I 2024 kan et nyt våben mod kræft og blodsygdom blive taget i brug i Danmark
Den Nobel-prisvindende CRISPR-teknologi rykker så småt ind i det danske sundhedsvæsen. Men det er ikke uden risiko.
Den Nobel-prisvindende CRISPR-teknologi rykker så småt ind i det danske sundhedsvæsen. Men det er ikke uden risiko.

»Indenfor de næste 6-12 måneder forventer jeg, at vi ser behandlinger med den første kommercielle CRISPR-terapi i Danmark,« siger Rasmus Bak, der er lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Og de første patienter, der bliver behandlet ved hjælp af 'gen-saksen' CRISPR, bliver mennesker med seglcelleanæmi, mener han.
Blodsygdommen er medfødt og indtil for nylig uhelbredelig for størstedelen af patienterne. Men nu er en behandling godkendt i USA og Storbritannien.
Indenfor de næste par måneder kommer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at forholde sig til, om behandlingen kan godkendes i EU, og derefter skal Medicinrådet vurdere, om vi også skal benytte behandlingen herhjemme.
Hvis ikke det bliver behandling af blodsygdommen, så bliver det måske behandling af kræft. CRISPR kan allerede indgå i en eksperimentel kræftbehandling i Danmark om meget kort tid, for National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev og Gentofte Hospital har indsendt en ansøgning om at behandle patienter med modermærkekræft ved brug af CRISPR.
»Vi regner med at kunne behandle den første patient allerede inden for nogle måneder, hvis alt går efter planen,« siger Özcan Met, der er seniorforsker og leder af Celleterapienheden, CCIT-DK på Herlev og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.
CRISPR er dermed ikke længere en teknologi, hvis egenskaber vi skal vente år på at gøre brug af. Vi kan allerede i 2024 se de første behandlinger i Danmark.
Men hvad er det nu lige, CRISPR er, og hvad kommer der ellers til at ske med vidunder-teknologien inden for de kommende år?
CRISPR er en forsvarsmekanisme fra bakteriers immunforsvar, som forskere har lært at benytte for cirka 10 år siden.
Forskere kan med CRISPR for eksempel manipulere celler i mennesker. Det er ikke ved at hypnotisere eller med stærke taleevner, at CRISPR manipulerer celler. CRISPR kan klippe i DNA-strukturer.
CRISPR/Cas9 er en teknologi, der over de seneste ti år har oplevet en kæmpe hype i videnskabelige kredse.
Teknologien fungerer som en DNA-saks og spejler en naturlig forsvarsmekanisme, der sker i bakteriers immunforsvar.
Når bakterier inficeres med virus, gemmer CRISPR/Cas en lille del af virussens DNA inde i bakterien, som den efterfølgende kan benytte til at genkende og nedbryde selvsamme virus ved at klippe i virussens fremmede DNA-struktur. Væk med DNA’et, der giver bakterierne sygdom.
Cas9 fungerer i den forbindelse som en saks, der leder efter det DNA, der matcher det gemte stykke virus-DNA. Dette match faciliteres af et stykke RNA, som er en del af CRISPR/Cas-systemet.
Med en forsker bag Cas9-roret kan der altså sendes en RNA-sekvens ind humane celler, der er programmeret til at matche en uønsket DNA-sekvens, og dermed kan CRISPR/Cas-systemet programmeres til at klippe-klistre i et specifikt stykke DNA i et menneske.
Det kan benyttes til at reparere genetiske mutationer eller lave genetiske optimeringer af for eksempel immunceller til at bekæmpe kræft.
Læs mere i artiklen Sådan fungerer CRISPR.
Det kunne være en kræftpatient, hvor lægerne tager immunceller ud, manipulerer cellerne genetisk og genindsætter dem. Cellerne kan nu genkende kræftceller og ved, hvordan de skal bekæmpe dem.
Teknologien begrænser sig langt fra til at manipulere celler i mennesker. Planter, dyr og bakteriers DNA kan også ændres med CRISPR.
»Man kan manipulere naturen omkring sig. Man har for eksempel allerede lavet myg, der ikke bærer malaria,« siger Rasmus Bak.
Teknikken hedder 'gene drive', forklarer han og fortsætter:
»Man har også lavet forbedrede fødevarer og kvæg med større muskler, som ikke har horn.«
For at ændre skabe kvæg uden horn har forskere ændret arvemassen ved at klippe og klistre i DNA. Når de kender til de DNA-strukturer, der fremavler horn på kvæget, kan de med CRISPR ændre dem.
De næste kalve i rækken mangler nu også horn, fordi arvemassen er ændret i kvæget.
Det er også muligt at genskabe egenskaber fra forhistoriske dyr og mennesker som neandertaleren med CRISPR. Forskere kan studere funktionen af neandertal-gener ved at indsætte dem i celler fra moderne mennesker.
Selv genskabelsen af forhistoriske væsener som for eksempel mammutten bliver forsøgt.
Det mest opsigtsvækkende for CRISPR-teknologien var, da en forsker fra Kina forsøgte at bruge CRISPR i menneskefostre til at gøre dem resistente over for HIV. Det forårsagede ramaskrig i den videnskabelige verden og sendte forskeren tre år i fængsel.
Rasmus Bak ser også klare etiske udfordringer med brugen af CRISPR, hvilket han langt fra er ene om.
