Flere solceller på vores marker? Landdistrikter kan blive EU's grønne kraftcenter

EU's mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent i forhold til 1990 inden 2030 og at blive klimaneutral inden 2050 – den første økonomi i verden med nulemission af drivhusgasser.

Disse ambitiøse mål kræver en radikal stigning i produktionen af ​​grøn energi inden for en relativt kort tidsramme.

Landdistrikternes uudnyttede potentiale kan muligvis være vejen frem.

Landdistrikterne kan producere mere energi, end vi har brug for

Landdistrikterne udgør mere end 80 procent af EU's territorium, og 30 procent af EU's indbyggere bor i landområderne.

Vores arbejde på ved Det Fælles Forskningscenter (JRC – Joint Research Centre), som er Europa-Kommissionens interne forskningscenter, der understøtter den europæiske politik med videnskabelig og teknologisk knowhow, viser, at landdistrikterne allerede genererer den største andel af grøn elektricitet (72 procent) fra de tre mest fremtrædende vedvarende teknologier:

• Solcelleanlæg
• Vindkraft på land
• Vandkraft

Den resterende andel af den vedvarende energi produceres i henholdsvis byer og forstæder (22 procent) og byer (6 procent).

Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Sverige, som er de 5 største producenter af vedvarende energi i EU, tegner sig for 68 procent af den samlede produktion fra sol-, landvind- og vandkraftinstallationer.

Det højeste uudnyttede potentiale

Men der er mere endnu. Ifølge vores analyser har landdistrikterne også det højeste uudnyttede potentiale for vedvarende energiproduktion – næsten 80 procent.

Teoretisk set kan de producere nok til at dække EU's samlede energibehov.

Vi vurderer, at det samlede potentiale for sol-, landvind- og vandkraftproduktion i landdistrikterne nærmer sig 12.500 terawatttimer om året. Det er mere end 5 gange den mængde elektricitet, som EU forbrugte i 2023.

Det overgår også det samlede energiforbrug (som inkluderer kilder som gas, olie og kul) for det år.

Teknologier, der passer til landdistrikterne

Al denne energi kan produceres i landdistrikter uden at forstyrre de eksisterende landbrugssystemer, landskabet eller naturressourcer. Landdistrikterne kan producere op til 60 gange mere solenergi, end de leverer på nuværende tidspunkt, firedoble deres output fra vind og øge vandkraftproduktionen med 25 procent.

Spanien, Rumænien, Frankrig, Portugal og Italien er de fem EU-lande med det højeste kombinerede uudnyttede potentiale af sol-, vind- og vandkraft: Tilsammen tegner de sig for 67 procent af potentialet i EU, med bidrag fra landdistrikterne, der spænder fra 92 procent i Frankrig til 49 procent i Italien.

Samlet set vil solpaneler, som er installeret på jorden, udgøre det største bidrag til grøn energiproduktion i EU. Landdistrikterne på tværs af EU er imidlertid meget forskellige, så valget af den rigtige teknologi vil afhænge af lokale forhold.

Bjergområder med rigelige vandressourcer egner sig godt til vandkraftproduktion, mens landkommuner med store arealer med egnet jord egner sig til sol- eller vindenergi afhængigt af mængden af sollys og vindhastighed.

I landområder, hvor der ikke er nok vind eller land, er solcelleanlæg installeret på taget en god mulighed.

Øget produktion af ​​ren energi kan være en win-win

Landdistrikter er afgørende for produktionen af en større mængde vedvarende energi, da næsten 80 procent af egnet, tilgængelig jord er placeret i landlige områder.

Desuden står en del af disse områder over for en demografisk og økonomisk tilbagegang, og måske er de allerede mål for foranstaltninger, der sigter mod at gøre dem stærkere, mere modstandsdygtige og velstående – som en del af EU's langsigtede vision for landdistrikterne.

I denne sammenhæng vil det gøre landdistrikterne endnu mere tillokkende, at de drager økonomisk fordel af at være vært for flere vedvarende energiprojekter.

Det stemmer også overens med de politiske overvejelser, fordi energiuafhængighed er en central del af EU's mål om 'strategisk autonomi'.

Lokale bekymringer og større accept

Selvom potentialet i vedvarende energi ikke kan bestrides, kan placeringen af produktionen af den møde modstand fra lokalsamfundene, der er bekymrede over effekterne på den lokale økonomi og livskvalitet.

Det kan også føre til modstand, hvis områderne bliver brugt til at producere energi, men kun en lille eller ingen andel af lokalbefolkningen bliver beskæftiget i produktionen, og det tilsyneladende kun er til gavn for store virksomheder.

Andre bekymringer er konkurrence om arealanvendelse i områder, hvor indkomsten er knyttet til andre industrier (som for eksempel landbrug eller turisme), samt solpaneler og vind- eller vandkraftværkers potentielle miljøpåvirkning på landskabet.

Med disse bekymringer for øje har vi identificeret områder, der er egnet til produktion af vedvarende energianlæg, og som udgør omkring 3,4 procent af EU's landarealer.

Vi tog ikke beskyttede naturområder og biodiversitetsområder, skove og vandområder med i analysen.

Vi brugte strenge begrænsninger for brugen af ​​landbrugsjord til energiproduktion ved kun at tage højde for jord, der ligger uudnyttet eller har en meget lav produktivitet.

Endelig har vi skabt bufferzoner omkring infrastruktur og bebyggelse for at minimere forstyrrelsen og sikre naturskønne områder og kulturarv.

Inddrag lokalsamfundet for at finde løsninger

Vores rapport viser adskillige casestudier af vellykket implementering af vedvarende energiprojekter i landdistrikter, drevet af samfundsengagement, samarbejde og innovative finansieringsmodeller.

Fra den første sydeuropæiske, fællesskabsejede vindmølle i Catalonien, Spanien, til et kommercielt energiselskab, der giver en del af sit overskud til et lokalt formål udvalgt sammen med et energifællesskab i det nordlige Holland – disse eksempler belyser, hvordan sådanne projekter kan bidrage til energisikkerhed, gøre gavn både økonomisk og socialt samt fremme miljømæssig bæredygtighed.

Disse casestudier viser, at det fremmer accept, hvis lokalsamfundet bliver aktivt inddraget tildigt i forløbet.

Landdistrikterne må ikke blive efterladt på perronen

Borgere, der er aktivt inddraget eller endda har ejerskab i små eller mellemstore projekter, støtter i større grad op om projekterne.

Engagerede samfund ser ikke blot overskuddet forblive i lokalsamfundet; de kan afbøde de negative effekter af produktionen ved for eksempel at vælge, hvor nye energianlæg bliver placeret.

Vores rapport leverer også et overblik over de forskellige såkaldte 'vedvarende fællesskabers' rolle i at sikre en bæredygtig energiomstilling, hvor landdistrikterne ikke bliver efterladt på perronen.

Antallet af vedvarende energifællesskaber i EU er stigende, og selvom en nøjagtig optælling ikke er tilgængelig, anslås det, at de i 2023 talte mere end 4.000, med omkring 900.000 medlemmer.

Disse samfund er hovedsageligt koncentreret i det nordvestlige Europa, og en stor del ligger i landdistrikterne.

Ud over energifællesskaber kan tilgange, hvor den lokale befolkning og forvaltning er engageret i de tidlige stadier af projekterne og ser klare fordele, blive et vigtigt bidrag til vores bæredygtige omstilling.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.