Musik og farver hjælper handikappede

Multihandikappede kan blive bedre til at koncentrere sig, få bedre øje-hånd-koordination og begynde at huske melodier, når de bruger deres krop til at udtrykke sig gennem spil eller kunst.

Det viser erfaringerne fra lektor Tony Brooks' årelange forskning i hvordan teknologi kan hjælpe handikappede til at få en bedre hverdag. Forskningen har både internationalt og i dansk afsæt, blandt andet fra Aktivitetscenter Frederiksbjerg i Århus.

Tony Brooks forsøger grundlæggende at træne svært handikappede ved hjælp af musik, kunst og computerspil. Arbejdet tog for alvor form under en workshop, han lavede i 1999 med Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Danmarks Radio. DR ville lokke flere seere til programmer om klassisk musik ved at gøre musikoplevelsen visuel.

Det fik Tony Brooks til at optage musikken og dirigentens bevægelser for så at omkode begge dele - via en algoritme - til farver og figurer på en storskærm bagest på scenen.

Ubevidst reaktion

Resultatet af det blev konceptet 'SoundScapes', som minder om den grafik, der toner frem på computeren, når man f.eks. afspiller en musik-CD i Windows Media Player.

»Dirigenten oplevede selv, at han havde fuld fokus på koret og musikken, men det var meget interessant at se, at for hver gang vi lavede en ny optagelse, blev hans bevægelser større. Han interagerede ubevidst med storskærmen, og det syntes jeg kunne være meget interessant at relatere til de handikappede, jeg arbejdede med,« fortæller Tony Brooks.

Hurtigere end Wii og EyeToy

Den ingeniøruddannede Tony Brooks har udviklet sine egne hjælpemidler i form af trådløs teknologi som infrarøde 3D-sensorer og kameraer. Man kan genfinde det grundlæggende princip i spilkoncepterne EyeToy og Nintendo Wii, men Tony Brooks introducerede ideen, flere år før de populære spilkonsoller kom på banen.

Tanken er, at når folk kan se, at deres bevægelser skaber farver og figurer, bliver de motiveret til at bevæge sig igen, mere og på andre måder, end de ellers ville gøre.

Det var baggrunden for, at Tony Brooks i 1998 og 1999 indrettede rum på skandinaviske museer, heriblandt Arken og Trapholt, hvor gæsternes bevægelser skabte lyde og billeder. Og det er samme tankegang, som har skabt ideen om at få handicappede til at bevæge sig på bestemte måder ved at bruge computerspil.

Pingvin på snowboard

I øjeblikket udvikler Tony Brooks sin forskning ved hjælp af handikappede, som spiller computerspil i hans laboratorium i Esbjerg, SensoramaLab, som blandt andet har tre postdoc tilknyttet.

Spillet er i al sin enkelhed en pingvin, som skal navigere ud og ind mellem porte på sit snowboard.

Tony Brooks designer udfordringerne og portenes placering på computerløjpen efter den handikappedes personlige behov. Skal især højre side af kroppen trænes, kan der komme ekstra mange porte i højre side osv.

Banen bliver lavet i samarbejde med den handikappedes fysioterapeut, og spillet kan ifølge Tony Brooks tilpasses enhver form for handikap - fra folk med efterveer af hjerneblødninger til multihandikappede.

Skal være sjovt

Det er helt grundlæggende, at det skal være sjovt at bevæge sig, og at man skal gøre det uden at tænke for meget over det. På den måde er det lettest at få folk til at bryde grænser og bevæge sig på nye måder uden at kede sig, mener Tony Brooks.

»Når man ser nogen spille et spil, kan man se, de bliver meget involverede. Og når folk spiller musik, kommer de nogle gange til et andet bevidsthedsniveau, hvor fingrene bare løber op og ned ad klaveret. Det er den involvering, vi er ude efter, og med de midler vi har nu, kan vi skabe en verden, hvor det kan lade sig gøre,« siger Tony Brooks.

Mere i dybden

Efter nogle års forskningsarbejde i blandt andet Sverige, Kina og New Zealand med den mere kunstbaserede del af projektet, skal 2009 ifølge Tony Brooks være året, hvor han satser 100% på at lave langvarige forsøg, som videnskabeligt kan dokumentere de gavnlige effekter af den fysiske træning af handikappede.

Mange terapeuter bliver trætte af at gentage den normale træning, og den er også trættende for patienten. Så hvis man giver dem nogle miljøer, som er sjove, kan det være motiverende for dem begge

Tony Brooks

Foreløbig skal principperne bruges i et pilotprojekt i Esbjerg, som er rettet mod folk med gigt. Siden skal forskeren finde sponsorer, der kan hjælpe med at måle resultaterne og få forskningen ud over rampen.

»Efter 20 års arbejde føles det stadig, som om jeg kun har skrabet i overfladen, for der er så meget potentiale, der kan gavne samfundet. Vi gør noget, der ikke er gjort før, og vi vil finde svar, som også ville være spændende for private firmaer at finde,« siger Tony Brooks, der også er på udkik efter flere postdoc og ph.d.-studerende, som har lyst til at kaste sig over den tekniske del af projektet.

Tony Brooks kalder sig selv for en utraditionel akademiker. Hans usædvanlige forskning på Aalborg Universitet Esbjerg er kraftigt inspireret af, at han er aktiv kunstner og bassist og har handikappede i sin familie.