»Man har i manges øjne prøvet at lege Gud,« siger han og påpeger, at det var alt for tidligt at forsøge sig med så voldsom indgriben i menneskers arvemasse tilbage i 2018.
For hvad nu hvis forskeren klippede forkert med CRISPR? Eller hvis vi ikke havde ordentlig viden om de DNA-strukturer, som han foretog ændringer i, og det gjorde de to fostre mere modtagelige for andre sygdomme?
Der er mange ubekendte, som kan gøre brugen af CRISPR i fostre både farlig og uetisk. Når menneskefostrene vokser op og selv får børn, fører de nemlig deres ændrede arvemasse videre ligesom kvægene uden horn, påpeger Rasmus Bak.
Men når det kommer til patientbehandling, hvor det er en specifik sygdom i et specifikt individ, har han svært ved at se, hvad modstanden skulle være.
»Jeg tror ikke, der er nogen, der er imod, at vi behandler patienter med det. Man skal sondre mellem den genmanipulation, der nedarves, og det, der kun finder sted i et individ,« siger lektoren.
Der skelnes altså mellem to måder at bruge CRISPR på: En ændring i arvemassen af et befrugtet æg eller af en kønscelle, hvor ændringen gives videre til afkom. En behandling af modne kropsceller på et specifikt individ, hvor ændringen ikke er arvelig.
I den mindre kontroversielle ende er behandlingen af patienter, hvor scenarierne ikke ligger mange år ude i fremtiden.
Allerede i en nær fremtid vil de fra National Center for Cancer Immunterapi på Gentofte og Herlev Hospital bruge teknologien til at forbedre deres behandling mod modermærkekræft. Med en blanding af CRISPR og T-celler kan lægerne give uhelbredeligt syge kræftpatienter en chance til.
Om få år regner de med at kunne gøre mere end det.
»Vi kan forbedre vores behandling ved at styrke T-cellerne med CRISPR«
»Det er et springbræt til at bruge CRISPR i andre sammenhænge med immunterapi,« siger Özcan Met.
Han peger også på stamcellebehandling og behandling af kroniske sygdomme. Mange af de sygdomme, som lægevidenskaben har meget få svar på lige nu, kan CRISPR åbne døren for.
I første omgang vil behandling, som den Özcan Met nævner, først kunne tilbydes til patienter, der allerede har fået kemoterapi og immunterapi - de uhelbredeligt syge. Det er den gruppe af patienter, som forskerne har fokuseret på og i første omgang har kunnet bruge den eksperimentelle CRISPR-behandling på.
Men om nogle år kan det ændre sig, så en behandling med CRISPR kan stå i stedet for en kemobehandling.
Rasmus Bak regner også med, at kemobehandling i nogle tilfælde kan erstattes af CRISPR-behandling allerede inden for en kort årrække.
I den lidt vildere ende af fremtiden for CRISPR finder vi forsøg med for eksempel at bruge griseorganer i mennesker. Manglen på organer som hjerter eller nyrer kunne vi måske komme udenom ved at tage genmanipulerede organer fra dyr og overføre til mennesker.
»Der er bestemt forskergrupper, der arbejder på det. Nogle arbejder med nyrer og hjerter fra grise, som skal kunne transplanteres til mennesker,« siger Bjarne Kuno Møller, der er cheflæge ved Blodbank og Immunologi og leder af Center for Gen- og Celleterapi ved Aarhus Universitetshospital, til Videnskab.dk.
Ifølge ham er det noget, forskere har forsøgt i årtier. Forskellen er nu, at det ser mere lovende ud med den effektive DNA-saks.
Han ser dog stadig begrænsninger ved at transplantere organer fra andre dyr over i mennesker. Der skal blandt andet både fjernes og tilføjes nogle overfladestrukturer i de celler, organet består af, før kroppen kan tage imod et ikke-menneskeligt organ. Derudover kan infektionssygdomme fra for eksempel grise potentielt overføres med organerne til mennesker.
Bjarne Kuno Møller peger på en udfordring ved brug af CRISPR helt generelt.
Den originale CRISPR/Cas9-metode klipper DNA’et helt over og afhænger af, at cellen får en skabelon at reparere efter. Skabelonen introduceres oftest i cellerne i form af en modificeret virus.
I forskergruppen PASCAL-MID på Aarhus Universitet, som Bjarne Kuno Møller er del af, arbejder de med korrektion af immundefekter i bloddannende stamceller. Her har de oplevet, at stamcellerne kun vanskeligt tåler den hårdhændede behandling.
Det kan ske, at der klippes forkert eller klippes mere, end der er behov for. Han frygter, at CRISPR er for groft et værktøj at benytte i stamcellebehandling.
Udfordringerne er ikke nye, men har været kendt i de ti år, hvor forskerne har brugt teknologien i laboratorier. Derfor er der også begyndt at komme løsninger, fortæller Bjarne Kuno Møller:
»Men der er afløsere på vej, som kan være bedre. Modifikationer af CRISPR-teknologien. Med dem håber vi at kunne opnå tilsvarende korrektioner med mildere metoder.«
Med tilpasningerne af CRISPR-metoden håber han, at forskergruppen kan indsende ansøgning om tilladelse til behandling allerede i 2025.