Kan vi stoppe klimaforandringerne ved hjælp af et teknologisk indgreb?
Det er ambitionen i den gren af klimaforskningen, der arbejder med den såkaldte ‘geo-engineering’.
Her bliver der blandt andet udviklet på muligheden for at sætte kæmpemæssige spejl op, der kan afvise nogle af Solens mange stråler, såvel som planer om at indfange og lagre CO2 i undergrunden.
En helt tredje mulighed er at igangsætte et kunstigt vulkanudbrud. Meget store vulkanudbrud har nemlig den effekt, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden falder de efterfølgende år.
På den måde kunne vulkanudbruddet fungere som en slags klimatisk håndbremse.
Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen.
International politik består af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør.
Det er, hvad lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry forsker i. Eller, som han selv siger det i podcasten, så forsøger han at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning.
\ Podcastserie:Vov at Vide sæson 7
Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: ‘Vov at vide’, og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Men hvad med sikkerheden?
Og hvordan ændrer det på smagen af grydens indhold?
Jo, især geo-engineering-løsninger smager mere tvivlsomt.
Undervejs i projektet spurgte Olaf Corry nemlig blandt andet sikkerhedseksperter fra de fem polarstater (Rusland, Norge, Danmark, Canada og USA) om, hvad de kunne se af udfordringer ved et tiltag som det kunstige vulkanudbrud.
Det affødte tre overordnede typer af bekymringer, som Olaf Corry kalder de tre d’er:
- Disruption. Forstyrrelse af det bestående klimatiske og sikkerhedsmæssige system – noget, sikkerhedsfolk aldrig er glade for. Stabilitet er vejen frem!
- Disinformation. Store, sci-fi agtige tiltag som gigantiske rum-spejl og kunstige vulkanudbrud gøder jorden for konspirationsteorier. Tænk bare på ‘chem trails’ (flystriber på himlen), populationskontrol og… øgler, der styrer verden.
- Distrust. Mistillid mellem de internationale aktører ville øges på klimadagsordenen, hvis ét land satte sig for at ville have geo-engineering-løsninger på klimaet frem for fælles reduktionsmål som i dag.
De tre D’er folder Olaf Corry selv ud i podcasten, hvor han også forklarer, hvorfor det egentlig er svært for at blive enige om, hvad vi skal gøre ved klimaforandringerne, og hvad det skyldes.
Hør også Sebastian Mernild, klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, fortælle, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Zebrafisk kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerter
- Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstilling
- Kan ældgamle isbjørne-fossiler redde arktiske dyr fra klima-klemme?
\ Kilder
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
