Hvad er min IP-adresse? De fleste af os vil nok mene, at det er et lidt underligt spørgsmål, men alligevel stryger det ind blandt de 10 mest søgte spørgsmål på Google.
Dem, der ved, hvad en IP-adresse er, er godt klar over, at størstedelen af disse Google-søgninger kommer fra folk, der forstår, hvad de leder efter. Men for alle os andre er et mere relevant spørgsmål måske: Hvad er en IP-adresse egentlig?
Milliardvis af computerenheder er koblet til internettet verden over.
For at kommunikere har hver enhed brug for en adresse, ligesom vores hjemmeadresse, som typisk er struktureret i retning af 'gade, nummer, postnummer, by, land'. Hele vores forsendelsesnetværk er baseret på dette system.
Vores digitale verden er tilsvarende med et adressesystem, der gør oplysninger og indhold i stand til at bevæge sig fra én digital enhed til en anden på internettet.
Så en IP-adresse (der for øvrigt står for InternetProtokol-adresse) - som også har sin egen implicitte struktur - er i bund og grund en numerisk adresse for et slutpunkt på internettet.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Et online leveringssystem
Ligesom postadresserne er hver modtager tildelt en IP-adresse i en verdensomspændende infrastruktur.
Modtageren kan være en enkelt enhed, for eksempel en bærbar computer, telefon, tablet eller endda betjeningen til et klimaanlæg, men kan også være et netværksadgangspunkt til en stor organisation.
Helt fra starten blev IP designet med enkelhed og effektivitet for øje. Derfor kan den stadigt effektive IP stadig håndtere internettrafikken - fra et meget begrænset netværk i slutningen af 1960'erne til mange milliarder af enheder i dag.
En IP-adresse er et tal i det binære talsystem, hvilket betyder, at den har 32 cifre (eller bits) bestående af en række 1’er og 0'er. Adressen er typisk grupperet som 4 8-bit tal, så hvert tal er 8 cifre, der enten er et 1 eller et 0.
Men vi ser normalt IP-adresser i decimalformat, hvor værdien mellem 00000000-11111111 bliver et tal mellem 0 og 255. Så det komplette IP varierer fra 0.0.0.0 til 255.255.255.255.
IP-adresser administreres centralt af Internet Assigned Numbers Authority, som delegerer til et af fem regionale registre: Afrika, Amerika, Asien-Stillehavsområdet, Latinamerika og Europa-Vest/Centralasien.
Ikke alle adresser er tilgængelige for alle. Mange er forbeholdt bestemte formål. For eksempel er der tre strækninger af adresser (IP-adresserne fra 10.0.0.0 til 10.255.255.255, fra 192.168.0.0 til 192.168.255.255 og fra 172.16.0.0 til 172.31.255.255) reserveret til private netværk, som for eksempel vores respektive hjem.
Andre store IP-adresseblokke er tildelt specifikke organisationer. Det amerikanske forsvarsministerium 'ejer' for eksempel præfikset '6' (6.x.y.z) samt 11 andre.
IPv6: En ny grænse
IPv4 (version 4) er den mest udbredte version af IP i verden lige nu. Denne version går helt tilbage til 1980'erne og har en kapacitet på mere end 4 milliarder unikke adresser - hvilket man dengang mente var rigeligt.
Men en kombination af ødselt brug (for eksempel organisationer som fik tildelt større IP-adresseplads, end de havde brug for) og den eksponentielle stigning af brugere betød, at man løb tør for pladser.
Foreløbig er IPv4 her stadig, men det er længe blevet spået, at den snart vil blive erstattet, og på et tidspunkt vil den ikke længere være egnet til formålet. Der er dog tekniske løsninger.
De mest nyttige er Network Address Translation (mere om dette senere) og en nyere version af IP: Version 6.
Selvom IPv6 er nyere end IPv4, er den ikke rigtig 'ny', men oprindeligt produceret for 25 år siden.
Skiftet til IPv6 medfører en række fordele, selvom det stort set er det samme for forbrugerne. Den mest markante ændring ved IPv6 er størrelsen på IP-adresserne, der ændrer sig fra 32 bit til 128 bit.
Version 6 øger også det samlede antal unikke IP-adresser til omkring 340.282.366.920.938.463.463.374.607.431.768.211.456 (eller 340 sekstillioner, red.)
Selv med den hurtige stigning i enheder på verdensplan, der har brug for en IP-adresse, burde denne adressepulje holde i et stykke tid.
Effektiv brug af adresser
Som før nævnt kan private adresser bruges til individuelle enheder i en organisation (eller hjem), men private adresser kan ikke bruges på internettet, så disse enheder 'gemmer sig' bag en offentlig/ekstern IP-adresse.
Denne offentlige adresse kan understøtte flere hundredtusinde enheder til en stor organisation, men en router er nødvendig for at forbinde netværket til internettet.
Routeren oversætter de mange interne private adresser, der gemmer sig bag de(n) offentlige IP-adresse(r).
Når data leveres til en privat organisation eller et hjemmenetværk, videresender routeren trafikken til en bestemt intern computer ved hjælp af computerens private IP-adresse.
Processen med at dirigere mange enheder gennem en enkelt IP-adresse kaldes ‘nesting’ af netværk, og teknikken, den bruger, kaldes Network Address Translation (NAT).
IP- og downloadhastigheder
Du bruger sandsynligvis ikke IP-adresser i hverdagen, men for at få adgang til et websted skal vores computere slå IP-adressen for dette websted 'op'. Alt dette sker i baggrunden.
Når vores computer har hentet webstedets IP-adresse, opretter vores browser forbindelse til adressen, anmoder om webstedsdata fra serveren og indlæser siden.
På billedet ovenfor kan du se fire forskellige adresser. Det gør det muligt for serverne, der leverer indholdet, at fordele arbejdsbyrden mellem fire servere.
Nogle websteder går skridtet videre og bruger indholdsleveringsnetværk (CDN'er).
CDN'er er værter for kopier af webindhold på servere rundt om i Verden.
Det betyder, at det ønskede indhold kan leveres fra et sted, der geografisk er tættere på brugeren, der prøver at få adgang til det. Det reducerer tiden, det tager at indlæse siden.
Fremtiden for IP
IPv6 bliver muligvis langsomt indført i ISP-netværk og store organisationer, men private brugere og mindre virksomheder vil stadig bruge IPv4 i den nærmeste fremtid.
Det øgede antal enheder, der er forbundet til internettet, vil helt sikkert teste vores hjemmeroutere - det forudsiges, at der globalt vil være tale om 25 milliarder enheder inden for det næste årti.
Selv med denne spåede eksplosion, vil IPv4 heldigvis kunne klare sig til hjemmebrug.
Hvis du i mellemtiden ønsker at kende din offentlige IP-adresse, skal du blot søge 'hvad er min IP-adresse', så leverer Google (eller andre søgemaskiner) din offentlige IP-adresse.
Hvis du vil kende din private IP-adresse, er det dog en smule mere kompliceret.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
