Forestil dig det her: en række kæmpemæssige, men alligevel fjerne brag ruller over Danmark.
Rystelser løber gennem jorden på tværs af landet.
Pludselig rejser en gigantisk askesky sig fra det sydvestlige Tyskland. Den når helt op i stratosfæren, og heroppe flyder asken ud som tjære over store dele af Europa og udvisker forskellen på nat og dag.
Til sidst falder den som sortgrå og giftig sne, der kvæler vegetationen og tvinger menneskene i skjul.
Konsekvenserne ville være enorme, hvis vulkanen ved søen Laacher See i delstaten Rheinland-Pfalz gik i udbrud her i det 21. århundrede, som den gjorde for godt 13.000 år siden.
Faktisk blev den omtrent to kilometer brede Laacher See skabt af vulkanudbruddet, der også havde alvorlige konsekvenser for de mennesker og samfund, der levede i området på daværende tidspunkt.
Det har Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, brugt mere end et årti på at forske i.
\ Podcastserie:Vov at Vide sæson 7
Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: ‘Vov at vide’, og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Apokalypsen dengang, apokalypsen nu
Men hvordan finder man ud af, hvilke konsekvenser et massivt vulkanudbrud havde for de samtidige mennesker?
Og hvordan kan det hjælpe os i dag – og i fremtiden?
Det gør Felix Riede os klogere på i denne podcast.
Her forklarer han blandt andet, hvordan en kombination af ballistiske undersøgelser (af legemers baner i luften) og gammel vulkan-aske ledte ham til en helt ny indsigt i menneskets kulturelle evolution.
Det kæmpemæssige vulkanudbrud ved Laacher See medførte nemlig en teknologisk degradering hos mennesket. Efterfølgende forsvandt de fine, teknologisk avancerede pilespidser til fordel for de grovere spydspidser.
Lyt med, og få hele forklaringen. Hør også lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på, hvad vi helt konkret kan lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud.
Som bonus vanker der også et fuldt udfoldet apokalyptisk scenarie!
Felix Riede lavede nemlig et samarbejde med Moesgaard Museum ved navn ‘After the apocalypse’, hvor han på baggrund af sin forskning forsøgte at formidle, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være.
Resultatet var mildest talt foruroligende, så på med hørebøfferne og find ud af, hvor galt det kan gå.
Lyt til flere afsnit!
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Derfor kan vi ikke bare lige stoppe klimaforandringerne med et kunstigt vulkanudbrud
- Zebrafisk kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerter
- Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstilling
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
