Førerløse biler, chatbots og hjernechips: EU-rapport spår om fremtidens gennembrud
Ny rapport fra Europa-Kommissionen gennemgår 100 af fremtidens potentielle, innovative gennembrud.

Kunstig intelligens fylder meget i nye rapport fra Europa-Kommissionen, der gennemgår 100 potentielle, innovative gennembrud. (Illustration: Shutterstock)

Kunstig intelligens fylder meget i nye rapport fra Europa-Kommissionen, der gennemgår 100 potentielle, innovative gennembrud. (Illustration: Shutterstock)

Hvordan mon fremtiden ser ud? Et meget naturligt, men også svært spørgsmål, vi ofte stiller os selv.

Ikke desto mindre har en ny, ambitiøs rapport fra Europa-Kommissionen forsøgt at komme med et bud. Rapporten er et såkaldt ‘foresight,’ der kigger nærmere på 100 potentielle, kommende innovative gennembrud.

Den dækker over alt fra teknologier som førerløse biler, kvantecomputere og plastikædende bakterier til mere sociale idéer såsom borgerløn og bilfri byer.

Kunstig intelligens har hjulpet med rapporten

Rapporten ‘100 Radical Innovation Breakthroughs for the future,’ der er udgivet af Europa-Kommissionen, rangerer de 100 idéer ud fra såkaldte ‘bliometriske analyser’ og ekspertinterviews.

Den bibliometriske analyse har blandt andet ved hjælp af maskinlæings-algoritmer (der er algoritmer, som kan optimere sig selv red.) og eksperters evaluering gennemgået patenter og udgivelser for at finde frem til de 100 emner.

Derudover har et såkaldt ekspertpanel formuleret de tre indikatorer; modenhed, sandsynlighed for gængs brug inden 2038 og europæisk forsknings position indenfor området.

Svært at forudsige fremtiden

Rapporten gennemgår 100 potentielle, ‘radikale innnovationsgennembrud’.

Hver især rangeres de efter:

  • Hvor moden idéen er.
  • Hvor sandsynligt det vil være, at idéen kommer i gængs brug inden 2038,
  • samt hvor stærk EU’s position er på det specifikke forskningsområde sammenlignet med andre markeder i verden.

»Det skal altså ikke bare ses som en spådom, men et redskab for forskningspolitik. Det er et forsøg på at vurdere, hvilke forskningsområder EU skal investere i fremadrettet,« fortæller lektor og teknologistoriker ved Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Det lyder dog ambitiøst at vurdere, hvilken af 100 kommende gennembrud, der vil være i brug i 2038, medgiver han.

»Der er selvfølgelig en meget høj grad af usikkerhed. Men det kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti, i og med at forventningerne, som beskrives i rapporten, kan føre til investeringer på området,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Masser af kunstig intelligens

Kristian Hvidtfelt Nielsen bider mærke i, at et af de områder, der fylder mest i rapporten, er kunstig intelligens.

»Det er jo lidt sjovt, at de repræsenteres som et gennembrud, da mange af de her teknologier i virkeligheden er resultater af langsom udvikling siden de første computere  gennem 50 år,« siger han.

Lars Kai Hansen, der er professor og sektionsleder på DTU Compute tilføjer desuden, at:

»Det virker lidt tilfældigt, hvad der er kommet på listen, og der burde have været angivet en eller anden grad af usikkerhed omkring de bedømmelser, de laver.«

Her på Videnskab.dk, har vi alligevel valgt at spørge forskere, der beskæftiger sig med kunstig intelligens for at høre, om rapporten rent faktisk rammer plet på nogle af de idéer, som falder indenfor deres områder.

I fremtiden er der gode chancer for, at der kører selvkørende biler på vejene, vurderer rapporten fra Europa-Kommissionen. Her er det Waymo's bud på en selvkørende bil. (Foto: Waymo)

Førerløse biler: Teknologien er der, men kan være problematisk i praksis

Europa-Kommissionens rapport vurderer, at selvkørende biler har høj sandsynlighed for at være i gængs brug inden 2038.

Mange har på et tidspunkt forestillet sig, at vi i fremtiden ville flyve rundt i flyvende biler. Idéen er endda med i rapporten, men scorer lavt på sandsynlighed. Til gengæld er førerløse biler blandt de idéer, der har størst sandsynlighed for at blive ført ud i livet inden 2038, ifølge rapporten.

Ifølge Thomas Bolander, der er professor i logik og kunstig intelligens på DTU, er teknologien på området da også blevet rigtig god.

