Kær opfindelse har mange navne, og vi skulle igennem både løbecyklen, benknuseren og væltepeteren, før cyklen i slutningen af 1800-tallet blev designet, som vi kender den i dag - og specifikt til damer og herrer.
Og hvorfor egentlig den kønsforskel? Det undrer vores læser Jacob, der har skrevet til Spørg Videnskaben.
»Hvorfor har herrecykler den horisontale tværstang, som både gør det svært at komme op på og af cyklen, mens damecykler ikke har den og ser helt anderledes ud?« spørger han og peger selv på, om det mon kan skyldes noget historisk eller funktionelt.
For at finde svar har vi grebet telefonen og ringet til Pernille Stockmarr, museumsinspektør og forskningsansvarlig ved Designmuseum Danmark.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Cyklen var ikke for kvinder
På en andenplads, kun overgået af Holland, er danskerne det mest cyklende folkefærd i verden. Men i årene frem mod 1900-tallet var det primært mænd på ‘herrecykler’, eller mere korrekt safety-cykler, der fyldte gadebilledet.
»I starten blev det anset som upassende for kvinder at cykle, fordi, man mente, det var uanstændigt, og nogen troede, at den hårde sadel ville gøre kvinder infertile. Desuden bevægede kvinder sig ikke frit omkring på samme måde, som vi gør i Danmark i dag,« fortæller Pernille Stockmarr til Videnskab.dk.
Alligevel forsøgte flere opfindere, blandt andet i Italien, Frankrig og USA, allerede i 1870’erne og 1880’erne, at designe en cykel, der var tilpasset kvinder. Nogle med sidestillet saddel og andre med tre hjul.
Store klæder og upassende adfærd
Hvem der kom allerførst med den kvindelige udgave af safety-cyklen med den lave indstigning, som vi kalder ‘damecyklen’ i dag, vides ikke med sikkerhed. Men i 1890’erne ses de første kvinder på damecykler i bymiljøerne.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
»De første damecykler havde kun én forstærket tværgående stang forneden, der gjorde, at kvinderne kunne komme op på den og cykle, uden at de skulle svinge benet over sadlen iklædt de lange og tunge gevandter, de gik iklædt dengang,« forklarer Pernille Stockmarr.
Den lave indstigning havde løst to problemer: vanskeligheden ved at cykle med fyldige, lange klæder samt svinge benet over sadlen i kjole, hvilket på daværende tidspunkt blev opfattet som en uanstændig handling.
Dog var den første version af ‘damecyklen’ ikke lige så stabil som ‘herrecyklen’ med den høje, vandrette tværstang.
Stangen vinder stabilitet
Som vores læser Jacob rigtigt gætter på, har både historien og funktionaliteten altså spillet en rolle i den udseendemæssige forskel mellem dame- og herrecykler.
Men forskellen er ikke længere så stor, som den var helt i begyndelsen.
»Den tværgående horisontale stang, som vi kender herrecyklerne på, er med til at gøre cykelstellet stærkt og stabilt,« siger Pernille Stockmarr.
»På et tidspunkt, ret tidligt, tilføjede man så også en ekstra stang forneden på damecyklernes stel, ligesom vi kender designet i dag. Det gjorde, at også den blev mere stabil at cykle på,« uddyber hun.
Selvom herrecyklens stabilitet hurtigt blev kopieret til damecyklens, fortsatte mange langt ind i 1900-tallet med at vælge cykel ud fra køn.
Men det har ændret sig.
Funktion overtager kønsforskel
I dag er der flere andre overvejelser, som ofte dominerer, når man vælger cykel, forklarer Pernille Stockmarr til Videnskab.dk.
Flere fortolkninger af cyklen er med tiden dukket frem på cykelstier, i skove og på landevejene - og det har påvirket vores valg.
»I dag findes der flere forskellige slags cykler, og det er i højere grad brugen af cyklen end den kønnede forskel, der afgør, hvilken slags man cykler på. Damemodeller er for eksempel velegnet til børnesæder og lettere at køre på, hvis man er gangbesværet, mens man på en racercykel kan komme rigtig hurtig frem,« siger hun og slutter:
»Og så er cyklen jo også blevet en slags identitetsmarkør, der afspejler stil.«
Vi takker og kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Niels, og siger samtidig også tusind tak til forskeren for hendes tid og svar.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
