Legoklodser hjælper med at redde liv på hospitalet

Jo mere akut og kompleks din arbejdsplads er, desto mere nervepirrende kan det være at ændre på arbejdsgangene omkring den.

Ikke mindst, hvis du arbejder på et hospital, hvor jobbet blandt andet består i at redde liv og bringe nyt liv til verden – og hvor det nogle gange skal gå rigtig hurtigt.

Forestil dig så, at et helt hospital med flere tusinde ansatte skal flytte og levere samme, sikre og effektive patientbehandling fra dag ét.

Her er det bogstaveligt talt livsnødvendigt at finde ud af, om læger, sygeplejersker, portører og jordemødre med flere kan udføre deres arbejde effektivt i de nye fysiske rammer, inden de flytter ind.

Nye hospitaler kræver test og træning

I disse år bliver der bygget og udvidet mange hospitaler i Danmark.

Det gælder blandt andet Nyt Herlev Hospital, Nyt Bispebjerg Hospital, Nyt Hvidovre Hospital, det nye Universitetshospital i Odense og Nyt Aalborg Universitetshospital.

Ligesom sportsfolk tester og træner nye taktikker og forskellige teknikker for at være bedst muligt forberedt til enhver kampsituation, er sundhedspersonale også nødt til at teste nye lokaler og træne de mest komplekse og akutte arbejdsgange.

Personalet på eksempelvis akutmodtagelse, operationsstuen eller fødegangen skal lære at håndtere deres arbejdsopgaver på en patientsikker, effektiv og tryg måde et nyt sted.

Her viser vores og international erfaring, at simulation, nærmere bestemt simulationstest og simulationstræning i de nye bygninger, kan være et særdeles effektivt redskab.

Simulation giver et trygt sted at øve

Grundlæggende kan vi bruge simulation til at se på samspillet mellem mennesker, udstyr og de fysiske rammer.

Simulation efterligner virkeligheden, men er ikke virkeligheden.

Det betyder, at man kan øve sig og træne, og at man kan undersøge og eksperimentere, uden at der er risiko for, at patienten eller simulationsdeltagerne selv kommer til skade.

Når man skal flytte ind i nye bygninger, kan man tage en række forskellige simulationsmetoder i brug:

• Bordsimulation til at udvikle idéer og tanker om arbejdsgange i det nye byggeri eller til at lære at finde rundt
• Simulationstest til at teste, om arbejdsgangene rent faktisk kan udføres det nye sted
• Simulationstræning til at træne nye arbejdsgange i det nye byggeri

Alle tre metoder var i spil, da 1.500 medarbejdere skulle finde sig til rette i det nye Akuthus og Kvinde-Barn Center på Herlev Hospital.

Afdelingerne brugte bordsimulation til både at udvikle arbejdsgange og efterfølgende til at træne medarbejderne i at finde rundt.

De brugte simulationstest til at teste områder i byggeriet med kompleks patientbehandling.

Endelig simulationstrænede de læger, jordemødre, sygeplejersker og andet personale i akut og kritisk patientbehandling i det nye, så snart det var muligt at få adgang til byggeriet.

Som Region Hovedstadens største simulationscenter, CAMES, blev vi inddraget i de forskellige simulationsmetoder for at hjælpe afdelingerne.

I det følgende dykker vi dybere ned i de tre typer simulation.

LEGO-figurer skaber overblik

Før man flytter ind, kan man med fordel udvikle eller afklare nye arbejdsgange via bordsimulation.

Det består af en stor plantegning, hvor man med små figurer, eksempelvis Lego-figurer, illustrerer medarbejdere, udstyr og patienter.

Dem kan medarbejderne så flytte rundt på – som om det skete i virkeligheden.

Ved at bringe deltagernes forskellige perspektiver i spil, kan diskussioner og ideer kvalificere løsningerne på udfordringerne

Bordsimulation opleves af mange medarbejdere som afklarende i forhold til de nye rammer.

De beskriver bordsimulation som et værktøj, der giver dem et større overblik over den samlede nye arbejdsplads. Det er lige netop det fugleperspektiv, en bordsimulation kan give.

Det kan give en tryghed at få dette overblik, at kende til tankerne bag indretningen og få et billede af, hvordan arbejdsgangene skal foregå i det nye.

