Genmodificerede grisehjerter kan i fremtiden redde liv

I et nyt forsøg har forskere transplanteret genmodificerede grisehjerter ind i to hjernedøde mennesker, hvis kroppe blev holdt kunstigt i live, skriver New Scientist.

Kroppene var doneret til lægevidenskaben og med familiernes samtykke.

De to operationer fandt sted den 16. juni og 6. juli i år. Modtagerne blev observeret i 72 timer, hvor der blev taget daglige vævsprøver. Der var ingen tegn var på afvisning af de fremmede organer, og hjerterne fungerede normalt og vedligeholdt blodgennemstrømningen i hele kroppen.

Transplantationerne er en del af en række xenotransplantationer - overførsler af dyreorganer til mennesker - der er fundet sted det seneste år.

Indtil i år var xenotransplantationer ellers kun testet på ikke-menneskelige primater. Men i januar i år modtog det første levende menneske, amerikaneren David Bennett, en grisehjertetransplantation.

Svært at spå om tidshorisonten

Denne forskning er vigtig, mener forsker og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, Kasper Rossing, da der lige nu er mennesker, der dør på ventelister til at modtage organer.

Fra 2012 til 2021 døde 259 patienter alene i Danmark, mens de ventede på at modtage et organ til transplantation, ifølge Dansk Center for Organdonation.

Ved udgangen af 2021 stod 389 patienter på venteliste i Danmark, hvoraf 16 patienter ventede på hjerter.

Det er dog svært at sige, hvornår de genmodificerede grisehjerter - og andre organer - vil begynde at være et realistisk alternativ til donerede menneskeorganer, fortæller Kasper Rossing.

»Problemet er, at det er meget besværligt at skifte organer mellem dyrearter,« siger han til Videnskab.dk.

»Den største udfordring er, at immunsystemet reagerer på det fremmede legeme og forsøger at afstøde det. Det har man forsøgt at finde en løsning på ved hjælp af genmodificering og immundæmpende medicin, men der er stadig lang vej igen.«

Det nye studie gør det heller ikke nemmere at give en tidshorisont, da afstødningsproblemer først vil opstå længere tid efter de 72 timer, som forsøget varede, fortæller han.

»Denne forskning er ikke ligesom at køre en vej med kort og GPS, hvor man nogenlunde har en ide om forløb og varighed. Det er mere som at bevæge sig gennem en ukendt jungle, hvor man ikke kan forudsige, hvad man støder på af problemer undervejs, og hvornår man er i mål,« siger overlægen.

»Nogle gange virker et forsøg, men så dukker der nogle andre problemer op. I perioder sidder forskningen fast, og nogle gange kommer der kvantespring. Det gør det meget svært at sige, hvor lang tid der går, før man har løst problemerne,« siger han.

Passer sammen genetisk

Der er flere grunde til, at det lige præcis er grisehjerter, forskerne har kastet sig over, og ikke for eksempel hjerter fra andre primater, fortæller Kasper Rossing:

»For det første passer mennesker og grise godt sammen størrelsesmæssigt. Dertil er grise relativt nemme at opdrætte og have med at gøre, hvilket ikke er tilfældet ved eksempelvis chimpanser. Desuden ligner vi også grise - måske ikke på udseendet, men rent genetisk.«

Synes du ikke, der er noget mærkeligt ved at have et dyreorgan i kroppen?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke et spørgsmål om at tage et hjerte eller andet organ fra en tilfældig gris, der ruller rundt i mudderet. Når griseorganer bliver et reelt alternativ, vil de komme fra specielle farme, hvor man holder meget nøje øje med hygiejnen og sygdomme,« svarer overlægen.

»Og man kan sige, at hvis du var den, der var ved at dø af hjertesvigt, ville du nok være ligeglad med, hvor hjertet kommer fra, hvis du kunne overleve.«

Hvad med det etiske aspekt?

»Nogen vil nok mene, det ikke er etisk. Men så vil jeg sige, at hvis man opdrætter og slår grise ihjel for flæskesteg, så vil man også kunne forsvare at slå dem ihjel for at redde menneskeliv.«

Opfordrer til organdonation

Kasper Rossing fortæller, at der de næste år formentlig vil ske store fremskridt i alternative organdonationer.

Men netop fordi at det er umuligt at sige noget konkret om tidshorisonten, og fordi der dør mennesker på ventelisterne lige nu, opfordrer overlægen til, at man tager stilling til organdonation.

»Lige nu er der flere, der har behov for organer, end der er organer til rådighed. Derfor er vigtigt at understrege, at disse alternativer ikke ligger lige om hjørnet, og at man ikke skal bruge de teknologiske fremskridt som en sovepude,« opfordrer Kasper Rossing.

Man kan registrere sig som organdonor på sundhed.dk.

Meningsmålingsgenerator - kørt af Riddle