»Den centrale kunstige intelligens her handler om billedgenkendelse, og det er vi blevet rigtigt gode til. Biler kan allerede genkende objekter på vejene i realtid og reagere. Problemet opstår først, når det handler om at beslutte, hvilke handlinger der skal udføres på baggrund af det, bilen ser,« siger Thomas Bolander.

Thomas Bolander fortæller for eksempel, at andre biler, der også er selvkørende, samt stillestående omgivelser, ikke vil være noget problem, men at mennesker, der er uforudsigelige og måske går over for rødt kan blive en stor udfordring.

»Det giver nogle moralske dilemmaer, når den slags situationer opstår, men det gælder også når mennesker, der kører bil. Spørgsmålet er så, om bilerne kan lære at reagere på en måde, som giver færre uheld,« siger Thomas Bolander

»På nogle universiteter har man indført selvkørende busser, som kører rundt på Campus. Men her har man løst problemet ved at busserne kører så langsomt, at der nærmest ikke kan opstå uheld. Den løsning dur nok ikke i trafikken,« siger han.

Talende robotter vil kunne varetage opgaver som f.eks. bankrådgivere eller anden service, mener Thomas Bolander - også selvom de måske aldrig bliver bevidste på et menneskeligt niveau. (Illustration: Shutterstock)

Chatbots: Vil vi for alvor kunne tale med robotter i fremtiden?

Chatbots har ifølge rapporten og forskerne stor sandsynlighed for at blive mere udbredt inden 2038 - også selvom de ikke bliver ligeså gode at hyggesnakke med som rigtige mennesker.

Helt tilbage i 1950 foreslog den engelske matematiker Alan Turing en test, der skulle kunne afgøre, om en maskine udviste intelligens på et menneskeligt niveau.

Hvis computeren kunne gennemføre en samtale, på en måde som gjorde mennesker ude af stand til at vurdere, om det var en maskine eller et menneske, de kommunikerede med, viste den ifølge Turing tegn på menneskelig intelligens.

Der er vi ikke helt endnu, selvom Apples Siri og Amazons Alexa ved hjælp af kunstig intelligens genkender tale og kan søge på Google, sætte musik på eller dæmpe lyset i stuen.

»Vores interaktion med computere er blevet meget mere intuitiv gennem tiden. Jeg kan stadig huske tiden med DOS (styresystem, red.), hvor man skulle huske en lang række kommandoer. I dag behøver man heldigvis ikke have særlig uddannelse eller erfaring for at kunne anvende en computer,« siger Thomas Bolander og fortsætter:

»Men hvis målet er en reel talende computer, der tænker som os, og som vi kan have en rigtig samtale med, så er vi meget langt fra mål. Men chatbots behøver ikke være designet, så du tror, de er menneskelige, for at være succesfulde,« siger han. 

Forsker: Talende robotter kan blive bankrådgivere

Når det for eksempel kommer til såkaldte chatbots, der skal udføre en funktion eller service, ser det også fornuftigt ud, vurderer han.

»Mange af de chatbots vi ser i dag, er i virkeligheden meget som søgemaskiner, der finder nogle resultater frem. Men man kan sagtens forestille sig, at man kan udvikle chatbots, der kan udføre opgaver som for eksempel en bankrådgiver,« siger Thomas Bolander.

Ifølge Thomas Bolander kan det lade sig gøre, ved at man træner en kunstig intelligens til at kunne reagere på spørgsmål, samtidig med at den kan finde de rigtige svar i en database.

»Derudover skal den nok også have noget af det, man kan kalde traditionel programmering, hvor der indgår nogle regler for, hvad den må og kan sige, som sikrer at den for eksempel ikke tilbyder lånetyper, som den ikke må,« siger han.

Elon Musks virksomhed Neuralink offentliggjorde for nylig størrelsen på deres nyeste chip, som de udvikler på i håb om at kunne forbinde hjerner til computere. (Foto: Neuralink)

En chip i hjernen forbinder dig med den digitale verden

Ifølge rapporten er det stadig en forholdsvis ny idé, at indoperere elktroder i hjernen for at gøre os i stand til at kommunikere hurtigere - men Lars Kai Hansen vurderer, at potentialet er meget stort.

Hvis du synes, de tidligere forslag til fremtidens gennembrud lød science fiction-agtige, så kommer der her en om muligt endnu vildere idé. Den kaldes i rapporten for ‘Brain-Machine Interface,’ hvilket strengt taget betyder kommunikation mellem hjerne og maskine.

