at trykke på en knap med en bestemt hånd, når de hører en bestemt type ord. Og i efterfølgende eksperimenter, hvor forsøgspersonen sover har forskerne hvisket ordet til dem.
»Her kan vi se, at de planlægger at bruge den hånd, som svarer til lyden, de hører. De sover, så de kan ikke trykke, men vi kan se aktiviteten,« siger Lars Kai Hansen.
»Det er bare et eksempel på, at hjernen bearbejder en masse information, som vi ikke selv har adgang til. Med elektroder i en chip vil man derfor kunne få adgang til meget mere viden om, hvad der foregår i ens egen hjerne,« siger han.
Men er det sikkert?
Nu tænker du måske, at det lyder lovende, men også ganske uhyggeligt. For hvem får adgang til al den meget personlige data?
Her fortæller Lars Kai Hansen da også, at det er meget vigtigt, at der er sikkerhed for, at kun du har adgang til egen data.
»Det er ekstremt vigtigt. Det er allerede på dagsordenen i dag i forhold til f.eks. Facebook. Men her har du din sociale intelligens, som gør, at du til en vis grad godt selv kan regne ud, hvad der er dumt at skrive. Med hjernesignaler ved vi knap nok selv, hvad de siger om os. Derfor er det meget vigtigt, at den slags data ikke deles direkte uden ens egen tilladelse,« siger Lars Kai Hansen.
Han har dog også et bud på, hvordan man kan løse noget af problemet.
»Måske skal de her data slet ikke gemmes i en central server, som på Facebook, men snarere bearbejdes lokalt, og kun deles i en reduceret, beskyttet form, der sikrer privatlivet,« siger han.
Selvom det kan lyde risikabelt, så mener Lars Kai Hansen stadig, at der vil være mange mennesker, som er villige til at få opereret en chip ind i hjernen.
»Det vil nok gå, som det er gået med fitnesstrackere og apps, der kan måle os. Der vil være en avantgarde-gruppe, som går forrest, og som er meget interesserede i at måle på sig selv og forstå egen tankevirksomhed bedre. At Elon Musk har begivet sig ind på markedet bidrager også til festen og skaber noget opmærksomhed.«
Indtil videre er der dog stadig lange udsigter. Neuralink forventer at gå i gang med de første tests af deres elektroder i år 2021.