Test forhindrer ubehagelige overraskelser

Ligesom når man har købt en ny lejlighed, er det sommetider først, når man flytter ind, at man opdager, at vindueskarmen forhindrer sofaen i at stå der, hvor man havde tænkt – selvom det passede på plantegningen.

Den slags ’overraskelser’ vil man gerne forhindre ved nyt hospitalsbyggeri.

Derfor laver man på forhånd simulationstests af akutte og komplekse arbejdsgange, for at se hvordan de fysiske rammer påvirker, hvordan tingene kan placeres, hvilket igen påvirker personalets arbejdsgange.

Den slags skal der være styr på, når den første patient skal behandles.

Som eksperter i simulation i sundhedsvæsenet var vi på CAMES med til at udpege de områder, hvor Herlev kunne bruge simulationstest.

Tidlige test kan spare penge

Sammen udvalgte vi 10 områder til test. Det var blandt andet traumestuerne i akutmodtagelsen, operationsstuerne, intensivstuerne og fødestuerne.

Jo mere akutkrævende et område er, desto større er behovet for, at arbejdsgangene sidder i skabet.

Testene gjorde det tydeligt, at indretning og arbejdsgange på forskellig vis skulle ændres inden indflytning, for at behandling kunne foregå effektivt og sikkert.

En test på en fødestue viste eksempelvis, at alarmknapperne til akut kejsersnit var placeret for højt oppe til, at jordemoderen kunne nå dem. Knapperne måtte flyttes.

En anden test tydeliggjorde, at udstyr placeret på bevægelige søjler på lige netop denne afdeling, udfordrede patientsikker behandling. Søjlerne måtte afmonteres.

Erfaringerne fra Herlev taler for, at test foregår tidligt i byggeprocessen, så man kan nå at foretage ændringer, inden det bliver for sent og for dyrt.

I boksen under artiklen kan du læse mere om de områder, man især tester på.

Træning med dukker og skuespillere

En tredje måde at forberede personalet på en flytning er simulationstræning.

Når man træner patientbehandling, forsøger man at ’mime’ virkeligheden. Patienten er her skiftet ud med en avanceret dukke i fuld menneskestørrelse eller en skuespiller.

Det giver mulighed for at træne og anvende viden og færdigheder i realistiske omgivelser. Man bliver dygtigere og kan fejle, uden at nogen kommer til skade.

Simulationstræning bliver brugt af læger og sygeplejersker, når de for eksempel skal træne samarbejde og behandling af akut dårlige patienter.

Træningen af teams, som for eksempel hjertestop- eller traumeteam, bør ske i de nye omgivelser. Så er personalet helt klar, når det er alvor.

Store simulationstest giver ikke mening alle steder

Simulation er et rigtig godt værktøj til at styrke alt fra medarbejderinddragelse, forberedelse, planlægning, udvikling af arbejdsgange og indretning, når man står over for at flytte komplekse arbejdsgange over i nye byggerier.

Tidligere forskning fra 2020 beskriver netop, hvordan kombinationen af de forskellige simulationsmetoder kan være med til at øge medarbejderinddragelsen og mindske trusler mod patientsikkerheden.

Men de store simulationstest er ressourcekrævende aktiviteter, da mange mennesker skal samles om aktiviteten i mange timer for at få maksimalt udbytte af metoden.

Derfor skal simulation kun anvendes der, hvor udbyttet er størst.

Det gælder især akutmodtagelser, operationsstuer, fødegange eller intensiv-afdelinger i forbindelse med behandling af kritisk syge eller komplekse patienter.

Det kunne være relevant, hvis kommende forskning undersøger præcis, hvornår og hvordan simulationstest og træning styrker patientsikkerhed og medarbejdertryghed mest.

På den måde kan vi få størst mulig læring ud af disse komplekse kæmpebyggerier til glæde for alle dem, der i de kommende år står over for nye indflytninger.

Dermed kan vi som simulationscentre understøtte processen ved at bruge simulation de steder, hvor det giver bedst mening.

Find mere information og en dybere introduktion til simulationstest her. Læs mere om, hvad man især tester for i boksen lige under artiklen.

\ Læs mere

Kunst kan forbedre hospitalsoplevelsen

\ Læs mere

Kæmpestudie: Danmark har verdens 24.-bedste sundhedsvæsen

\ Læs mere

Læge: Stort problem i sundhedsvæsenet kan løses med humaniora