Forskere har med stor succes i mange år målt hjernens elektroniske aktivitet ved hjælp af elektroder, der kan sættes på hovedet. Det har blandt andet ført til lovende resultater i kampen mod epilepsi og Parkinsons sygdom. 

Desværre gør kraniet, at man ikke kan se så mange detaljer, som man kan, hvis man måler på selve hjernens overflade.

Derfor har forskere, læger og virksomheder længe arbejdet på at lave elektroder, der er små nok til, at man kan indoperere dem under kraniet med mindst mulig risiko.

I dag er formålet oftest at kunne måle på hjernen og for eksempel diagnosticere sygdom, men på sigt er der også forhåbninger om, at chippen kan sende informationer begge veje - fra computeren og ind i hjernen og tilbage igen.

»Du kan tænke på det som et bredbånd til hjernen. Lige nu, når vi snakker sammen, så går vores udveksling af information meget langsomt. Vi skal begge vurdere, hvilket sprog, vi kan bruge, som modtageren forstår, og vi skal formulere ordene ved at bevæge vores muskler. Hvis vi havde en chip i vores hjerner kunne vi overføre informationen direkte og meget hurtigere,« siger Lars Kai Hansen, der er professor og sektionsleder på DTU Compute.

Rotter har sendt tanker til hinanden fra flere tusinde kilometers afstand

Og hvis du nu tænker, at det lyder lige lovlig utroligt, at vi i fremtiden skal kunne styre vores computer eller sende beskeder blot ved tankens kraft, så kan Lars Kai Hansen, der er professor og sektionsleder på DTU Compute, faktisk fortælle, at man allerede har sendt tankebeskeder over tusinder af kilometer i rotteforsøg.

»Det er blevet gjort på dyremodeller. I et forsøg sendte forskere signaler mellem to rotters hjerner i henholdsvis North Carolina i USA og Natal i Brasilien. Og jeg tror også på, at man kan lave en mere effektiv interface til hjernen,« siger Lars Kai Hansen.

Der er dog én udfordring.

»Der foregår mange ting i hjernen, som vi ikke forstår endnu. Så vi skal først lære at fortolke hjernens signaler og hvordan vi stimulerer hjernen. Men der er meget stort potentiale i den her teknologi,« siger Lars Kai Hansen.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre om Brain-Machine Interface, så bringer Videnskab.dk heldigvis en længere artikel om netop denne teknologi i morgen.

Det populære mobilspil Pokémon GO placerer pokémons ude i verden ved at lægge et virtuelt lag ovenpå virkeligheden. (Foto: Pokémon GO) 

AR - Augmented Reality

Kombinationen af billedgenkendelse og store datamængder er her allerede, og muligheden for at kombinere dem via AR har stort potentiale ifølge rapporten.

Du kender VR, men kender du AR? Du er helt sikkert stødt på teknologien før.

For eksempel når du på Snapchat tager sjove selfies med en hundesnude i stedet for din næse, eller når du, eller dine børn, spiller Pokemon GO, og det ligner, der pludselig står en farlig Charmander midt i stuen.

Det er AR - Augmented Reality - eller på dansk 'udvidet virkelighed'. Og potentialet rækker meget længere end til pjat og leg, ifølge EU-Kommissionens rapport.

Augmented Reality er, når man lægger et lag af informationer ovenpå virkeligheden. Og teknologien kan for eksempel bruges til at hjælpe politibetjente med at genkende ansigter eller mekanikere med at finde et problem med en motor.

»Det handler dybest set om at få mønstergenkendelse til at hjælpe mig med at opfange noget mere af min omverden. Jagerpiloter bruger også teknologien til at projicere billeder op på skærmen med ekstra informationer,« siger Thomas Bolander.

Han fortæller desuden, at store mængder data om et emne, sammen med god mønstergenkendelse, lynhurtigt vil kunne give os al tilgængelig information om det, vi kigger på.

»Så kan det godt være, at Google Glasses (der er et par briller udstyret med kamera, udgivet af Google i 2014, red.) ikke rigtig brød igennem, fordi de var dyre, og det så kikset ud at rende rundt med et par briller med et spionkamera på, men så snart teknologien bliver bedre og mere diskret, så er der helt klart et potentiale,« siger han.

Du kan læse meget mere om de 100 fremlagte potentielle bud på det næste store innovative gennembrud i rapporten ‘100 Radical Innovation Breakthroughs for the future’ udgivet af Europa-Kommissionen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.